CONCITO har gennemgået mere end 500 planer og strategier fra danske kommuner for at blive klogere på, hvordan kommunerne arbejder strategisk med klimaplaner.

Man kan ikke se af kortlægningen, hvor meget kommunerne handler på den grønne omstilling. Men man kan se, hvilke mål de sætter sig, samt hvordan de vil nå dem. Og det er væsentlig viden, når vi som samfund de kommende år skal levere på hidtil uset ambitiøse klimamålsætninger. 

Flere kommuner vil matche Parisaftalen

72 ud af landets kommuner har sat mål for kommunens egne aktiviteter – kommunen som virksomhed – mens 66 kommuner har mål for kommunen som geografisk område. 32 kommuner har sat mål for vedvarende energi eller fossilfrihed.

Figur 1: Typer af klimamål. Selvom der ikke er et mål for kommunen som geografisk område, betyder det ikke, at kommunen ikke handler på den grønne dagsorden. Nogle af de kommuner, hvor vi ikke har fundet CO2-mål, er blandt de største producenter af vedvarende energi herhjemme.

Blandt kommuner med geografiske reduktionsmål spænder målsætningerne fra 1 % til 7,4 % CO_2-reduktion per år. Gennemsnittet af alle mål er 2,6 % per år. 18 kommuner har et mål om at blive CO₂-neutrale, dog med forskellige mål-år i perioden fra 2025 til 2050.

Figur 2: Geografiske målsætninger fordelt på mål-år og målsætning. 35 kommuner har svaret, at de arbejder på et nyt klimamål for kommunen som geografisk enhed (ud af 53 besvarelser).

På nuværende tidspunkt er det kun Københavns klimaplan, som er godkendt af C40 og matcher Parisaftalens 1,5°-målsætning. Og det er måske ikke så mærkeligt.

Det er en vanskelig opgave at lave så ambitiøse planer, og netop derfor har Realdania, C40 og CONCITO taget initiativ til DK2020-projektet.  Her samarbejder 20 danske kommuner om at udvikle klimaplaner, der lever op til målsætningerne i Parisaftalen.

Udgangspunktet for arbejdet er C40’s standarder for klimaplanlægning – C40 Climate Action Planning Framework (CAPF) – der for første gang bliver brugt og videreudviklet til brug i mindre byer og kommuner. Minimum 20 kommuner er således på vej med ambitiøse klimaplaner, der lever op til Parisaftalen, selvom det ikke fremgår af kortlægningen. 

Energi og bygninger i fokus

Kortlægningen af klimaplaner viser, at energi og bygninger er et fokusområde for kommuner med geografiske reduktionsmål. 58% af kommunerne har planer for energieffektivisering af private boliger, 70% har planer for energiforsyningssektoren og 70% for individuel opvarmning (fx omstilling fra olie og gas til varmepumper). 49 % har indsatser rettet mod energiforbrug med fokus på borgeradfærd, og 20 % har indsatser for overskudsvarme.

Figur 3: Kommunernes indsatser inden for energi og byggeri. Kategorien ”Andet VE” dækker primært biomasse, som 24% har indsatser for at udbrede. Det skal dog bemærkes, at mange klimaplaner er vedtaget på et tidspunkt, hvor der ikke var større diskussion om klimaeffekten ved brug af biomasse til kraftvarme.

Fagmedarbejderne i kommunerne oplever generelt udfordringerne med at implementere indsatser på energiområdet mere positivt end på andre områder.

De store knaster er ifølge kommunerne især inden for landbrug og transport, hvor man oplever barrierer i form af begrænset råderum, lovgivning og afgiftsstruktur – og for landområder fremhæves udfordringer med lav befolkningstæthed og store transportafstande som en barriere for f.eks. bedre kollektive transportløsninger

Figur 4: Udfordringer med implementering af indsatser på udvalgte områder

Stor velvilje – og stor spændvidde

Overordnet set viser kortlægningen, at der er stor vilje til at løfte klimadagsordenen lokalt, på tværs af hele landet og i alle kommuner.

Men kortlægningen viser også, at der er behov for et løft af den kommunale klimaklimaindsats, så den understøtter nationale og internationale klimamål – ligesom der er behov for, at man fra statslig side sikrer de nødvendige rammer.

Samtidig ser vi en stor spændvidde i indhold, målsætninger og metode – et resultat af, at der i dag ikke eksisterer fælles datagrundlag eller standarder for afrapportering.

Sådan har vi lavet kortlægningen