Kan AI styrke brugerinddragelse i bygningsdrift og indeklima?

Dorthe Deleuran, salgschef hos IoT-fabrikken

1. Hvordan kan AI og digitalisering i bygningsdriften øge brugerindflydelsen på fx bygningens indeklima og det oplevede indeklima?

Brugerne blæser på standarder som EN 16798-1 og CO₂-grænser på 800 ppm. De fryser eller har hovedpine nu. Viser du dem en grafrapport, føler de sig belært, ikke inddraget.

Med åbne AI-standarder kan enhver i dag spørge i helt almindeligt sprog: »Hvorfor er her så varmt?« og få et svar, de forstår. AI kan lukke hullet mellem de hårde sensordata og det, folk mærker i hverdagen. Indflydelse opstår ikke ved at kigge på kurver, men ved at gøre data tilgængelige for alle – uden at man skal være ingeniør for at være med.

2. Digitalisering og AI i bygningsdriften kan mindske de negative effekter af menneskelige fejl og uvaner, men hvad er bagsiden af medaljen?

AI skal tage sig af det tunge regelsæt og det manuelle huskearbejde, så driften slipper for bøvlet og kan udvikle sig fagligt i stedet for bare at køre videre på »plejer«. Ingen driftstekniker kan eller skal huske alle regler for hver enkelt lokale- og bygningstype. Faren opstår, hvis vi holder op med at undre os og overlader tænkningen til algoritmen. AI skal hjælpe os med at overholde kravene, men det er vores egen faglige nysgerrighed, der skal sikre, at vi stadig forstår vores egen bygning.

3. Hvordan ser du balancen mellem automatisering og menneskelig indflydelse i fremtidens bygningsdrift?

For bare fem-seks år siden var driftens primære opgave at køre ud og dreje på termostaten på en skole eller tilse en bygning. I dag sidder driftspersonalet i strategiske FM-teams og skal levere på trivsel, grøn omstilling og benhårde dokumentationskrav. Det er en enorm rejse på kort tid, og mange løber stærkt for at følge med.

AI skal tøjle kompleksiteten for dem. Automatiseringen skal klare dokumentationen, rengøringsoverblikket og rugbrødsarbejdet i baggrunden. Det handler ikke om at erstatte driftsfolkene, men om at give dem tid til at være fysisk til stede dér, hvor mennesker og bygninger mødes, og se alle de nye muligheder, AI kan bidrage med i dagligdagen.

Davide Cali, CEO hos Climify

1. Hvordan kan AI og digitalisering i bygningsdriften øge brugerindflydelsen på fx bygningens indeklima og det oplevede indeklima?

Den store mulighed ved digitalisering er, at mennesker kan kommunikere på et sprog, de allerede forstår: deres egen oplevelse. »Jeg fryser«, »jeg har det varmt« eller »jeg har det behageligt«. Den feedback kan indsamles enkelt via knapper, QR-koder, apps eller andre brugerflader.

Herefter kan intelligente algoritmer kombinere brugerfeedback med målinger af indeklima, belægning, tidsplaner og vejrudsigt. Over tid kan systemet lære, hvilke forhold der fungerer bedst for dem, der faktisk bruger rummet, og omsætte det til styringen af bygningen.

Der er også en demokratisk dimension. I et fælles kontor er det måske i dag én person, der reelt styrer termostaten eller solafskærmningen. Digital feedback kan give alle mulighed for at blive hørt, mens algoritmen kan balancere forskellige præferencer.

Det egentlige potentiale er derfor ikke at fjerne mennesket fra styringen, men at gøre menneskets oplevelse til en del af den. Interaktionen skal samtidig være enkel. Digitalisering skal fjerne kompleksitet for brugeren – ikke flytte den over på brugeren.

2. Digitalisering og AI i bygningsdriften kan mindske de negative effekter af menneskelige fejl og uvaner, men hvad er bagsiden af medaljen?

En af de største risici er kompleksitet. Vi ser allerede »smarte« termostater, hvor brugerne selv skal konfigurere temperaturer og tidsplaner. Hvis digital bygningsdrift skal fungere bredt, skal det være næsten friktionsfrit at deltage.

En anden risiko er at ændre for meget på én gang. Brugerne skal forstå, hvad der sker, og hvorfor. Hvis automatiseringen overtager funktioner uden information og dialog, kan tilliden hurtigt forsvinde.

Der er også en økonomisk side. Digitale systemer medfører løbende udgifter til software, netværk, vedligeholdelse og udskiftning. Derfor skal værdien – eksempelvis lavere energiforbrug, bedre komfort eller mindre arbejde i driften – stå mål med omkostningerne over tid.

Endelig er fragmentering en stor risiko. Mange leverandører bruger forskellige systemer og standarder, som ikke nødvendigvis kan kommunikere med hinanden. Det kan skabe leverandørafhængighed og en dyr og kompliceret digital infrastruktur.

Jeg plejer at sammenligne det med at bygge en bil: Man kan have fremragende bremser, motor og rat, men uden en samlet arkitektur har man ikke nødvendigvis en bil, der kan køre. Risikoen er ikke digitalisering i sig selv, men digitalisering uden en plan.

3. Hvordan ser du balancen mellem automatisering og menneskelig indflydelse i fremtidens bygningsdrift?

Brugerfeedback kan give et langt bedre grundlag for bygningsdriften. Algoritmer kan kombinere menneskers oplevelser med sensormålinger, belægning, tidsplaner og vejrprognoser og dermed lære, hvilke forhold der faktisk fungerer for brugerne.

Målet bliver dermed noget, vi lærer, frem for noget, vi blot antager. I stedet for at sige, at et rum skal være 22 °C, fordi vi har defineret det som komfortabelt, kan vi spørge, hvilke forhold der faktisk fungerer for de mennesker, der bruger rummet.

Automatiseringen kan håndtere kompleksiteten og den løbende optimering, mens mennesket bidrager med noget, sensorer ikke kan måle alene: oplevelsen af rummet.

Jeg ser derfor ikke fremtiden som et valg mellem automatiserede og menneskestyrede bygninger. De mest interessante bygninger bliver dem, hvor automatiseringen giver mennesker mere indflydelse, samtidig med at den kræver mindre af dem.

Brugeren skal ikke forstå varmekurver og reguleringslogik. Brugeren skal kunne fortælle, hvordan rummet opleves – og så skal teknologien omsætte oplevelsen til intelligent handling.

Michael Dahl Knudsen, civilingeniør og PhD i bygningsvidenskab ved Aarhus Universitet

1. Hvordan kan AI og digitalisering i bygningsdriften øge brugerindflydelsen på fx bygningens indeklima og det oplevede indeklima?

Brugeren kan blive en langt rigere kilde til information end i dag. Med naturligt sprog kan man fx sige: "Der er for koldt om morgenen", "Jeg kommer tidligt i morgen" eller "Jeg arbejder hjemme" – altså udsagn om både komfort og planer, som driften kan bruge. Særligt kan systemet indfange det oplevede indeklima, som er subjektivt og forskelligt fra person til person, dér hvor en sensor kun ser tallene. Brugeren kan også inddrages aktivt ved at blive bedt om selv at handle – ved fx at åbne et vindue, justere solafskærmning eller tage en trøje på, de steder i bygningen, hvor der ikke er automatik. Så bliver mennesket deltager i reguleringen, ikke kun en datakilde.

2. Digitalisering og AI i bygningsdriften kan mindske de negative effekter af menneskelige fejl og uvaner, men hvad er bagsiden af medaljen?

AI kan fjerne mange fejl og optimere bygningsdriften, men prisen er, at mennesket let skrives ud af loopet. Ikke på grund af selve teknologien, men fordi det er nemmest at lade maskinen klare det hele. Faren skærpes af kompleksiteten: når den optimale handling tager hensyn til hele energisystemet og nabolaget, kan den virke kontraintuitiv, selv om den er rigtig. Bliver beslutningerne umulige at forstå, fremmedgøres brugeren, mister føling med bygningen og holder op med at bidrage eller begynder måske endda at modarbejde. AI’ens vigtigste opgave bliver derfor at forklare, hvorfor den gør som den gør på en måde, der giver mening.

3. Hvordan ser du balancen mellem automatisering og menneskelig indflydelse i fremtidens bygningsdrift?

Det afgørende er ikke, hvor meget der automatiseres, men hvor mennesket står i forhold til loopet. Maskinen kan tage den hurtige og komplekse optimering, mens mennesket sætter mål og præferencer, udfører nogle af handlingerne og beholder vetoretten.