Det er teknologisk og praktisk muligt at nå målet om at reducere CO2-udledningen på transportområdet ganske betragteligt inden 2030 og dermed yde et stort bidrag til at indfri EU’s klimamål. Faktisk findes opskriften på succes allerede i rapporten ”Grøn Roadmap 2030”, som EA Energianalyse udarbejdede for Energifonden i november 2015. Problemet er bare, at manglen på handling betyder, at realiteterne allerede er bagud i forhold til forudsætningerne i nævnte rapport.

Det fortæller partner i EA Energianalyse, Hans Henrik Lindboe:

- Vejtransporten udleder stadig mindre CO2 end i år 2000, selvom vi kører meget mere i bil. Det er fordi vi blander biobrændstof i benzin og diesel, ligesom moderne køretøjer er mere effektive og kører længere på literen. I Roadmap 2030 er det en effektivisering af bilparken på hele 48 procent, der er hovedårsagen til, at vi kunne nå et CO2-reduktionsmål på 35 procent sammenlignet med 2005, siger Hans Henrik og fortsætter:

Men fra 2015 er danskerne igen begyndt at købe større og tungere biler, salget af elbiler er gået langsommere end forudset i roadmappen, og derfor er CO2 fra vejtransport desværre begyndt at stige igen. Vi er bagud på alle parametre faktisk.

Biobrændstof i overgangsperiode

Af den årsag er Hans Henrik Lindboe skeptisk overfor regeringens aktuelle mål, i klima og luftudspillet, om forbud mod benzin- og dieselbiler og målet om at nå en million elbiler allerede i 2030.

- Der er nok et element af ønsketænkning bag de mål. Der skal markant handling bag visionerne, og spørgsmålet er, om vores politikere er parate til at se det i øjnene. Jeg mener faktisk, det er på grænsen til at være urealistisk, at vi når målet. Det kan lade sig gøre, men det er en vej, der vil kræve meget konkrete handlinger, der ikke vil være populære alle steder, mener Hans Henrik Lindboe og uddyber:

-Vi skal have de hårde håndtag i spil, hvis så mange danskere skal vælge en elbil inden for en 12 års-periode. Især hvis politikerne også vil fastholde nogle af de mange afgiftsmidler i statskassen. Så snakker vi markante tilskud til elbiler og nok samtidig ekstraafgifter eller andre pisk til dem, der køber benzin- eller dieselbiler. Jeg vurderer, at det kan blive rigtig dyrt, hvis vi skal nå regeringens mål.

Det er netop vejtransporten, der i høj grad skal fokuseres på. For selvom flytrafik ofte er meget udskældt som den største synder, er det vejtransport, der står for cirka 75 procent af den samlede CO2-emission i hele transportsektoren, der også omfatter skibsfart, flytrafik og jernbanetransport. Og den eneste rigtig løsning på den lange bane er at elektrificere næsten alt, der kører på vejene. Her er Hans Henrik Lindboe helt enig med regeringens vision.

- Men hvis CO2 emissionen fra vejtransporten skal markant nedad mod 2030, kan en overgangsperiode med udvikling og øget brug af grønnere brændstof til benzin- og dieselbiler være helt nødvendig. Det er en af hovedingredienserne i ”Roadmap 2030”, fordi biobrændstoffer også reducerer CO2 i den eksisterende bilpark, ikke kun i nye biler, forklarer Hans Henrik Lindboe.

Hertil kommer, at der løbende introduceres flere elbil-modeller, som desuden bliver billigere i takt med udviklingen og kan køre længere på en opladning, end de gør i dag.

- Men uden en markant omlægning af bilafgifterne vil det jo tage tid at elektrificere bilparken. I Roadmap 2030 indregnede vi en stor andel plug-in hybridbiler, men nye analyser af kørsel med plug- in hybridbiler, som også er beskrevet i Klimarådets nye elbilsrapport, viser, at de kører langt mere udelukkende på benzin, end vi antog. Det er muligt, at folk simpelthen ikke har fokus nok på at lade dem op eller ikke har ordentlig mulighed for det på for eksempel deres arbejdsplads, fortæller Hans Henrik Lindboe.

Udfordringer med biobrændstof

Der er dog flere udfordringer med at øge biobrændstofanvendelsen i stort omfang. Den vigtigste udfordring er, om den biomasse, der anvendes, er forsvarlig at bruge, når man ser på bæredygtighed, biodiversitet og CO2-fortrængning. Biomasse er nemlig en begrænset ressource.

Herudover er der behov for regler og standarder om iblandingsprocenter og brændstofkvalitet. Danmark er et lille land, og det er vigtigt at standarder om høje iblandingsprocenter aftales på EU niveau, påpeger Hans Henrik Lindboe:

- Hvis vi i første omgang ser på benzin-siden, så er det reelt kun et spørgsmål om at tage en beslutning. Der er stater i USA og lande som Sverige i Europa, hvor nogle biler kan køre på E85, hvor 85 procent af brændstoffet er ethanol. I Brasilen sælges E100, altså 100 procent bioethanol. Råvaren er typisk majs, sukker og hvede, og det er ikke bæredygtigt i det lange løb. Derfor er biobrændsel kun en løsning, der sikrer en grøn overgangsperiode. Men fordi det er så vigtigt at mindske brugen af fossile brændsler snart, er overgangsperioden nødvendig, siger Hans Henrik Lindboe.

Det samme gør sig gældende i forhold til gasdrevne køretøjer, som primært er en teknologi, der er relevant i forhold til tung transport, altså lastbiler og busser.  

- Vi har teknologien, og vi har gasnettet. Derfor er muligt at etablere gasforsyning til store transportvirksomheder nu. Her er det også vigtigt at sikre produktion af biogas frem for naturgas, men nogen skal investere i nye køretøjer, der kan køre på gas, og der skal investeres i tankstationerne. Det gør man kun, hvis man kan se en forretning og et perspektiv, og her mener jeg der reelt er større usikkerhed om, hvad den rigtige vej fremad er, siger Hans Henrik Lindboe.

Fordelen ved gas er især, at biogas er den billigste form for biobrændstof; også billigere end bioethanol og biodiesel. Biogas kan derfor gøre god nytte i tung transport, er vurderingen fra EA Energianalyse.

Det lander altså på, at vi mangler politiske beslutninger i forhold til for eksempel afgifter, så vi kan få sat gang i den udvikling, der er nødvendig for at nå de politiske mål i 2030. Der er ikke god tid, gentager Hans Henrik Lindboe.

Grøn el godt på vej

Der er dog også lidt ros at komme efter til politikerne. Den massive satsning på vindkraft i Danmark siden 1970’erne, er et vigtigt grundlag for vindkraftens store udbredelse globalt.

- Vind og sol er fremtidens energikilde, og det giver begrundet håb om, at den elektricitet, som elbilerne skal bruge i 2030, langt overvejende er grøn. I nogle af de scenarier vi arbejder med, bliver 85 procent af elproduktionen i Europa i perioden frem mod 2040 grøn, og i Danmark forventer vi, at over 95 procent af elproduktionen er grøn allerede i 2030. Samtidig forventer vi rimeligt lave elpriser, hvilket er med til at understøtte elektrificeringen af vejtransporten frem til 2030, siger Hans Henrik Lindboe.

I Grøn Roadmap 2030 vises et grundscenarie, hvor transportsektorens CO2-emission reduceres med 35 procent i 2030 (det aktuelle EU krav er en reduktion på minimum 39 procent på det ikke-kvotebelagte område, herunder transport, red.). Det nås ved en fordeling på 17 procent brug af biobrændstoffer, 8 procent brug af gasdrevne køretøjer og 27 procent brug af eldrevne køretøjer.
Hertil kommer en generel energieffektivisering, der giver flere kørselskilometer per liter brændstof, og her tæller øget elektrificering også med i form af for eksempel hybridteknologi.