Tilbagebetalingstid og CO2-udledning er afgørende, når Frederikssund Kommune hvert år prioriterer, hvor der skal energirenoveres. Her ser man - i første omgang - ikke på enkeltbygninger, men enkeltprojekter på tværs af bygninger.

Således kan en skole få udskiftet ventilationsanlægget og en børnehave få ny belysning ét år, mens begge parter må vente med andre ønsker.

– Vi har stort set kortlagt hele vores bygningsmasse på 300-350 bygninger i forhold til potentiale, og vi tager fat der, hvor der er den korteste tilbagebetalingstid og største CO2-reduktion, og så bevæger vi os ned gennem listen på den måde, forklarer energikoordinator Lina Helenius Ringvei.

I 2010 blev samtlige bygninger i Frederikssund Kommune energimærket og analyseret i forhold til mulige indsatser. Disse rapporter og tilkomne opmærksomhedspunkter danner grundlag for udarbejdelsen af årlige, dynamiske kataloger med forslag til rentable projekter, som politikerne i kommunens tekniske udvalg tager stilling til ved årets begyndelse.

- Vi har ikke en idé om, at vi på et tidspunkt kan sige, at nu er vi i mål. Der kommer hele tiden ny teknologi, og bygninger bliver hele tiden ældre, så der vil både komme nye muligheder for at sætte ind og nye elementer, som kan optimeres, forklarer Lina Helenius Ringvei, energikoordinator i Frederikssund Kommune. 

3-6 millioner årligt

Der er en pulje øremærket energirenovering, som svinger fra tre til seks millioner årligt, og med de midler til rådighed bliver forvaltningens indsatsliste kortere år for år.

– Det er et område, som der er et stort politisk ønske om at prioritere, og derfor har der hvert år været penge til rådighed til trods for sparerunde og lavvande i kommunekassen. Der er en bevidsthed om, at det er investeringer, som tjener sig hjem og stiller kommunen godt fremover, ligesom reduceret CO2-udledning spiller en stor rolle, forklarer Lina Helenius Ringvei.

280 tiltag i 92 bygninger

Energirenovering er altså en fast opgave, men Frederikssund Kommune har ikke en nedskrevet strategi for, hvordan energirenoveringen skal foregå. Det har ganske enkelt givet sig selv.

– Den første energikoordinator blev ansat 2010, og indtil 2017 har vi udført 280 tiltag i 92 ejendomme. Vi har fundet nogle arbejdsgange, som fungerer. Der er politisk opbakning, og der er en fin forståelse fra brugerne af institutioner og lignende for, at vi ikke kan lave det hele på én gang. Vi oplever generelt, at de er positive over de tiltag, der er, og vi har et godt samarbejde, siger energikoordinatoren og tilføjer:

– En del af de projekter, som kommer i vores katalog, får vi fra brugerne og det tekniske personale, som henvender sig og spørger, om der snart skal ske noget med den gamle kedel eller belysningen.

Og det er netop i rigtig mange tilfælde ineffektive varmesystemer og lyskilder, der bliver udskiftet, fordi der er en rigtig god økonomi i det. Det samme gør sig gældende med teknisk isolering og ventilation, som er blevet moderniseret i vid udstrækning.

– Det gælder især skoler, børnehaver og sportshaller, hvor der er rigtig mange driftstimer og derfor et stort sparepotentiale i for eksempel LED-belysning og censorer, fortæller Lina Helenius Ringvei. 

Her kan du se, hvordan energiforbruget har udviklet sig i Frederikssund Kommune, siden man i 2010 gik målrettet ind i arbejdet med at energirenovere og reducere CO2-udledningen. 

Energidata skal tjekkes

Samlet er der udført energirenoveringsprojekter på anslået 30-35 procent af de kommunale bygninger i Frederikssund. Men forvaltningen slipper ikke af den grund øjnene fra forbruget.

Dels er der potentialer i nye energirenoveringsprojekter, dels skal forvaltningen sikre, at energibesparelsen også realiseres i praksis. Det sker ved at indsamle og analysere energidata.

– Vi tjekker op på forbruget hver måned og laver indsatser i forhold til energistyring, for det betaler sig virkelig at følge forbruget. Gør vi ikke det, kan vi ikke opdage, hvis noget ikke fungerer, som vi forventede. Vi lavede for eksempel et projekt på en skole, hvor vi indsatte en ekstra gaskedel til varmtvandsproduktion, så de store gaskedler kunne lukkes i sommerhalvåret. Forbruget passede dog slet ikke med forventningerne, og det viste sig, at den automatik, som skulle koble de store kedler fra om sommeren, ikke virkede, og derfor kørte hele systemet. Det ville vi ikke sådan lige opdage, hvis vi ikke tjekkede vores energidata, understreger Lina Helenius Ringvei.

Driftspersonale mødes

Energirenovering går altså hånd i hånd med en kontinuerlig indsats fra forvaltningen, ligesom der, sammen med ny teknologi, er indført såkaldte automatiknetværk, hvor driftsmedarbejdere fra de forskellige kommunale bygninger og ansatte i forvaltningen mødes og erfaringsudveksler.

– På den måde bliver vi alle klogere og lærer af de problemer, der opstår et sted, før det opstår et andet. Og igen er der ikke langt til en kollega, hvis man som driftsansvarlig står med en udfordring, fortæller Lina Helenius Ringvei.

Hun tilføjer, at man i Frederikssund Kommune ser på energirenovering og energioptimering som en kontinuerlig opgave og ikke en indsats, der kan løses med én stor pose penge på én gang.

Der er ingen mål om, hvornår hvor mange bygninger skal være færdigrenoverede af en ganske simpel årsag: Opgaven bliver nemlig aldrig færdig, påpeger Lina Helenius Ringvei:

– Vi har ikke en idé om, at vi på et tidspunkt kan sige, at nu er vi i mål. Der kommer hele tiden ny teknologi, og bygninger bliver hele tiden ældre, så der vil både komme nye muligheder for at sætte ind og nye elementer, som kan optimeres.

FAKTA