Når en bygherre sætter gang i et byggeri, hvad enten det er en nybygning- eller et renoveringsprojekt, gøres der uden tvivl en stor indsats for at imødekomme nutidens krav om et godt indeklima og energirigtige og driftsvenlige løsninger. 

Men moderne byggerier er komplicerede, kravene er næsten utallige og der er mange faktorer, som kan udfordre bygherrens ambitioner. Udfordringer, som allerede starter i projekteringen af byggeriet, inden det første spadestik på byggepladsen er taget.

Fokus skal ligge på helheden

De tekniske fag har stor indvirkning på energiforbrug og indeklima. Det stiller krav til at tænke tværfagligt og se sammenhænge mellem f.eks. varme, ventilation, køl og solafskærmning mv. 

Desværre er det mere reglen end undtagelsen, at opmærksomheden hos interessenterne ligger på de enkelte dele frem for helheden. 

De enkelte fagkompetencer fokuserer hovedsageligt på de mest åbenlyse løsninger, som oftest ikke bliver gransket tværfagligt.

Resultatet af denne silotænkning er desværre, at det værdiskabende samspil mellem installationerne i bygningerne udebliver.

Årsagen skal formentlig findes i kravene til de installationstekniske systemer, der efterhånden er blevet så omfattende, at helhedsbetragtningen drukner blandt de enkelte fags egne udfordringer.

I renoveringsprojekter, hvor bygninger ikke har nogen mekanisk ventilation, er den første indskydelse ofte at etablere et ventilationssystem. Det giver selvsagt rigtig god mening, hvis ventilationssystemet vel og mærke fungerer som en brik i den større indeklimamæssige sammenhæng. 

Betragtes ventilationssystemet derimod som et selvstændigt system, kan det få særdeles uhensigtsmæssige konsekvenser for både energiforbrug og kvaliteten af indeklimaet.

Et af de hyppigste problemer med dårligt indeklima opstår, fordi ventilations- og varmeanlæggene ikke spiller ordentligt sammen. Et bedre sammenspil vil ikke blot skabe et bedre indeklima, men også skære ned på energiforbruget. Foto: Unsplash

Dårlige systemer er skyld i energimord

For at udnytte et ventilationssystems fulde potentiale, er det en forudsætning, at systemet konstrueres til at udveksle data med de øvrige tekniske anlæg i bygningen, som f.eks. varme- og køleanlæg, solafskærmning og rumzoner etc.

Som det ser ud i dag, sker det f.eks. ofte, at der ikke planlægges nogen form for sammenspil mellem ventilationssystemet og varmeanlægget under projekteringen af disse. 

Det betyder at den ønskede indblæsningstemperatur for ventilationen og den ønskede rumtemperatur, der typisk indstilles autonomt på varmeanlægget eller lokalt på radiatorerne, ofte ikke har nogen reguleringsmæssig sammenhæng.

Dette giver ikke alene grobund for et dårligt indeklima, men skaber også en overhængende risiko for, at anlæggene modarbejder hinanden og dermed bruger unødvendigt meget energi.

Ifølge Dansk Standard (DS 469 pkt. 5.3.) skal varme- og køleanlæg projekteres og udføres således, at et tilfredsstillende indeklima opnås med et lavest muligt energiforbrug og unødvendigt energiforbrug undgås. Samtidig opvarmning og køling i de enkelte rum skal undgås.

Her ser vi desværre ofte, at retningslinjerne langt fra bliver overholdt, og alt for megen unødvendig energi bliver brændt af.  

Det kan f.eks. være et køleaggregat, som udelukkende anvendes til komfortkøl, der er i drift hele døgnet rundt, uden nogen egentlig årsag, blot fordi systemet ikke er konstrueret til at kommunikere med ventilationsanlæggene. 

Denne problematik kan løses ved at have fokus på at etablere en behovsstyring i anlægget, som sænker energiforbruget betydeligt. Løsningen kunne f.eks. være en overførsel af signaler fra ventilationskølefladernes ventiler, som dermed giver indikation om kølekrav og styrer driftssignalet til køleaggregatet.

Endnu et eksempel, er et typisk nybyggeri hvor der etableres PIR-detektorer til styring af belysningen, men hvor detektering om tilstedeværelse ikke formidles videre til varme- og ventilationsanlæg. Det er en oplagt mulighed at behovsstyre varme og ventilation i rum hvor der allerede er kalkuleret med en PIR-detektorer i el-projektet.

Når eksisterende og typisk ældre bygninger har udfordringer med indeklimaet, så sker det faktisk ikke sjældent, at der gennemføres løsninger som blot genererer et nyt problem. Det er ikke nok blot at installere et ventilationsanlæg og håbe, at det løser alle problemerne. Også i denne sammenhæng, er det særdeles vigtigt at tage højde for alle de øvrige faktorer der har indflydelse på indeklimaet, så man undgår trækgener, støj osv. og samtidig holder energiforbruget nede.

En helhedsorienteret tilgang og totaløkonomiske beregninger kan sikre unødigt energiforbrug, en god balance mellem anlægs- og driftsomkostninger samt kvalitet i byggeriet. Fotokredit: Colourbox

Helhedsbetragtning og totaløkonomi

Der er ingen tvivl om, at helhedsbetragtningen også er begyndt at tiltrække sig myndighedernes opmærksomhed.

I hvert fald findes der flere krav i bygningsreglementet og i vejledningen til denne, som peger i retning af et ønske om intensiveret fokus på samspillet mellem installationerne i bygningerne. 

F.eks. stiller BR18 §385 et klart krav om at der ikke må ske unødigt forbrug af energi: 

BR18 §385 pkt. 2.3:

Behovsstyring skal sikre, at der altid ventileres således, at der opnås en energibesparelse samtidig med, at et sundt indeklima kan opretholdes, og at ventilationsraten kan reguleres i forhold til belastningen af rummet eller bygningen.

De typiske anvendte metoder for behovsstyring af ventilationen er ved automatisk styring efter for eksempel:

• Timere
• Indetemperatur
• Fugtfølere
• CO2-følere
• Tilstedeværelsesfølere (PIR).
  
  

Ifølge en undersøgelse af HOFOR fra 2018 lever nye ejendomme i København dog ikke op til Bygningsreglementets krav om unødigt forbrug af energi. Nye ejendomme i hovedstaden har et merforbrug i forhold til Bygningsreglementet på hele 60 procent i gennemsnit. 

Problemet er, at mange af kravene fra myndighedernes side er meget løst eller i værste fald dårligt formuleret. Lægger man dertil, at mange bygherrer og rådgivere ikke har tilstrækkelig viden eller ressourcer til at implementere disse krav fyldestgørende, ender det ofte med halve løsninger, som ikke højner indeklimaet og energibesparelserne i den grad, det rent faktisk er muligt.

Et andet problem er, at kravet om totaløkonomiske betragtninger ofte glemmes i processen. Bekendtgørelse om totaløkonomi i offentligt byggeri lyder således:

4 egentlige totaløkonomiske beregninger skal indgå i totaløkonomiske vurderinger, der foretages ved byggearbejder, således at der foretages beregning af nutidsværdien af de samlede udgifter til opførelse og drift i forhold til levetid. Der skal som minimum foretages beregninger for energiforbrug.

Offentlige bygherrer har pligt til at foretage totaløkonomise beregninger ved byggesager over 5 mio. kr., men også private bygherrer kan med stor fordel foretage totaløkonomiske beregninger, så der opnås en god balance mellem anlægs- og driftsomkostninger samt kvalitet. 

Som et led i denne strategi giver det en enorm værdi for bygherrerne at lade deres rådgivere granske projekterne tværfagligt, og dermed udpege hullerne i osten.

Win win-situation

Under langt de fleste byggeprojekter findes der altså en helt enestående mulighed for at agere helhedsorienteret. Og den mulighed kommer næppe igen, når først bygningen er taget i brug.

Det er enormt vigtigt, at indtænke de helhedsorienterede tiltag, allerede fra begyndelsen i et projekt, således at tiltagene nemt kan implementeres i projekteringen og under selve udførslen. Der findes ikke et bedre eller billigere tidspunkt at gøre det på, for når først en bygning er taget i brug, er ombygninger sjældent uden betydelige gener eller økonomiske konsekvenser.

Lykkedes det at få samspillet mellem installationerne i bygningerne til at køre optimalt, er vejen banet for både et bedre indeklima og en bedre totaløkonomi for projektet. Det er med andre ord en win win-situation, som det kun kan gå for langsomt at sætte sig selv i som bygherre.