Robuste bygninger handler om mere end stærke konstruktioner

Af: Magnus Schrøder Pedersen, Områdeansvarlig for Cirkularitet i bygninger hos Transition ApS, og Oliver Creton, Områdeansvarlig for Resiliens og Klimatilpasning hos Transition ApS

11. nov. 2026

Bygninger skal i dag kunne modstå mere end vind og vejr. I en omskiftelig fremtid skal de også kunne tilpasse sig nye vilkår og bevare deres værdi over tid. Det stiller nye krav til robusthed og resiliens.

Udsigt over Aarhus Havn, Aarhus Ø og Risskov. Foto: Magnus Schrøder Pedersen

Tema: Den robuste bygningsmasse

Usikkerhed er blevet et grundvilkår for ejere og forvaltere af bygninger. Klimaforandringer medfører hyppigere skybrud, hedebølger og øget risiko for oversvømmelser. Samtidig påvirkes bygninger af stigende energipriser, nye lovkrav og skiftende brugerbehov.

Hvor bygninger tidligere blev designet til en relativt forudsigelig fremtid, skal de i dag fungere under langt mere omskiftelige vilkår.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan vi beskytter bygninger mod fysiske påvirkninger. Spørgsmålet er i stigende grad også, hvordan vi skaber bygninger, der kan forblive relevante og værdifulde over tid. Her er robusthed og resiliens centrale begreber.

Robusthed eller resiliens?

Begreberne ‘robusthed’ og ‘resiliens’ bruges ofte i flæng, men de beskriver ikke nødvendigvis det samme.

En robust bygning er designet til at modstå påvirkninger. Den kan være stærk og modstandsdygtig over for kendte belastninger.

Resiliens tager modstandsdygtigheden skridtet videre. En resilient bygning kan ikke blot modstå forandringer, men også tilpasse sig dem. Hvis omgivelserne, brugerne eller klimaforholdene ændrer sig, kan bygningen fortsat fungere og skabe værdi.

De forskellige påvirkninger hænger tæt sammen, men der er samtidig et hierarki mellem dem. En bygning kan være teknisk robust over for stigende energipriser og funktionelt tilpasningsdygtig i forhold til ændrede behov. Disse egenskaber mister dog deres værdi, hvis bygningen samtidig er sårbar over for klimahændelser som oversvømmelser.

Derfor er kortlægning af eksponering for klimarisici et væsentligt udgangspunkt for vurderingen af bygningers samlede resiliens.

Den resiliente bygning er mere end klimatilpasning

Det er vigtigt ikke at reducere resiliente bygninger til klimatilpasning alene. Klimarisici er naturligvis en vigtig del af ligningen, men bygningers langsigtede robusthed afhænger af langt flere forhold:

’Den klimamæssigt resiliente bygning’ er indrettet til at forebygge og begrænse skader og driftsforstyrrelser som følge af oversvømmelser, skybrud, varmebelastning og andre klimatiske påvirkninger. Samtidig understøtter den en hurtig genopretning, når hændelser indtræffer.

‘Den funktionelt resiliente bygning’ kan tilpasses ændrede anvendelser og brugerbehov. Det kan være kontorer, som skal understøtte nye arbejdsformer, eller bygninger, der over tid får helt andre funktioner end oprindeligt planlagt.

‘Den teknisk resiliente bygning’ er opbygget med fokus på vedligeholdelse, reparation og udskiftning. Installationer er tilgængelige, komponenter kan udskiftes, og bygningsdele kan opgraderes uden omfattende indgreb.

Endelig handler ‘den økonomisk resiliente bygning’ om at beskytte bygningens langsigtede værdi. Denne bygning kan tilpasses ændrede krav og markedsforhold, samtidig med at investeringer, vedligeholdelse og driftsomkostninger afvejes i forhold til bygningens forventede levetid og fremtidige anvendelse.

Fra data til vurdering – Sådan afdækkes en bygnings resiliens i praksis

Transition hjælper med at afdække klimatilpasningsbehovet for regionale matrikler i Region Sjælland. Projektet er en del af regionens arbejdes med klimarobusthed i forbindelse med strategien Grøn Fremtid 2035, der skal sikre regionens grønne omstilling.

I projektet arbejder vi med en tværfaglig tilgang for at blive klogere på det forskellige “resiliens aspekter”. Indledende tekniske analyser og klimarisikovurderinger bliver suppleret med antropologiske og kvalitative interviews med både driftspersonale og bygningernes brugere.

Den tværfaglige tilgang gør det muligt at komme et spadestik dybere end de klimarisici og sårbarheder, der kan identificeres fra skrivebordet.

Vi undersøger spørgsmål som: Hvordan anvendes bygningen i praksis? Hvilke udfordringer oplever dem, der bruger og drifter den? Hvilke funktioner er særligt kritiske? Og hvordan spiller bygningens fremtidige anvendelse ind på, hvilke tiltag der giver mening?

Ved at kombinere tekniske analyser med praktiske erfaringer kan vi bedre begribe, hvordan brugerne anvender bygninger, og hvilke funktioner de bør kunne rumme.

Samtidig kan vi kvalificere om de klimarisici, der identificeres via tekniske analyser, faktisk også er dem der fylder i virkeligheden.

Netop sådan en tilgang mener vi er med til at give regionen et mere nuanceret grundlag for at vurdere bygningers resiliens og prioritere relevante tiltag, som øger bygningers tilpasningsevne og klimarobusthed.

Resiliens starter med tilpasningsevne

I en tid, hvor verden forandrer sig hurtigere end nogensinde, bliver det stadig vanskeligere at forudsige, hvordan vores bygninger skal anvendes om 20, 50 eller 100 år.

Nye teknologier, ændrede samfundsbehov og måder at leve og arbejde på stiller løbende nye krav til vores byggede miljø. Den ‘iboende tilpasningsevne’ er derfor også den måske vigtigste egenskab ved den resiliente bygning.

Erfaringen viser, at de bygninger, som overlever længst, sjældent gør det alene på grund af deres konstruktive styrke. De overlever, fordi de kan rumme nye funktioner og tilpasses ændrede behov.

Samtidig peger klimafremskrivninger på, at vi i fremtiden må forvente øgede risici forbundet med blandt andet ekstrem nedbør, oversvømmelser og stigende temperaturer.

Bygninger skal derfor ikke blot kunne imødekomme skiftende behov, men også kunne håndtere et risikobillede under forandring.

Derfor bør vores eksisterende og fremtidige bygninger ikke optimeres til én bestemt anvendelse eller alene til nutidens forhold, men indrettes med fleksibilitet og tilpasningsevne for øje.

Fra risikostyring til strategisk værdiskabelse

Traditionelt har arbejdet med bygningers robusthed ofte været drevet af risikostyring. Fokus har været på at undgå skader, reducere tab og overholde krav. Det er fortsat vigtigt, men resiliensperspektivet peger mod en bredere forståelse.

I stedet for alene at spørge, hvordan vi beskytter bygningen mod fremtidige klimarisici, bør vi også spørge, hvordan vi sikrer dens relevans og værdi på lang sigt.

Kan bygningen tilpasses nye behov? Kan den understøtte forskellige funktioner gennem sin levetid? Kan den håndtere både klimatiske, teknologiske og samfundsmæssige forandringer?

Den største trussel mod bygninger er ikke nødvendigvis klimarisici, men at de mister deres relevans. En resilient bygning er en bygning, der både kan tilpasse sig nye krav, nye brugere og nye klimatiske vilkår uden at miste sin værdi.

Hvis det 20. århundrede lærte os at bygge hurtigt og effektivt, kan det 21. århundrede måske lære os at bygge tilpasningsdygtigt.

Fremtidens mest værdifulde bygninger bliver sandsynligvis ikke dem, der bedst modstår forandring, men dem, der bedst formår at udvikle sig sammen med den.