Cybersikkerhed i bygninger og energisystemer: Når BMS og CTS bliver kritisk infrastruktur

Af: Benno Nagbøl, Market Manager – Security and Resilience hos Rambøll.

11. nov. 2026

Bygningers og energisystemers tekniske installationer bliver stadig mere digitaliserede og netværksforbundne. Det øger risikoen for cyberangreb og stiller nye krav til sikkerhed, risikostyring og beredskab. BMS og CTS er ikke længere blot teknik – de er kritisk infrastruktur.

Foto: Colourbox

Tema: Den robuste bygningsmasse

Digitaliseringen af bygninger og energisystemer har accelereret de seneste år.

BMS- og CTSplatforme styrer ventilation, varme, køling, adgangskontrol, vandbehandling og energidistribution.

De er blevet en integreret del af den tekniske infrastruktur, som kommuner, virksomheder, institutioner og forsyningsselskaber er dybt afhængige af.

Når disse systemer er koblet på netværk, bliver cybersikkerhed en driftsdisciplin – ikke et ITprojekt.

Lovgivningen understøtter denne udvikling:

NIS2loven kræver, at ledelsen aktivt godkender og fører tilsyn med cyberrisici, også i OTmiljøer.
CERdirektivet stiller krav om, at kritiske tjenester skal kunne opretholdes under afbrydelser, uanset om årsagen er cyberangreb, fejlbetjening eller naturhændelser.
BEK 260 skærper kravene til robust drift, beredskab og kontinuitet.

Fra lukkede anlæg til åbne netværk

For 10–15 år siden var BMS/CTSsystemer typisk isolerede og proprietære.

I dag er de IP-baserede, integreret på tværs af bygninger og lokationer, koblet til cloud-tjenester og tilgængelige via fjernadgang. Automatisering og datadeling er blevet en forudsætning for energieffektivitet og moderne drift.

Problemet er bare, at sikkerheden ikke altid fulgt med.

Mange organisationer har opgraderet teknikken uden at opgradere de reelle sikkerhedstiltag: segmentering, adgangsstyring, overvågning, patching og beredskab.

Derfor kan BMS og CTS aldrig stå alene

Moderne bygninger og energisystemer fungerer som sammenhængende digitale økosystemer.

Derfor kan man aldrig vurdere sikkerheden isoleret i ét system – man skal forstå de tværgående afhængigheder, der skaber både værdi og sårbarhed.

BMS/CTSsystemer er typisk koblet til ITnetværk, energisystemer, adgangskontrol, cloudplatforme og kommunale driftsprocesser.

Det er her, de reelle sikkerhedstiltag gør forskellen: segmentering, kontrolleret fjernadgang, overvågning, failover og klare driftsprocedurer.

Når sårbarheder bliver til driftsproblemer

Flere europæiske hændelser har vist, hvordan sårbarheder i tekniske systemer kan få direkte driftsmæssige konsekvenser.

Et eksempel er en hændelse i Frankrig i oktober 2026, hvor ældre legacyprodukter i et fjernstyringsmiljø blev udnyttet i et cyberangreb mod køle- og ventilationssystemer.

Her var det ikke selve BMS/CTS-platformen, der var problemet. Det var derimod de ældre komponenter og integrationer omkring den – samt manglende sikkerhedstiltag i netværket.

Hændelsen viser, at risikoen sjældent ligger i ét system alene, men i kombinationen af gamle og nye teknologier, leverandørintegrationer og netværksdesign.

Risikovurdering er den vigtigste investering

En risikovurdering er fundamentet for robust drift.

Den skal omfatte både tekniske, organisatoriske og menneskelige faktorer.

IEC 62443 giver en struktureret metode til zoner, dataflows, sikkerhedsprofiler og krav til komponenter og systemer.

Standarden hjælper med at identificere sårbarheder og sikre, at mitigering er både teknisk og organisatorisk forankret.

Men en moden risikovurdering handler ikke kun om cybersikkerhed. Den skal også kobles til driftskontinuitet, som krævet i både NIS2 og CER.

Her er ISO 22301 relevant: den sikrer, at organisationen kan fastholde kritiske funktioner, selv når der opstår hændelser.

ISO 22301 binder risikovurderingen sammen med BCP/DRP, beredskab, genopretning og tolerancer for driftsafbrydelser — præcis som NIS2’s krav om kontinuitet og nøddrift beskriver .

Risikovurderingen skal derfor ikke kun identificere cyberrisici, men også vurdere konsekvenser for drift, service, miljø, økonomi og leverancer — og sikre, at organisationen kan fortsætte driften under afbrydelser, som ISO 22301 foreskriver.

Robust drift kræver mere end dokumentation

NIS2 og BEK 260 kræver dokumentation, fordi man ikke kan styre sikkerhed uden at vide, hvordan systemerne hænger sammen.

Men dokumentation er ikke sikkerhed i sig selv. Den reelle modstandskraft ligger i:

netværksdesign og segmentering
adgangskontrol og fjernadgangsstyring
overvågning og alarmering
hændelseshåndtering og beredskab
løbende forbedringer og opdateringer

5 konkrete råd til Energiforum Danmarks medlemmer

1. Start med driftskritikaliteten

Kortlæg hvilke funktioner der skal fungere, og hvilke BMS/CTSafhængigheder der understøtter dem.

2. Brug IEC 62443 som OTramme

Zoner, conduits og sikkerhedsprofiler giver struktur og understøtter både drift og compliance.

3. Prioritér de reelle sikkerhedstiltag

Segmentering, adgangsstyring, overvågning og beredskab er fundamentet for robust drift.

4. Stil krav til leverandører og fjernadgang

Cloudintegrationer og serviceplatforme er kritiske afhængigheder, som skal være sporbare og risikovurderede.

5. Test driftsscenarier og beredskab

Failover, restore og nødprocedurer skal fungere i praksis. Øvelser skaber robusthed og kultur.

Om Benno Nagbøl
Med over 20 års erfaring i sikkerhed, drift og tekniske infrastrukturer arbejder jeg med at styrke robustheden i bygninger og energisystemer – særligt dér, hvor BMS, CTS, netværk og OTmiljøer møder hinanden. Som en del af Rambølls Securityteam arbejder jeg med helhedsorienteret sikkerhed, hvor tekniske systemer, netværksarkitektur og organisatoriske processer ses i sammenhæng. Det giver et solidt grundlag for at omsætte NIS2, CER og BEK 260 til konkrete tiltag, der skaber reel robusthed i den daglige drift.