Mange energiansvarlige i virksomheder, kommuner og entreprenørfirmaer har oplevet, at et rigtigt godt energispare-projekt strander, når det lander på ledelsens bord.

Årsagen er typisk, at tilbagebetalingstiden er for lang i forhold til virksomhedens politik, eller at andre investeringer i kerneområder inden for produktionen har vigtigere karakter eller en bedre forrentning. 

Virksomhederne oplever også, at de lavthængende energispare-frugter allerede er plukket, og at der derfor skal nye argumenter til for at fange ledelsens interesse.  

Et eksempel er de seneste års udskiftning af belysningsanlæg til LED. Det har en kort tilbagebetalingstid, hvorimod en renovering af klimaskærmen kan have lang tilbagebetalingstid. Og det er typisk de sidstnævnte renoveringer, mange står over for nu - og ikke får gennemført.

Men energieffektivisering handler i virkeligheden om langt mere end kort tilbagebetalingstid og årlige el-regninger. Hos os i Det Økologiske Råd anbefaler vi at nedtone økonomisnakken og i stedet lægge meget mere vægt på de øvrige fordele, som virksomhederne kan opnå, samtidig med at der spares på energien – de såkaldte Non Energy Benefits (NEB). Disse forbedringer kan helt eller delvist finansieres via den sparede energi. 

Bedre indeklima driver værket

I de private boliger skifter de færreste familier vinduer eller isolerer vægge og lofter af økonomiske årsager.

Det er ønsket om en bedre komfort, der motiverer. Familien ønsker måske at mindske træk fra vinduer og døre, eller at fjerne fodkulden, så børnene kan kravle trygt på gulvet. Energibesparelser og økonomi er her mere underordnet og er blot med til at finansiere energirenoveringen.  

Et andet eksempel på en energieffektivisering, som med fordel kan sælges mere smart, er udbredelse af varmepumper. Det Økologiske Råd, Energistyrelsen og Dansk Energi gennemførte for ca. tre år siden en undersøgelse af markedsføringen af varmepumper i Danmark.

Den viste, at varmepumpeleverandørernes kommunikation til forbrugerne var så teknisk, at den kunne betegnes som en slags ”varmepumpeswahili”, som boligejerne slet ikke forstod.

Leverandørerne nærmest kappedes indbyrdes med at overgå hinanden i tekniske forklaringer og fagudtryk. Mange brugte begrebet, at en varmepumpe er ”et omvendt køleskab”. Hvem har set et sådant? Er det ovnen i køkkenet?

Tilsvarende blev der i salget af varmepumper brugt begreber som COP, SCOP, dB osv. Og man prøver ihærdigt at forklare, hvorfor en del strøm bliver til tre dele varme i en varmepumpe. 

Lær af rejsebureauerne

Vi energispare-nørder kan lære en del af rejsebureauerne, som er rigtige gode til at sælge drømme, som går lige i hjertet på os.

Salget baserer sig derfor på afslapning, solskin, daseliv, aktivt liv med kæreste og børn. Det kan være i form af fotos af den blå swimmingpool, et par liggestole og palmer i baggrunden.

Rejsebureauerne kunne ikke drømme om at sælge rejsen på, at flyet har et lavt brændstofforbrug, det flyver i 8000 meters højde, og at kaptajnen hedder Lars. 

Energibesparelser skal tilsvarende sælges sammen med drømmene om bedre kvalitet, højere komfort, bedre belysning, bedre møbleringsmuligheder, mersalg og kundetilfredshed, hvor det er muligt.

Eksempelvis kan et nyt belysningsanlæg hos en automobilforhandler sælges på, at metallakken på de udstillede biler vil skinne meget mere, at salgsområdet bliver mere imødekommende, og at arbejdsmiljøet i værkstedet bliver bedre.

Og desuden sparer automobilforhandleren penge på elregningen, som kan være med til at finansiere den nye og forbedrede belysning. 

Tilsvarende skal en varmepumpe sælges på bedre komfort, en bæredygtige løsning, lave driftsomkostninger, nem vedligeholdelse osv. 

Så vores råd til jer folk i energispareprojekter er, at I nøje skal planlægge, hvordan en yderligere indsats sælges bedst muligt til beslutningstagerne.

Er det ved at fremhæve, at indeklimaet bliver bedre? At det nye udstyr er bedre og mere effektivt? At det øger firmaets image? At kunderne får en bedre oplevelse, når de besøger virksomheden?

Alle disse forbedringer har jo en klar værdi for virksomheden, som bare ikke regnes med i den snævre energiøkonomiske del af indsatsen. For energieffektiviseringsprojektet er naturligvis med til at finansiere og supplere alle de øvrige forbedringer.