Nudging skal få boligejere til at bruge mindre energi – men det kan også virke modsat

På Pelle Guldborg Hansens kontor står 10-15 lamper og samler støv. Den danske adfærdsforsker fra Roskilde Universitet er en af Danmarks førende eksperter i nudging og var med til at udvikle lamperne med et enkelt formål: at gøre danskernes energiforbrug i boligen synligt. Princippet var enkelt. Når energiforbruget steg, skiftede lampen farve fra blå over gul og orange til rød og lilla.

“Da vi kom ud til testbrugerne, havde de allesammen pillet lamperne ned igen. Det pulserende, stærke lys gav brugerne enormt dårlig samvittighed. Når mor føntørrede håret, løb børnene hen til hende og råbte, at nu dør alle isbjørnene,” griner Pelle Guldborg Hansen.

Lamperne blev derfor ændret, så farven blev bestemt af husstandens energibudget. Dermed gik lyset ikke nødvendigvis amok, hver gang familien brugte meget energi.

“Og så virkede de faktisk langt bedre efter hensigten, kunne vi se. Desværre blev projektet skrinlagt kort efter.”

Energimærker skal nudge til energirenoveringer

Historien om energilamperne illustrerer et centralt problem ved nudging: Det handler ikke bare om at fortælle mennesker, hvad de bør gøre. Det handler om at forstå, hvad der faktisk får dem til at handle.

Pelle Guldborg Hansen er ud over sin rolle som adfærdsforsker på Roskilde Universitet også CEO i adfærdsdesignvirksomheden iNudgeyou. Her har han blandt andet arbejdet med, hvordan nudging kan bruges til at få boligejere til at gennemføre energirenoveringer.

I 2020 udarbejdede iNudgeyou for Energistyrelsen en analyse af, hvordan energimærkningsordningen kunne indrettes, så flere boligejere gik fra at overveje energirenovering til faktisk at gennemføre den.

Analysen mundede ud i fem konkrete løsningskoncepter, bl.a. en ny, adfærdsoptimeret energimærkningsrapport. Tanken var ikke at give boligejerne mere information, men at gøre informationen lettere at forstå – og dermed lettere at handle på.

I et af koncepterne blev husets forskellige dele visualiseret på en måde, der mindede om et computerspil. Et rødt tag signalerer intuitivt, at noget er galt, mens betegnelser som K3 og tekniske beregninger kræver, at boligejeren først forstår systemet bag.

Energiforbruget i boligen er usynligt

Det er netop forskellen på information og nudging, mener Pelle Guldborg Hansen. Opgaven er ikke først og fremmest at overbevise mennesker om, at de skal spare energi, men at finde ud af, hvad der står i vejen for, at de gør det.

“Vi skal ikke spørge, hvordan vi motiverer folk til at gøre det rigtige. Vi skal spørge, hvad der konkret gør det svært for dem at gøre det.”

Det kan være så enkelt som at slukke lyset, når man forlader et rum. Hvis folk ikke gør det, er løsningen ikke nødvendigvis en kampagne, der fortæller dem, at de skal huske det.

“Hvis de ikke ser kontakten, kan løsningen være et farvet klistermærke, der fanger øjet, eller at lyset slukker automatisk, når de går.”

Nudging skal altså tage udgangspunkt i den konkrete situation. Det kaldes også for ‘det diagnostiske link’: Ligesom et stykke værktøj skal passe til den konkrete opgave, skal et nudge passe til den situation, hvor adfærden skal ændres.

Og netop energiforbruget i boligen har en særlig udfordring: Det er svært at se.

“Det store problem med energiforbrug i boliger er, at folk ikke oplever det. Når du kører i en bil, kan du hele tiden se, hvor meget du forbruger. I et hus er der nærmest ingenting, der forbinder dig med energiforbruget.”

Boligen nudger dig også

Men selv om vi kan designe nudges, der hjælper mennesker med at ændre adfærd, er boligen i sig selv fuld af små, usynlige adfærds-puf. Bygningens indretning, materialer og tekniske løsninger påvirker nemlig vores hverdagspraksis – også når vi ikke tænker over det.

Det forklarer Kirsten Gram-Hanssen, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Hun peger blandt andet på vores måde at varme boligen op på.

“Bor du i et gammelt, dårligt isoleret hus, tager du hjemmesko og en ulden sweater på. Bor du derimod i et nyt, højisoleret hus, som ikke er så dyrt at varme op, tænker du ikke over dit varmeforbrug.”

Det kan ses i udviklingen i de danske boliger. Ifølge Energistyrelsens data er det gennemsnitlige varmeforbrug pr. kvadratmeter faldet med 24,5 procent siden 1990. Alligevel bruger vi samlet set omtrent lige så meget energi på at opvarme vores boliger som for 30 år siden. Vi bor på flere kvadratmeter, men vores forventninger til komfort er også steget.

Energieffektiviseringen har med andre ord gjort det billigere at holde boligen varm – og dermed også lettere at vælge en højere temperatur. I moderne lavenergiboliger måles der ofte temperaturer på mindst 22 grader, selv om standardberegningerne bag energimærkerne regner med 20 grader.

“Vi gør altid det, der er nemmest”

Det samme gælder for de tekniske løsninger i boligen. Gulvvarme reagerer langsomt på ændringer i temperaturen, og derfor regulerer beboerne den ofte mindre end radiatorer. Skiftet fra elradiatorer til varmepumper kan på samme måde få boligejere til at hæve temperaturen eller begynde fyringssæsonen tidligere, fordi opvarmningen er blevet billigere.

“Vi ændrer hele tiden den måde, vi bruger vores boliger på. Problemet er, at vi endnu ikke har fundet ud af, hvordan vi kan indføre nye energieffektive teknologier, uden at de samtidig nudger os til at bruge mere energi på andre måder.”

For Kirsten Gram-Hanssen handler energieffektivisering derfor ikke kun om at udvikle bedre teknologi. Det handler også om at forstå, hvilken adfærd teknologien inviterer til.

“Vi gør altid det, der er nemmest. Før i tiden krævede det noget aktivt at opretholde en høj temperatur. I dag kræver det noget aktivt af os at skrue ned.”