Plug-and-play varmemåler gør data nemmere end nogensinde før
Én varmemåler til alle systemer
MULTICAL® 603 er en såkaldt plug-and-play varmemåler, som gør det muligt at tilføje eller udskifte målere uden at ændre på den eksisterende infrastruktur. Foruden målerens indbyggede M-Bus interface (trådløs/analog) kan den udstyres med to kommunikationsmoduler, herunder Modbus, LinkIQ®, NB-IoT, 2G/4G og BACnet.
Udover dens store fleksibilitet samt batterilevetid på op til 16 år leverer måleren også på kvalitet. Hos Aarhus Universitet har de en omfattende kølering, som er udstyret med MULTICAL® 603-målere, hvis pålidelighed er altafgørende for, at kølesystemet er i stand til at holde deres forskningsfaciliteter stabile – herunder særligt deres partikelaccelerator.
“Hvis kølesystemet stopper i bare fem minutter, tvinges partikelacceleratoren til at lukke ned. Genstart kan tage omkring en time, og før temperaturen er stabil igen, kan der være gået flere timer. Derfor er maksimal driftstid og høj pålidelighed naturligvis meget vigtigt for os,” fortæller Jørgen S. Nielsen, ph.d., acceleratorfysiker hos Aarhus Universitet.
For at sikre at kølesystemet fungerer optimalt, er der behov for en konstant strøm af data fra deres målere. Også her er Aarhus Universitet tilfredse med deres MULTICAL® 603-målere.
“Hvis noget stopper med at performe, som det skal, så ved vi det. Hvis motorerne f.eks. taber kræfter, eller hvis flowhastigheden ikke matcher kølekompressorens køleenergi, vil vi næsten øjeblikkeligt kunne se det i vores data,” siger Jason Greve Holbech, Energistyringsingeniør hos Aarhus Universitet.
Slagkraftig energieffektivisering
Hos Grundfos prioriterer de energieffektivisering utrolig højt. Som del af deres datadrevne indsats har de investeret i tusindvis af Kamstrups målere, der sender data til både EMS og BMS, som de analyserer dagligt for at finde nye områder, hvor de kan skære ned på deres energiforbrug.
Med disse målere kan Grundfos installere nye datapunkter i deres allerede omfattende system, uden at de behøver at ændre på deres komplicerede infrastruktur. Gennem deres intensive dataindsats har de opnået markante resultater, såsom:
- Reducerede omkostninger som følge af reduceret energiforbrug
- Styrkelse af virksomhedsprofil ift. klimaindsats og innovation
- Overholdelse af EU-direktiver, fx CSRD og ESG
Også i ejendomsbranchen nydes der godt af varmemålernes fordele. Hos ATP Ejendomme har de f.eks. investeret i Kamstrups varmemålere for at gøre energieffektivitet til en del af deres værditilbud.
”Ligesom vi siger, at vi kan klare rengøringen i lejemålet, så klarer vi også hele den del, der hedder energidata og overvågning af forbrug,” siger Henriette Marie Borgen, Senior kommunikationskonsulent hos ATP Ejendomme.
“Show it, don’t tell it,” som Jakob Malmqvist, Senior projektleder hos ATP Ejendomme uddyber: ”Når man ikke har noget data på det, så er det svært at gå ud og sige til en kunde, at vi kan levere på deres krav til en kommende ejendom. Vi kan lave nok så mange analyser, men hvis vi har valide data fra foregående perioder, så giver det et meget bedre grundlag for, hvad vi egentlig kan love.”
Relaterede artikler