En investering på 350 millioner kroner skal spare Aarhus Kommune for 520 millioner kroner og samtidig indfri de politiske ambitioner om en grønnere drift.

Det er hovedmålene med et altomfattende eftersyn af den kommunale bygningsmasse i Aarhus Kommune. Ved udgangen af 2019 skal den sidste af de cirka 650 kommunale bygninger stå færdig.

– Der står et meget ambitiøst byråd bag hele projektet, som kun er vokset siden begyndelsen i 2013. Faktisk er det sådan, at vi skal have beslutningen godkendt af byrådet, hvis vi vurderer, at en bygning ikke skal renoveres, fordi den måske skal sælges eller rives ned, eller fordi energibesparelsespotentialet ikke er tilstede. Den politiske forventning er ganske simpelt, at alle bygninger får den store tur, fortæller Casper Høgh Sønnichsen, projektleder i Bygninger, Projekter og Bæredygtighed i Aarhus Kommune.

Konkret har man i AaPlus-energirenoveringsprojektet valgt at dele den samlede aarhusianske bygningsmasse på 1,3 millioner kvadratmeter op i to grupper: Bygninger over og under 1.000 kvadratmeter.

De største bygninger er herefter blevet overdraget til eksterne rådgiveres vurdering af potentialer for renovering, mens bygningerne under 1.000 kvadratmeter er vurderet af interne projektledere i AaPlus-projektet.

Ser på hele bygningen

Herefter er bygningerne blevet inddelt i tre grupper. Bygninger uden interesse for renovering (fx på grund af manglende besparelsespotentiale, red.), bygninger til nærmere undersøgelse og bygninger med et åbenlyst potentiale.

Sidstnævnte gruppe er herefter røget direkte i planlægningsbunken, mens de mere usikre projekter er blevet analyseret yderligere via energidata, før planlægningen af renoveringen er gået i gang.

– Så har vi konkret sat brugere af bygningen, ledelsen i bygningen (for eksempel skolelederen, red.), rådgiver og en repræsentant fra kommunen sammen for at planlægge, hvad der skal ske. Samme parter mødes så igen løbende og ved projektets afslutning, forklarer Casper Høgh Sønnichsen.

Disse møder har gennem perioden udviklet sig på flere måder, i takt med at de første erfaringer er rullet ind. Dels er der afsat mere tid til de enkelte projekter, dels er projekterne vokset, og dels er brugernes involvering blevet større.

– Overordnet har projektets fokus og hovedmål været at nedbringe CO₂ belastningen og skabe energibesparelser, men der viser sig en lang række sidegevinster i projekterne – for eksempel i form af bedre arbejdsmiljø i bygningerne. Det vil konkret sige, at udskiftning af eksempelvis vinduer med en tilbagebetalingstid på 32 år måske ikke var med i de første projekter, vi lavede, men sådan noget er kommet med senere, fordi vi ser på bygningen som en helhed – tiltag med store besparelser kan medvirke til at tiltag, hvor besparelsen er knap så stor, kan medtages af andre fordelagtige årsager, forklarer Casper Sønnichsen og uddyber:

– Det er især blevet tydeligt, at vi ved at inddrage brugerne mere og helt fra planlægningsfasen får skabt disse unikke helhedsløsninger, hvor energirenoveringsprojektet får lov til at udvikle sig.

Aarhus Kommunes energirenoveringsprojekt Aa+ involverer samtlige bygninger i kommunen, og i år blev blandt andet Solbjergskolen renoveret med tanke på både energiforbedringer og lærings- og arbejdsmiljø.

Loftet er eksempelvis både efterisoleret, forsynet med støjreducerende strålevarmepaneler og indbyggede belysningsarmaturer. 

Adfærd er afgørende

Casper Høgh Sønnichsen peger også på det tætte samarbejde med brugerne af de forskellige bygninger som en fordel, fordi adfærd hænger tæt sammen med succesfuld energirenovering. Det er en anden lært erfaring i kommunen.

– Det har været en udfordring at beslutte, hvornår et projekt slutter. Opgaven er ikke nødvendigvis færdig, når den sidste faktura er betalt. Der kan være behov for at uddanne tekniske medarbejdere i brug af nyt udstyr, følge udviklingen i energiforbruget, tilpasse til nye behov eller lignende, siger Casper Høgh Sønnichsen.

Af den årsag har Aarhus Kommune i år oprettet en ny afdeling kaldet Energiledelse, som overtager alle færdigrenoverede bygninger.

Her følger medarbejdere energiforbruget og sætter ind, hvis energidata ikke stemmer overens med de forventninger, der lå til grund for energirenoveringen. Herudover varetager Energiledelse rådgivning i forhold til drift.

Handler ikke kun om at spare

Energiledelse har desuden fået til opgave at hente en energibesparelse på fem procent udover den forventede besparelse i projektet. Det skyldes blandt andet, at de reelle resultater af de allerede gennemførte renoveringer har vist, at målet på en samlet energibesparelse på 25 procent bliver svær at nå.

– Vi kan se, at vi nok ikke helt når det mål. Vi vidste helt fra start, at målet om en energibesparelse på 25 procent var meget ambitiøst, og vi har også måttet konstatere, at der nogle steder allerede har været fokus på at tænke i energibesparelser. Det er selvfølgelig absolut en god ting, men det besværliggør vores opfyldelse af projektets mål, siger Casper Høgh Sønnichsen og fortsætter:

– Derfor er det glædeligt, når vi inden for de givne rammer kan vælge løsninger, der tilgodeser arbejdsmiljø i ligeså høj grad som energi. Det giver måske et højere energiforbrug nogle steder, men formentlig påvirker det sygefraværet positivt. Og det er godt i det samlede regnskab, selvom det er en medvirkende faktor til, at vi ikke kun sparer på energien.

Den vigtige kommunikation

Af den årsag er det ikke længere i sig selv et mål at nå energibesparelsen til fulde, hvis der i det enkelte tilfælde er en god forklaring på, hvorfor det ikke blev helt som forventet. Per 31. juli 2018 var den indfriede reduktion i energiforbruget 17,2 procent, og forventningen er at ende ”en smule” højere, når samtlige energirenoveringsprojekter afsluttes i 2019.

Hertil kommer den løbende indsats fra Energiledelsen. Og herfra lyder meldingerne, at det ikke bliver et problem at hente målet på de ekstra fem procent energibesparelse hjem.

– Det skyldes ganske simpelt, at de henter en masse energidata ind og analyserer, så de på den måde kan rådgive og følge udviklingen i forbruget. Eksempelvis kan forbruget på forskellige skoler sammenholdes, så man med bedre forudsætninger kan rådgive og arbejde mod et lavere energiforbrug, siger Casper Sønnichsen og fortsætter:

– Det er endnu en af de mange erfaringer, som vi har fået gennem hele fasen. Generelt er vi hele tiden blevet klogere, og det er helt sikkert, at kommunikation er noget af det allervigtigste i forbindelse med indfrielse af energimål. Både mellem håndværkere, installatører og rådgivere, men også med brugerne og gennem hele projektfasen - og efter afslutning af projektet. Desuden er det vigtigt med skriftlige aftaler, for ledelsen det enkelte sted kan blive udskiftet i løbet af projektfasen.

Kontinuerlig politisk opbakning

Baseret på de mange erfaringer ligger der nu en helt fast proces for renoveringsstrategien, i forhold til hvordan renoveringerne konkret foregår. I nogle tilfælde er der fokus på én bygning ad gangen, mens det i andre tilfælde er en fordel at se på klynger af bygninger. Det gælder især, når der er tale om bygninger på under 1.000 kvadratmeter.

– Der er simpelthen stordriftsfordele i at se på otte spejderhytter eller ni daginstitutioner på én gang og lave samlede entrepriser på el, vvs og så videre på alle bygningerne, hvor der stort set skal ske det samme. Det er økonomisk mest rentabelt i forhold til arbejdstimer og i forhold til muligheden for prisrabat ved storindkøb af varmepumper eller lignende, fortæller Casper Høgh Sønnichsen.

Han mener, at det har været afgørende for energirenoveringsprojektet, at der har været en kontinuerlig politisk opbakning til visionen om at nå de ambitiøse klimamål. Og især opbakning til og forståelse for, at projektet har udviklet sig, i takt med at parterne har gjort sig erfaringer.

– I begyndelsen havde vi for eksempel et mål om, at vi skulle have afklaret et projekt på 2-5 måneder - i dag bruger vi op mod et år. Det skyldes, at vi er mere grundige og ikke kun ser på energien, men på bygningen som helhed med dens funktioner og brugernes behov. Det tager mere tid, men giver bedre resultater, understreger Casper Høgh Sønnichsen.

Du kan læse mere om Aarhus Kommunes energirenoveringsprojekt AaPlus, resultater og aktuelle udbud på Aarhus Kommunes hjemmeside under AaPlus.

Aarhus Kommune energirenoverer samtlige bygninger, og det gælder også udlejningsejendomme. Derfor har Restaurant Thormølle fået udskiftet olie med gaskedler, som også kan producere varmt vand om sommeren. Det har givet en besparelse på 20-30 procent.

FAKTA