Fotokredit: Colourbox 

Power to X kan få klimaligningen til at gå op

af: Bjarke Lund Larsen, presserådgiver hos Dansk Energi

Det næste store skridt i den grønne omstilling er at lave brændstof til fly, skibe, lastbiler og industri af strøm fra vindmøller og solceller. Teknologien til at gøre dette hedder Power to X (P2X) og kan få stor betydning for fremtidens energisystem. Men det kræver demonstration i stor skala nu, siger forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi, Jørgen S. Christensen


Power-to-X, Power2X, PtX og P2X. Kært barn har mange navne, og lige nu er politikere og forretningsfolk over hele verden optaget af at få fingrene i det barn, der kan knække en væsentlig klimakode: At lave strøm fra vind- og solenergi om til store mængder brintbaserede brændsler, som kan drive lastbiler, skibe og fly i fremtiden.

Efterspørgslen kan blive stor. EU-Kommissionens plan for at gøre Europa klimaneutralt i 2050 indbefatter, at der vil være et europæisk P2X.-forbrug på hele 1.600 TWh. Det svarer til cirka 3/4 af det samlede elforbrug i Europa i dag.

Også Fatih Birol, direktør i Det Internationale Energiagentur, peger på P2X som en central del af klimaligningen, der skal løses, hvis facit for klodens temperaturstigning skal være under 1,5 grader:

- Brint kan hjælpe med at overvinde mange vanskelige energiudfordringer og kan dekarbonisere vanskelige sektorer. Brint kan også styrke energisikkerheden og levere fleksibilitet til at balancere elnet.

Grøn strøm kan vi elektrolyse laves til brint og andre grønne brændsler. Grafik fra analysen: Systemperspektiver ved 70%-målet og storskala” af Energinet

Vi skal rykke nu

Power-to-X, er en samlet betegnelse for teknologier, hvor el produceret på vedvarende energi omdannes til brint, ammoniak, metangas, methanol eller noget helt femte via elektrolyse. I kombination med CO2 eller

nitrogen kan brinten blive til syntetiske flydende eller gasformige brændstoffer, som kan erstatte fossile brændstoffer som benzin, diesel og gas.

I Danmark er en række P2X-projekter startet op med støttekroner i ryggen fra forskningsprogrammet EUDP samt en særlig pulje til at lagre energi. I GreenLab Skive vil blandt andre energiselskabet Norlys og Energifonden Skive på en ny brintfabrik lave methanol og ren brint til brug i tung transport og industri.

Mens HySynergy med energiselskabet EWII og elnetselskabet TREFOR i kredsen vil producere grøn brint ved Shells raffinaderi i Fredericia. Og Ørsted vil sammen med DSV Panalpina med flere lave grøn brint på Avedøreværket med strøm fra to lokale havvindmøller.

I det hele taget kan de enorme danske ressourcer af havvind i især Nord- og Østersøen danne grundlag for, at Danmark får en nøglerolle i udviklingen af P2X i Europa. Der er mindst 40-50 GW havvindpotentiale i de danske farvande, hvilket langt overstiger den nuværende installeret kapacitet på to GW. Hertil kommer potentialet for at udbygge med yderligere vind og sol på land.

- Vi skal bygge videre på vores stærke kompetencer indenfor vindenergi og satse på at få hul på det eventyr, der kan opstå, hvis vi med P2X kan omdanne el til grønne brændstoffer og gasser. Ved at udnytte disse muligheder, hvor brint kan indgå som en smart komponent, kan transportsektorens lastbiler, fly og skibe få nyttige alternativer til olie, siger Jørgen S. Christensen, forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi, og påpeger:

- Danmark er ikke ene om at kigge på mulighederne. Særligt Tyskland og Holland er langt med demonstrationsanlæg. Det er nu, vi skal rykke.

Energi-øer i Nordsøen

P2X er da også en af søjlerne i den rapport, som Klimapartnerskabet for energi og forsyning afleverede til klimaministeren i midten af marts, hvor sektoren beskriver, hvordan Danmark kan nå 70 procent CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990.

- Det er afgørende, at efterspørgslen på P2X-produkter til fly, skibe, lastbiler og industri for alvor kommer i gang frem mod 2030. Det kræver, at en række teknologier bliver billigere og demonstreret i stor skala. Hvis P2X skal give et reelt bidrag til at sænke emissionerne frem mod 2030, kræver det demonstration nu – både i forhold til kerneteknologierne, men også i forhold til samspillet med elsystemet, siger Jørgen S. Christensen.

På længere sigt kan brændslerne produceres i forbindelse med energi-øer langt fra land med store mængder af havvind rundt om. Den danske regering undersøger i øjeblikket muligheden for en energi-ø inden 2030 og har afsat 65 millioner kroner i år til formålet.

Her kan der eventuelt placeres store elektrolyseanlæg, hvor man bruger strøm til at spalte vand og lave brint. Men der er en række spørgsmål i forhold til nødvendig P2X-infrastruktur, som fortsat er ubesvarede – og svarene afhænger af, hvordan teknologier, kulstofpotentialer og efterspørgsel udvikler sig.

- Skal strømmen fra havmøller flyttes til brintproduktion på land via elkabler? Eller måske kommer en brintinfrastruktur til at stå for dele af transporten? Offshore-produktion af brint og brændsler kan måske blive en del af fremtidens havvindmølleparker langt fra land. Desuden kan decentral brintproduktion til fx. biogasanlæg føre til behov for ekstra elnet og mere fleksibel brug af elnettet i fremtiden, siger Jørgen S. Christensen.

Årstema: Hvor er vi om 3-5-10 år med den energiteknologiske udvikling?

Om få år skal Danmarks el- og varmeforbrug være dækket af vedvarende energi. Men hvor langt er vi med udviklingen af intelligente og innovative løsninger, der kan løfte opgaven? Det spørgsmål forsøger Energiforum Danmark at besvare i en artikelserie, der hele året går i dybden med fremtidens mange spændende teknologiske løsninger.