I 1973 og 1979 blev verden kastet ud i omfattende oliekriser. Kriserne ramte industrialiserede lande som Danmark hårdt, og en omlægning af landets energisektor blev sat i værk for at reducere afhængigheden af olie fra de arabiske lande. 

Målet var at udvikle vedvarende energiformer i form af bl.a. naturgas, kernekraft, og vind- og solenergi. I Thisted gik man dog andre veje og etablerede Danmarks første geotermi-anlæg i 1984. 

Geotermi er en energiform, der udnytter varmen, som strømmer fra Jordens kerne ud til de ydre lag. Ulig vind- og solenergi, som også forsyner os med fjernvarme, er geotermi ikke afhængig af bestemte vejrforhold for at fungere.

Geotermisk energi fungerer, ved at man pumper varmt vand fra undergrundens reservoirer op til et geotermianlæg på jorden. Her trækkes varmen ud af vandet med en varmeveksler eller en varmepumpe, som overfører varmen til fjernvarmenettet. 

Det kolde reservoirvand sendes efterfølgende tilbage i jorden, hvor det bliver genopvarmet, så det kan pumpes op igen. På den måde fungerer geotermisk energi altså som en form for evighedsmaskine, der bliver med at køre.

På grund af blandt andet problemer med afgifter og uheldige erfaringer fra

andre boringer, blev geotermi dog ikke så udbredt i Danmark, som først håbet.  

Men nu kan en anden og langt mere omfattende krise meget vel sparke nyt liv i den oversete energiform. 

Dansk undergrund er en guldgrube for grøn energi

Klimakrisen har sat ekstra skub i udviklingen af nye vedvarende energikilder, og her kan geotermi meget vel gå hen og blive en afgørende spiller i kampen om at blive 100 % CO2-neutrale. 

Den danske undergrund er nemlig så fuld af varmt vand, at mængden potentielt set kan dække op til halvdelen af Danmarks samlede årlige varmebehov. 

Det viser en ny kortlægning af den danske undergrund, som forskere fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og Institut for Geoscience på Aarhus Universitet har lavet.

På kortet kan du se, hvor i Danmarks undergrund, der er sandstensreservoirer med potentiale for udvinding af geotermisk energi. (Illustration: GEUS)

Kortlægningen giver det første detaljerede overblik over hele Danmarks undergrund, men GEUS er ikke færdige med at kaste nyt lys over geotermi og dets potentiale. 

I disse dage er den uafhængige forskningsinstitution også ved at afslutte et stort geotermi-projekt ved navn GEOTHERM, der bl.a. er finansieret af Innovationsfonden. 

Projektets formål at afhjælpe geologiske, tekniske og kommercielle barriere, som forhindrer den geotermiske ressource at slå igennem i fjernvarmestrukturen herhjemme.

Og spørger man Lars Henrik Nielsen, statsgeolog hos GEUS, har geotermi sine klare fordele som vedvarende energikilde. 

“Geotermisk varme er lokal og uafhængig af fjerne ustabile politiske regimer. Vi har selv magten over den. Corona-krisen har bl.a. understreget, hvor vigtigt det er at have kontrol over kritisk infrastruktur som fx energi”, siger han.

Uvidenhed bremser udviklingen

På trods af nogle klare fordele, er der stadig en del forhindringer, der spænder ben for geotermisk energi i Danmark. 

Energi fra sol, vind og biomasse har været begunstiget af støtteordninger og afgiftsfritagelse, som geotermi ikke får. Desuden gør den manglende viden om geotermi, at risikovilligheden hos virksomhederne er til at overse. 

“Vores viden om undergrunden er baseret på relativt få data. Det giver en usikkerhed i vores prognoser, som er vanskelige at håndtere for et fjernvarmeselskab, der ikke har geologisk efterforskningsmæssig kompetence”, siger Lars Henrik Nielsen og fortsætter:

“Konkret betyder det, at der fx skal bruges op imod 50 mio. kr. på en boring, som geologerne siger, der er fx 70% chance for, at den påviser det rette sandstenslag med tilstrækkelig gode vandledende egenskaber og den forventede temperatur. Altså 30% projektrisiko på at investeringen er spildt”. 

Den holdning deler man hos Geotermisk Operatørselskab, Geeop, der ejes af boreselskabet Iceland Drilling Company, det tyske energiselskab E.ON samt en gruppe eksperter med mere end 20 års erfaring inden for geologi, reservoir og boring.

“Når markedet for geotermi stadig er så umodent, som det er, er der ingen aktører, der tør gå ind og love en pris på fjernvarme, der er billigere end alternativerne. For de ved simpelthen ikke, om de kan love det. Hvis der er 30% sandsynlighed for at tabe penge med geotermi-projektet, bakker mange ud”, siger Lars Andersen, administrerende direktør for Geeop. 

Aalborg og Aarhus satser på geotermi

Lars Andersen har arbejdet med geotermi siden 2001, og han efterlyser større konkurrence inden for etableringen af den i store dele uudnyttede energikilde herhjemme. 

“Lige nu sidder hele industrien på deres hænder og venter på, at en eller anden tør gå forrest og blive first movers på området. Og mere skal der faktisk ikke til, før geotermi kan slå igennem i Danmark. Når først én virksomhed har taget sig mod til at oprette et geotermisk anlæg med alle de risici der nu følger med, er jeg overbevist om, at flere virksomheder vil følge trop”, siger han. 

Lars Andersen og Geeop var selv tæt på at blive ‘first movers’, da de meldte sig på banen i 2019 til at lede efter varme i undergrunden til forsyning af fjernvarmeforbrugerne i Aalborg Kommune. 

Aalborg kommune vil etablere 10 geotermianlæg i 2028, som skal forsyne en tredjedel af Aalborg med geotermisk varme og erstatte den nuværende kulbaserede opvarmning. Anlægget vil spare klimaet for 84.182 ton CO2-ækvivalenter.

Energistyrelsen valgte dog at gå med selskabet A. P. Møller Holding Invest frem for Geeop til at gennemføre undersøgelser af undergrunden. 

Hos Aarhus kommune er man også i gang med at undersøge mulighederne for at bruge geotermi til fjernvarme. Kommunen har ligesom naboerne i nord indgået et samarbejde med A.P. Møller Holding, der skal udføre de geologiske undersøgelser.

Energistyrelsen har aktuelt fire ansøgninger til etableringen af geotermi under behandling, herunder ansøgninger til Nordsjælland og hovedstadsområdet. Credit: Energistyrelsen.

Biobrændsel bremser udviklingen af geotermi

Inden vi skriver 2030 vil geotermi sandsynligvis få et større gennembrud i to af Danmarks største byer.

Men skal teknologien for alvor hægte sig fast herhjemme, er vi nødt til bl.a. at skære ned på forbruget af biomasse, mener statsgeolog fra GEUS, Lars Henrik Nielsen.

“Geotermi er forholdsvist dyrt i sammenligning med fx biobrændsel, der står for 64 procent af den vedvarende energi herhjemme. Men biobrændsel er ikke CO2-neutralt, som det ofte hævdes. Vi importerer det langvejsfra, og afbrændingen udleder CO2, som det tager mange år for plantevæksten at kompensere for. Desuden er biobrændsel heller ikke afgiftsbelagt”, siger han. 

Lars Henrik Nielsen bakkes op af en ny rapport om biomasse fra Energistyrelsen, der bl.a. slår fast, at biomasse i nogle tilfælde kan skade klimaet mere, end hvis vi havde brændt kul af. 

Samme konklusion kom Klimarådet også frem til tidligere på året, hvor de foreslog Regeringen at lægge en CO2-afgift på biomasse. 

“En sådan afgift vil forrykke den økonomiske balance mellem geotermi og biomasse til fordel for geotermi”, siger Lars Henrik Nielsen.

“Rub neglene og kom i gang”

Regeringen har dog afvist at lægge afgift på biomasse. Men i kølvandet på klimarådets anbefalinger vil regeringen nu stille et krav om, at biomassen skal leve op til en række krav om bæredygtighed.

“Alle de ting, som eksperterne siger er nødvendige, for at det kan siges at være bæredygtigt, skal vi leve op til i den biomasse, vi bruger”, udtaler klimaminister Dan Jørgensen.

Hvorvidt disse tiltag kan bane vejen for geotermiens gennembrud i Danmark vil tiden vise. Geeops administrerende direktør Lars Andersen er dog fortrøstningsfuld.

“Vi har lavet et fælles mål sammen med Dansk Fjernvarme om, at geotermianlæg skal kunne levere 500 MW-varme i 2030. Og det mål skal vi nå, ellers er det simpelthen for usselt. Men det kræver, at alle giver sig en lille smule. Der skal fleksibilitet hele vejen rundt. Forbrugeren skal være villig til at betale et par ører mere per kilowatt. Og så skal virksomhederne vise større mod. I virkeligheden skal der ikke meget til at kickstarte geotermi. Det handler i bund og grund om at rubbe neglene og komme i gang”, siger han.