Den ubalance i ressource-regnskabet vil det internationale projekt 'One Planet Living' gerne lave om på. Ved at tilmelde sig projektet kan institutioner, virksomheder eller organisationer få bistand til at indarbejde bæredygtighed på arbejdspladsen – på tværs af økonomi, energi, miljø, klima og sociale hensyn.

One Planet Living-projektet binder de globale klimamål fra Paris-aftalen sammen med det nære arbejde i byerne.

Inspireret af de 17 verdensmål arbejder deltagerne med ti enkle principper med fokus på klima, miljø og det gode liv:

One Planet Living-projektet er støttet af KR Foundation og Rådet for Grøn Omstilling herhjemme. Det er udviklet og igangsat af den britiske NGO Bioregional og Verdensnaturfonden (WWF).

Projektet er et samarbejde mellem fire byer: Durban i Sydafrika, Oxfordshire County i England, Saanich i Canada og Helsingør i Danmark.

I Helsingør Kommune kommer One Planet Living til udtryk i en række skoler og virksomheder, som bliver hjulpet til at arbejde med bæredygtig udvikling igennem konkrete initiativer og klimaplaner.

En af de skoler, der har påtaget sig opgaven om at udvikle klimaplaner i One Planet Living ånd, er Den Internationale Højskole i Helsingør.

Mette Skamriis, der er underviser og bæredygtighedskoordinator på Den Internationale Højskole, skriver her om forløbet med One Planet Living.

Eleverne på Den Internationale Højskole i Helsingør diskuterer bæredygtighed ud fra One Planet Living-principperne. Credit: Den Internationale Højskole

CASE: Bæredygtighed blev konkret og nærværende for eleverne

Med One Planet Living-konceptet fik Den Internationale Højskole værktøjerne til at gå mere systematisk til værks og analysere, hvor bæredygtige vi egentlig er som institution.

Af Mette Skamriis, der er underviser og bæredygtighedskoordinator på Den Internationale Højskole

Når man ankommer til den internationale højskole i Helsingør, bliver man mødt med følgende citat af N.F.S. Grundtvig ved indgangen: ”Da har vi I rigdom drevet det vidt, når faa har for meget og færre for lidt”

Citatet passer på mange måder rigtig fint til tankegangen bag One Planet Living-konceptet, som den Internationale Højskole har taget til sig: del Jordens ressourcer så der er nok til alle – også fremtidige generationer.

Men hvordan skaber vi en fælles retning i forhold til bæredygtighed på Den Internationale Højskole? Er det bæredygtigt nok, hvis vi sorterer vores affald og sætter solpaneler op? Hvordan gør man bæredygtighed konkret og nærværende for eleverne? Og hvordan får vi forankret indsatsen på tværs af organisationen?

De spørgsmål har vi i forvejen været optaget af i noget tid. Det var dog først, da vi tilsluttede os One Planet Living i 2018, at vi fik værktøjerne til at gå mere systematisk til værks og analysere, hvor bæredygtige vi egentlig var som institution – samt reflektere over, hvor vi gerne ville ende henne i fremtiden.

Bæredygtig undervisning

På Den Internationale Højskole har eleverne i faget Environmental Studies arbejdet direkte med One Planet Living-konceptet. Projektets 10 forskellige aspekter af bæredygtighed gør det både overskueligt at arbejde med. Samtidig er principperne så tilpas brede, at alle kan finde noget, som de synes er spændende at arbejde med.

Siden 2015 har Den Internationale Højskole i Helsingør haft en skolehave baseret på at dyrke spiselige afgrøder på en bæredygtig måde. Som en del af One Planet Living-målet om land og natur, har eleverne forsat udviklet skolehaven, for at højne biodiversitet og naturværdi. Credit: Den Internationale Højskole.

Nogle af eleverne kastede sig over en undersøgelse af højskolens varme-, el- og vandforbrug. På baggrund af det projekt kom eleverne med en række anbefalinger til skolen - bl.a. etableringen af nye toiletfaciliteter, som kan lave vandsystemer baseret på regnvand fremfor grundvand. Den idé blev til virkelighed året efter.

Et andet element af One Planet Living-konceptet som også fangede elevernes opmærksomhed var “Sundhed og Lykke” (”Health and Happiness”, red.). Bæredygtighed bliver ofte forbundet med lidt kedelige hverdagsopgaver så som at sortere skrald, slukke lyset og skrue ned for varmen.

Men bæredygtighed skal også fungere på det menneskelige plan. Ideen bag One Planet Living-konceptet er ”trivsel inden for planetens bæreevne”. Vi mennesker skal med andre ord også have det godt og have muligheden for at leve et sundt liv.

I udgangspunktet er rigtig mange højskoleelever meget glade for tilværelsen. De hygger sig og har det fantastisk, så lykke-delen ikke er så langt fra virkeligheden her. Men hvad med sundheden? Det satte et par elever sig for at undersøge. Hvor meget, ryger, drikker, og motionerer højskoleeleverne egentlig? Og hvad med indeklimaet? Bliver der luftet tilstrækkeligt ud på værelserne?

Undersøgelsen fik virkelig elevernes øjne op for, hvor stor forskel der er på, hvor meget man drikker og ryger som ung, afhængigt af hvilket land, du kommer fra. Opmærksomheden og den efterfølgende diskussion i elevgruppen var guld værd ift. at udbrede en større forståelse og accept af, at der er forskellige måder at holde fester og drikke alkohol på.

Diskussionerne afslørede også, at eleverne bekymrer sig for hinandens velvære – ikke kun ift. druk og rygning, men også når det gælder depression og ensomhed. Så de vil gerne hjælpe hinanden med at leve et bæredygtigt liv fyldt med lykke og sundhed.

Et andet nøgleelement i One Planet Living-konceptet, som vores elever har haft stor fornøjelse af at dykke ned i, er klmaaftrykket – eller carbon footprint. Klimaaftrykket er betegnelsen for den mængde udledt CO2, vi hver især er ansvarlige for gennem vores daglige energiforbrug.

Eleverne fik mulighed for at diskutere direkte med personer fra andre dele af verden, og derved få et godt indblik i, hvorfor ressourceforbruget varierer så gevaldigt afhængigt af, hvor man lever.

Beregningerne af elevernes klimaaftryk afslørede desuden, at de forurener mere end flertallet af deres respektive landsmænd. Det kom bag på mange af dem, idet de ikke opfatter sig selv som specielt rige eller privilegerede.

Studieture op til debat

Det mest kontroversielle punkt på One Planet Living-programmet har dog uden tvivl været punktet om bæredygtig transport. På Den Internationale Højskole har diskussionen om studieturene allerede kørt i mere end et år, både blandt elever, ansatte og på skolerådsniveau.

Der ligger uden tvivl en kæmpe læringsværdi i at rejse ud i verden og gå på opdagelse. Men flyrejser er som bekendt enormt forurenende og ikke just bæredygtige.

Debatter som disse bliver ofte meget firkantede. Under arbejdet med One Planet Living og vores sparring med det Økologiske Råd, har vi fået mange flere nuancer med i diskussionen.

Det skyldes, at vi simpelthen er blevet skarpere til at besvare de mest presserende spørgsmål, som fx: hvor meget forurening forårsager en flytur? Hvilke rejsemål er mest bæredygtige i forhold til at tage imod turister? Og hvis man vælger at kompensere, hvordan kan det så gøres, så det både er gennemsigtigt og meningsfyldt?

Debatten er ikke slut endnu, men gennem One Planet Living er den blevet langt mere kvalificeret. Og sådan har det generelt været med bæredygtighedskonceptet: Det klare format har gjort det mere tydeligt for os, hvor det går rigtig godt – byggeri, kost og genbrug fx. – og på hvilke områder, vi stadigvæk kæmper med at lægge os fast på et klart bæredygtighedsprincip, som fx. dilemmaerne med studieturene.

Bæredygtighed er en del af højskolens værdigrundlag, og vi vil forsat arbejde i den retning fremover.

One Planet Living-projektet har givet os en række vigtige erfaringer, som rækker langt ud over det enkelte klasseværelse. Vigtigst af alt har det lært os, at bæredygtighed ikke er noget, man kan nøjes med at sidde og diskutere i en klasse. Det skal udleves i praksis. Af os alle sammen.