Nye EU-krav banker på i driften – sådan gør du dig klar

“Jeg mærker det ved stort set hvert eneste kundemøde: De nye regler er rykket helt ind i driftsfolkenes hverdag. Interessen er stor, og mange stiller helt naturlige spørgsmål: Hvordan skal vi håndtere det, og hvad betyder det rent praktisk for netop os?”.

Sådan beskriver salgschef Dorthe Deleuran fra IoT Fabrikken, der udvikler indeklima- og energimonitorering, stemningen blandt de driftsorganisationer, hun møder i hele landet.

Hun mærker også en vis afventen. For bliver alle de varslede krav nu til noget?

Det korte svar er, at det gør de. Derfor er det en god idé at kigge i krystalkuglen allerede nu, så de løsninger, man investerer i, kan levere på kravene og er fremtidssikrede, slår Dorthe Deleuran fast.

Nye skærpede krav venter forude

Det reviderede bygningsdirektiv (EU 2024/1275) blev vedtaget i foråret 2024 som en del af EU’s Fit for 55-pakke, og fristen for dansk implementering var 29. maj 2026.

Den dato trådte en ny byggelov og de første ændringer af bygningsreglementet i kraft – med blandt andet nulemissionsbygninger og skærpede krav til bygningsautomatik – og flere krav indfases frem mod 2031.

Dertil kommer en stribe nye bekendtgørelser om blandt andet energimærkning og renoveringspas.

De kommende år vil kravene altså lande dér, hvor energiforbruget faktisk opstår: i den daglige drift af bygningerne.

Fællesnævneren for direktivets krav er dokumentation.

Dokumentationen kommer til at spænde over flere spor: energimærker, renoveringsplaner og tekniske anlæg.

Men på ét af sporene – indeklimaet, hvor kravene er nye for de fleste – kan driften komme hurtigt i gang.

Tager man udgangspunkt i EN 16798-1, den europæiske standard bag direktivets indeklimakrav, består indeklimadokumentationen af fire faste elementer:

1. Gap-analyse: Har alle lokaler sensorer, der måler de tre centrale parametre – temperatur, luftfugtighed og CO2? Er der målinger nok i brugstiden til, at tallene kan bære? Og holdes hvert lokale op mod de grænseværdier, der passer til dets anvendelse? Et klasselokale, et kontor og en plejebolig skal ikke vurderes ens.
   

2. Compliance pr. parameter: Hvor stor en andel af brugstiden ligger målingerne inden for standardens grænseværdier – fx 23-26 °C om sommeren, og at CO2 højst må ligge cirka 800 ppm over udeluftens niveau? Resultatet placerer bygningen i indeklima-kategori I (bedst) til IV (dårligst), og den dårligste parameter afgør kategorien.
   

3. Trend: Bevæger tallene sig den rigtige vej måned for måned? Det er forskellen på at reagere på data og at reagere på klager.
   

4. Anbefalinger og signatur: Konkrete indsatser, hvor compliance halter – fx ventilation eller solafskærmning – og et signaturfelt, så rapporten kan indgå direkte i dialogen med rådgivere og myndigheder.

Netop den del behøver ikke at være et stort projekt.

Hos IoT Fabrikken har man bygget en færdig rapport til indeklima-delen af EPBD ind i RoomAlyzer-platformen. Den følger EN 16798-1 og genereres automatisk ud fra løbende sensordata.

“Vi løser bevidst ét afgrænset stykke af EPBD-puslespillet – indeklimadokumentationen – men det løser vi til gengæld færdigt. Kunderne skal ikke opfinde noget selv: Rapporten ligger klar og overholder de standarder, den skal, så den del bliver noget, man trykker på – ikke et projekt, man skal søsætte, hver gang nogen spørger,” siger Dorthe Deleuran.

Fremtidssikret betyder også: AI på dine egne data

Fordi kravene til dokumentation vil udvikle sig, skal bygningens data være lette at arbejde med og aldrig være låst inde i ét system.

Det første er AI allerede i gang med at løse.

Flere platforme har i dag en indbygget AI-assistent, så alle i driften kan stille spørgsmål til bygningens data i almindeligt sprog – “Hvilke lokaler trak compliance ned i sidste kvartal?” eller “Hvor skal vi sætte ind først?” fx. – og få svar med det samme, uden at vente på en rapport eller en leverandør.

Det andet handler om åbenhed: En ny åben standard, MCP (Model Context Protocol), gør det muligt at koble sine egne AI-værktøjer direkte på bygningsdata.

Dataene tilhører bygningsejeren, og alle kan være med – fra driftsteknikeren, der bare vil spørge løs i platformen, til IT-afdelingen, der vil bygge egne analyser oven på en MCP-nøgle.

Hos IoT Fabrikken har man bygget begge dele ind, men ifølge Dorthe Deleuran gælder pointen generelt:

“Stil spørgsmålet til enhver leverandør, inden du investerer: Kan jeg få mine data ud, og kan jeg koble mine egne værktøjer på? Data skal arbejde for driften – ikke omvendt,” siger hun.

Om skribenten: Katja Kafling er medindehaver af IoT Fabrikken, der udvikler sensorbaseret indeklima- og energimonitorering til bygningsdrift. Læs mere om EPBD-rapportering på iot-fabrikken.com.