Når fremtidens bygninger tager form, kan entreprenøren ikke længere købe sine betonelementer; for den type materiale er ganske simpelt ikke til salg længere. Til gengæld kan de leases i eksempelvis en 30-årig periode, hvorefter lejeaftalen kan fornyes eller produktet leveres tilbage og gives videre til et nyt byggeprojekt.

Det er et eksempel på, hvordan cirkulært byggeri kan tage form inden for en overskuelig årrække. Hovedtanken bag det nye buzz-ord er, at vi skal bygge smartere og genanvende i stedet for at generere affald og producere nyt i de uendelige.

Ikke kun fordi byggebranchen i dag forbruger 40 procent af verdens ressourcer og skaber en tredjedel af verdens affald, men også fordi der ganske simpelt er gode penge i at sende for eksempel betonelementer videre til nye byggerier i stedet for at knuse dem til grus, som det typisk sker i dag.

Men en sådan omstilling sker ikke af sig selv. Det mener regeringen, som med en ny strategi (støttet af Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, red.) for cirkulær økonomi generelt, lægger stor vægt på, at byggeriet skal køre rundt i form af cirkulært byggeri med fokus på genanvendelse og bæredygtighed.

Strategien blev fremlagt gennem Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet i september. Finansieringsplanen fulgte trop først i oktober.

- Der er to simple ting, der er vigtige: Vi skal bygge, så materialerne kan genanvendes, og vi skal rive ned, så materialerne kan genanvendes, siger partner i 3XN og direktør i den tilhørende grønne tænketank GXN, Kasper Guldager Jensen.

Øget efterspørgsel

Kasper Guldager Jensen var formand for byggesektionen i den gruppe, kaldet ”Advisory Board”, som kom med anbefalinger til regeringen forud for strategien. Herudover er han medforfatter til bogen ”Building a Circular Future”, der blandt andet indeholder 15 dogmeregler for det cirkulære byggeri.

Han oplever, at den danske byggebranche langsomt er ved at få øjnene op for potentialet i at lade byggematerialer ”køre rundt” i stedet for at blive til affald. 

- Det, der sker nu, er, at der kommer vækst nedefra af små virksomheder, som definerer sig som 100 procent cirkulære, der udfordrer de store virksomheder. Så de store virksomheder er også begyndt at omlægge deres produktion til cirkulært byggeri for ikke at blive overhalet indefra, fortæller Kasper Guldager Jensen og tilføjer:

- Jeg tror, at cirkulært byggeri bliver en agenda, som man ikke kan komme udenom for at konkurrere på markedet, og det tror jeg, at der er mange af de store virksomheder, der også har indset.

Der er i alt afsat 15 mio. kroner i regeringens strategi for at fremme cirkulært byggeri, og, udover en bæredygtig udvikling, skal strategien være en markedsdrevet udvikling. Det vil sige, at det skal gøres nemmere for virksomheder at bruge den cirkulære økonomis principper i deres forretningsmodel.

- Det kræver efterspørgsel fra branchen at gøre cirkulært byggeri til en realitet. Nu er de første projekter ved at blive bygget, som ikke er offentligt støttet eller er demo-projekter. På den måde kan det vise, at der er en økonomisk gevinst ved cirkulært byggeri, fortæller Kasper Guldager Jensen.

Han sammenligner udviklingen med vindmølleindustrien, som først blev støttet økonomisk af det offentlige, men som nu står på egne og stærke finansielle ben.

Et skridt på vejen

Dansk Industri roser den cirkulære strategi. De mener, at de rammer, som regeringen har sat, vil gøre det lettere for de danske virksomheder at arbejde med de cirkulære principper.

- I de kommende år vil der være en stigende efterspørgsel på løsninger, som fastholder produkter og materialer i et kredsløb, så vi undgår, at det bliver til affald, siger direktør i DI Tine Roed til DI Business.

Det er også her, at strategiens største udgiftsposter ligger med 8 millioner kroner mellem 2019 og 2022 til at skabe én indgang til det offentlige for virksomheder med cirkulære forretningsmodeller. Herudover 8,7 millioner kroner mellem 2019 og 2022 til at digitalisere den cirkulære forretningsmodel.

Dansk Byggeri roser også regeringens strategi for cirkulær økonomi. Dansk Byggeri er især positivt stemt over for den frivillige bæredygtighedsklasse, som de selv kom med anbefalinger til som formand for bæredygtighedsklassens ”Advisory Board”.

- Det er den helt rigtige vej at gå, så branchen og markedet får fælles begreber om, hvad bæredygtigt byggeri er, skriver Thomas Uhd i en pressemeddelelse fra Dansk Byggeri.

Den frivillig bæredygtighedsklasse er allerede ved at blive udviklet. Det skal blandt andet undersøges om den energi, der bruges, når der bygges, kan blive inkluderet. På den måde bliver energiforbruget i byggefasen inkluderet i bygningens energiberegninger.

Byggebranchen er tung at flytte

Kasper Guldager Jensen havde derimod håbet på mere fra regeringens side.

- I min optik er den frivillige bæredygtighedsklasse ikke ambitiøs nok for at skabe en cirkulær økonomi. Det er en skam. Der bør der være krav til nybyggeri, at det skal være genanvendeligt, siger han og fortsætter:

- Man skal turde sætte høje ambitioner og ikke kun gå efter de lavt hængende frugter. Vi har de rigtige tiltag, materialer og teknologier til at få et cirkulært byggeri til at køre rundt. Men jeg tror stadig, det vil tage en 10-15 år, før det danske byggeri er overvejende cirkulært. Byggebranchens hæmsko er, at det er svært at prøve noget, man ikke plejer.