Leder: Hvad er egentlig en robust bygning?

Men hvad vil det egentlig sige, at vores bygninger og den samlede bygningsmasse er robuste?

Det spørgsmål vil Energiforum Danmark sætte fokus på i det kommende år – ikke mindst på Energiforum 2027, der løber af stablen i marts.

Energieffektivitet og reduktion af CO₂-udledningen er fortsat helt afgørende. Men bygninger skal også kunne håndtere konsekvenserne af klimaforandringer, ændrede brugerbehov, en mere kompleks energiforsyning og øget digitalisering.

Derfor er der brug for at udvide vores forståelse af robusthed.

Mange i branchen forbinder robuste bygninger med energieffektivitet, et lavt CO₂-aftryk og fleksibilitet i samspillet med energisystemet. Det er vigtige egenskaber, men de kan ikke stå alene. Hvis robusthed skal være et meningsfuldt begreb og ikke blot et nyt mærkat, må vi se på hele bygningens levetid og funktion.

En bygning, der holder og kan forandre sig

En robust bygning skal have en lang levetid og et begrænset behov for vedligeholdelse, reparationer og omfattende ombygninger. Den skal kunne modstå et mere ekstremt klima, men også tilpasses nye behov og anvendelser.

Kan en kontorbygning eksempelvis skifte funktion? Kan eksisterende bygninger transformeres frem for at blive revet ned? Og er bygningens arkitektur og indretning så fleksibel, at den også fungerer om 30, 50 eller måske 100 år?

Bygninger er først og fremmest til for mennesker. Derfor handler robusthed også om et sundt indeklima, komfort og fællesskab. Bygningernes udformning og placering kan være med til at skabe mødesteder og understøtte sociale relationer.

Ressourceforbruget er et andet vigtigt aspekt. Vi bør begrænse behovet for nye og knappe materialer, bevare mest muligt af det, der allerede er bygget ind, og tage hensyn til biodiversiteten – både lokalt og gennem vores materialevalg.

Endelig må vi ikke glemme den daglige drift. En robust bygning skal være enkel at rengøre og vedligeholde. Digitalisering og data skal gøre driften lettere og mere effektiv, ikke mere kompliceret.

10 måder en bygning skal være robust på:

1. Energieffektiv og en aktiv del af energisystemet, der kan udnytte fleksibilitet på både el- og varmesiden.

2. Kendetegnet ved et lavt CO₂-aftryk gennem hele bygningens levetid.

3. Langtidsholdbar med et begrænset behov for vedligeholdelse, reparationer og ombygninger.

4. Sund at opholde sig i med et godt indeklima og høj komfort.

5. Socialt understøttende og med til at skabe rammer for fællesskab.

6. Ressourcebevidst med mindst muligt behov for nye og knappe materialer.

7. Skånsom over for biodiversiteten både lokalt og gennem materialevalg.

8. Enkel at drive, rengøre og vedligeholde med løsninger, der understøtter en effektiv drift.

9. Arkitektonisk og funktionelt tilpasningsdygtig, så den kan rumme nye behov og et ændret klima.

10. Økonomisk holdbar med fokus på de samlede anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger gennem bygningens levetid.

Listen er ikke nødvendigvis færdig. Tværtimod skal vores forståelse af robusthed udvikles i takt med nye behov og udfordringer. Det er netop derfor, vi ønsker at tage diskussionen.

Fra tunnelsyn til udsyn

I mange år har vi med god grund arbejdet målrettet med først energi og siden klima. Men der er en risiko for, at vi optimerer ét parameter ad gangen og dermed mister blikket for helheden.

Derfor er “Fra tunnelsyn til udsyn” også et af temaerne på Energiforum 2027.

Konferencen har den robuste bygningsmasse som gennemgående tema og sætter blandt andet fokus på planlægning og indretning, renovering og transformation, energifleksibilitet, digitalisering og en mere helhedsorienteret optimering af bygningsmassen.

For måske er det netop her, kernen i robusthed ligger: Den mest robuste bygning er ikke nødvendigvis den, der scorer højest på én enkelt parameter. Det er den, hvor energi, klima, ressourcer, mennesker, drift og arkitektur hænger sammen over tid.

I Energiforum Danmark vil vi derfor bruge det kommende år på at diskutere, hvad vi egentlig mener med en robust bygningsmasse. Hvilke kvaliteter skal vi prioritere? Hvor støder hensynene sammen? Og kan vi sammen nå frem til en definition, der er konkret nok til at kunne bruges i praksis?

Den diskussion vil vi gerne invitere vores medlemmer og resten af branchen med ind i.