Fotokredit: Colourbox 

Coop: “Der er behov for et servicetjek af lovgivningen om madspild”

af: Andreas Ebbesen Jensen

Gamle regler spænder ben for virksomhedernes indsats på madspildsområdet. Det mener Coops CSR-direktør Signe Frese, der er udvalgsformand for sporgruppen ‘Madspild’ i klimapartnerskabet for handel. Vi har interviewet Signe Frese om Coops ambitiøse målsætninger, klimaforvirrede forbrugere og politikernes ansvar.


Hvad er Coops rolle i klimapartnerskabet for handel

Klimapartnerskabet for handel er inddelt i fem spor, der arbejder med henholdsvis madspild, emballage, tekstiler, klimaansvarlige værdikæder og sourcing (indkøb) samt forbrugerinformation. Jeg har været udvalgsformand for madspilds-sporet, men har også deltaget aktivt i de øvrige spor.

Hvorfor er det vigtigt at reducere madspild?

På verdensplan udgør spild af fødevarer cirka en tredjedel af alle varer produceret til konsumering. Det er cirka 8 procent af verdens samlede CO2 udledning. I Danmark udgør spildet af fødevarer cirka 700.000 ton per år, hvilket svarer til cirka 3,8 procent af landets samlede CO2 udledning.

Ifølge Miljøstyrelsen er der et årligt besparelsespotentiale på 367.825 ton CO2 ækvivalenter ved at fjerne al madspild i detail- og engrossektoren i Danmark. Så vi kan skære en masse i CO2-udledningen ved aktivt at løse problemet med madspild. Og derfor vægter vi også dette område højt i klimapartnerskabet for handel.

Hvor højt prioriterer Coop at reducere madspildet i butikkerne?

I 2013 lancerede Coop et madspildsmanifest. Her forpligtede vi os bl.a.  til at reducere madspildet i vores butikker med 10 procent hvert år frem mod 2015, og det lykkedes vi med. Så vi har været på rette vej længe, men klimapartnerskabet forpligter os til at reducere madspildet med 50 procent inden 2030.

Hvad vil I helt konkret gøre for at komme i mål med dette?

Vi skal gøre meget mere af det, vi i forvejen gør for at komme madspild til livs ude i butikkerne. Det vil sige: sætte endnu flere varer ned i pris, når de er ved at nå sidste udløbsdato – og samtidig gøre varerne endnu mere synlige for kunderne.

Og så er det vigtigt, at vi får opbygget en bedre infrastruktur rundt omkring alle de frivillige mennesker, som henter overskudsvarer i vores butikker. På nuværende tidspunkt kører det lidt for meget på den gode vilje, hvilket gør hele foretagendet en smule skrøbeligt. Så vi kunne godt tænke os, at de frivillige organisationer fik en økonomisk håndsrækning fra politikerne.

Fotokredit: Colourbox

Hvad kræver I af politikerne?

Der er behov for et politisk servicetjek af lovgivningen, hvis vi skal komme i mål med reduktionen af madspild. Meget dansk lovgivning på dette område er ikke fulgt med tiden. I Danmark tilbagekalder vi langt flere store partivarer fra leverandørerne sammenlignet med lande som Sverige, Norge, Tyskland og Holland fx. Det skyldes, at hele partier af mad skal destrueres, hvis der blot er mug på nogle af varerne.

Reglerne er lavet for at sikre høj fødevaresikkerhed, og det er vi jo på ingen måde ude på at sætte over styr. Men lovgivningen blev også vedtaget på et tidspunkt, da madspild ikke var på dagsordenen, og vi mener, at det er muligt at ramme en lidt bedre balancegang. En balancegang, hvor butikkerne kan donere overskydende varer mere lempeligt, end tilfældet er det i dag. Det vil både komme forbrugerne og klimaet til gode.

Hvilke initiativer og konkrete forslag er det vigtigst for jer, at regeringen tager med i klimahandlingsplanen?

At der bliver ryddet op i lovgivningen, så vi ikke i lige så høj grad bliver tvunget til at smide store partier mad ud. Desuden vil jeg mene, at det er et nemt stik for politikerne at hive hjem, da det jo primært drejer sig om en forenkling af reglerne, hvilket også nærmest er omkostningsfrit.

Desuden mener vi, at der er brug for, at staten prioriterer at klæde borgerne på i forhold til, hvad der er mest effektivt at gøre, hvis man gerne vil leve mere klimavenligt som forbruger. Mange virksomheder, producenter og organisationer er ude med spændende klimabudskaber, men det er langt fra dem allesammen, som er rigtige.

Så der er brug for et mere klart budskab fra statens side af, så vi kan få bugt med den forvirring, der gennemsyrer debatten i dag. Er det bedst at spise lokalt? Skal man vælge en økologisk tomat fra Spanien eller en dansk tomat fra et gartneri? Forbrugerne kan ikke finde hoved og hale i det, og i værste fald kan det gøre dem handlingslammede, fordi de ikke aner, hvilket ben de skal stå på. Det kan man udrydde med klar oplysningskampagner til forbrugerne, så det håber vi politikerne vil tage til sig.

Vil du vide mere?

Læs artikel i dette magasin om klimapartnerskabet for bygge- og anlæg:
"Nye initiativer kan reducere CO2-udledningen med seks mio. ton"