Coronapandemien er den største udfordring for verdenssamfundet siden Anden Verdenskrig. Det siger FN's generalsekretær António Guterres. Udmeldingen kom, mens Guterres præsenterede en rapport om de mulige socioøkonomiske konsekvenser af virusudbruddet den 1. april.

Coronavirussen inficerer nemlig ikke blot mennesker, men hele den globale økonomi. FN vurderer, at pandemien kan medføre en økonomisk recession af en størrelse, som verden ikke har oplevet i nyere tid.

Det er isoleret set godt for klimaet på kort sigt. CO₂-udledningerne verden over falder dramatisk i takt med at coronavirusset lammer industrier, flytrafik og anden økonomisk aktivitet over hele verden.

I Indien har 1,3 milliarder mennesker fået besked på at holde sig hjemme, i Kina er CO2-udledningerne og luftforureningen på sit laveste længe. Og i de europæiske storbyer viser satellitfotos, at forureningen er faldet drastisk som følge af coronakrisen.

Satellitfoto over Kina. Meget af Kinas industri er koncentreret i den nordlige del af landet. Her ses en kraftig reduktion i mængden af nitrogendioxid i perioden efter coronavirusset begyndte at sprede sig, og landets fabrikker blev lukket ned. Foto: Joshua Stevens, NASA Earth Observatory

Faldet er størst over Milano, Paris og Madrid, men også herhjemme har coronaudbruddet haft en positiv effekt på CO₂-udledningen.

Målinger, som Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet har lavet, viser, at luftforurening i Danmarks fire største byer er faldet med en tredjedel, siden statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned den 11. marts. 

Virus er ingen klimakur

FN's generalsekretær Antonio Guterres advarer dog om, at se coronakrisen som en kur mod klimaets skrantende helbred.

“Vi må ikke overvurdere effekten af at CO₂-udledningen er blevet reduceret de seneste par måneder. Vi kan ikke bekæmpe klimakrisen med et  virus. Det er vigtigt, at al den opmærksomhed, vi lige nu bruger på at bekæmpe den her sygdom, ikke distraherer os fra behovet for at besejre klimaforandringerne”, sagde han under fremlæggelsen af en klimarapport den 10. marts.

Rapporten var udarbejdet af Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) og konkluderede, at det seneste årti har været det varmeste nogensinde.

Hvordan vi tackler de globale temperaturstigninger og får banket CO₂-udledningen ned skulle egentlig være debatteret ved klimatopmødet, COP26, i Glasgow til november. Men det har coronavirusset sat en stopper for.

Pandemien har nemlig fået de britiske værter til at udsætte klimatopmødet til 2021. Det er første gang, siden verden i 1995 begyndte at afholde årlige klimatopmøder, at en aflysning har fundet sted.

Under COP26 skulle 193 lande aflevere nye og skrappere klimamål fem år efter den globale klimaaftale fra Paris i 2015. Topmødet blev set som anledning til, at tunge spillere som EU og Kina kunne presse hinanden på klimaindsatsen. 

Corona kan blive vendepunktet

Historisk set taler tallene ikke for, at de økonomiske eftervirkninger af den nye globale sygdom bliver helbredende for klodens sundhed på lang sigt.

De seneste hundrede år har hver eneste global krise, verden har oplevet, ført til et midlertidigt fald i udledningen af drivhusgasser. For derefter at sende dem i vejret igen så snart krisen var overstået.

Da en anden dødelig virus kendt som den spanske syge slog omkring 50 millioner mennesker ihjel i 1918, faldt udledningen af drivhusgasser på verdensplan. Men da pandemien døde ud, tog udledningen fart igen.

Det samme mønster tegnede sig med den globale finanskrisen i 1929, afslutningen på Anden Verdenskrig i 1945, energikrisen i 1970’erne og senest med den globale finanskrise i 2008.

Hos Greenpeace håber man dog på, at den nuværende coronakrise kan få en positiv effekt på vores fælles, globale indsats mod et sundere klima. Det fortæller Helene Hagel, miljø- og klimapolitisk leder hos Greenpeace.

“Coronakrisen kan være tidspunktet, hvor vi formåede for alvor at få gang i omstillingen mod en grønnere og mere retfærdig verden. Det er nu, vi kollektivt kan beslutte, at vækstimperativet i den politiske debat ikke længere kan have nærmest ubegrænset magt som det trumfkort, der tager stikket hjem i langt de fleste politiske diskussioner”, siger hun.

Helene Hagel foreslår, at alle tiltag for at få gang i samfundet igen efter nedlukningen, og særligt økonomien, bidrager aktivt til den grønne omstilling. Når vi skal løse denne krise skal det være vores planet, der er “too big to fail”. Vi skal sikre, at vi i corona-tiltagene passer på hinanden, og ikke den tunge, forurenende industri, forklarer hun.

“Den grønne omstilling skal tænkes ind i krisehåndteringen, så vi ikke kommer til at svare på coronakrisen ved at udsætte borgernes liv for endnu større risici, fordi vi i vores svar – mere eller mindre utilsigtet – kommer til at forværre klimakrisen.

Hjælp til erhvervslivet skal følges af grønne modkrav og betingelser”, siger hun.

Den holdning deler Kirsten Halsnæs der er professor i klima og økonomi ved Danmarks Tekniske Universitet.

“De økonomiske hjælpepakker, der hidtil er blevet vedtaget under coronakrisen, er primært sat i verden for at holde hjulene i gang. Men regeringen burde gribe muligheden og booste den grønne omstilling ved hjælp af mere langsigtede vækstpakker, som honorer de virksomheder, der tænker i grønne løsninger”, siger hun og fortsætter:

“Som grøn NGO’er er det et oplagt politisk argument at sige: Hvis I kan finde 300 milliarder kroner til corona, kan I vel også finde 20-25 milliarder til indsatsen på klimaområdet”.

Foto: Statsminister Mette Frederiksen til pressemøde i Spejlsalen den 15. marts 2020.

Sårbarhed og omsorg skal vise vejen

Det er dog ikke kun økonomisk, at coronakrisen har haft store konsekvenser. Da Mette Frederiksen lukkede landet ned den 11. marts, ændrede hun hverdagen for alle danskere i større eller mindre omfang.

De nødvendige politiske værktøjer blev taget i brug for at bekæmpe krisen, og danskerne rettede ind og udviste samfundssind. Og den erfaring håber Helene Hagel fra Greenpeace ikke vi kaster over bord, når støvet fra epidemien har lagt sig.

“Der ligger en vigtig erkendelse i, at vi alle nu har oplevet og i høj grad accepteret, hvordan det politiske niveau er villig til at sætte massivt ind, når situationen kræver det. Og forhåbentlig ligger der også en læring i, at hvis vi kan ændre samfundet så radikalt for at overkomme covid-19, så kan vi også gøre det for at undgå andre globale trusler forårsaget af klimaforandringerne”, siger hun.

Men at komme på den anden side af klimakrisen handler ikke kun om at reducere drivhusgasudledningerne med “hård” politik. Det handler også om at behandle hinanden og naturen bedre. Det er lige så meget en mentalitetsændring og et nyt værdisæt der er brug for.

“Hvis vi skal udfordre og ændre de gældende magtstrukturer i samfundet kræver det en kritisk offentlighed, der kræver nogle nye måder at indrette samfundet på. Det giver mig håb, at værdier som omsorg og sårbarhed dominerer lige nu, og i de værdier ligger også muligheden for at skabe en fremtid, hvor vores økonomi er langt mere empatisk og hensynsfuld over for både mennesker og planeten”, siger Helene Hagel og fortsætter:

“Det er netop de værdier, mennesker udlever overalt i denne tid. Derfor bør ingen politiker være bekymret over at lade disse værdier gennemsyre den økonomiske politik efter corona”.