Energieffektivisering handler om mere end kWh – det handler om robusthed

Jeg har set en virksomhed, hvis elforbrug så ud, som om den kørte to holdskift. I virkeligheden havde den kun ét. Store dele af forbruget fortsatte, længe efter at medarbejderne var gået hjem – uden at nogen havde bemærket det.

Eksemplet er ikke usædvanligt. Og det viser, at energieffektivisering ikke kun handler om ny teknik. Det handler om at forstå sit forbrug og om at se energi som en del af virksomhedens strategi og risikostyring.

Vi har alle energikrisen i 2022 frisk i erindring, hvor energipriserne eksploderede, og mange virksomheder blev taget på sengen.

Spørgsmålet er, om vi er bedre forberedt i dag – specielt set i lyset af den nuværende geopolitiske situation som vi står overfor?

Virksomhederne er pressede fra flere sider

Erhvervsanalyserne fra Dansk Industri og Dansk Erhverv tegner et klart billede af de største udfordringer for danske virksomheder i 2026.

71 pct. oplever, at regulering hæmmer vækst og øget omsætning, og 40 procent siger det samme om de administrative byrder.

Mere end hver femte virksomhed har udskudt eller droppet investeringer på grund af geopolitisk usikkerhed.

Dertil kommer mangel på arbejdskraft og kompetencer, faldende investeringer i digital infrastruktur og stigende krav til grøn omstilling og dokumentation.

Og så er der omkostningspresset – også på energi.

Er vi på vej mod en ny energikrise?

Forsyningen er ikke truet, men risikoen er reel. EU’s gaslagre er markant lavere end normalt og beskrives som en tynd buffer. Gaspriserne er høje og stigende.

Midt i oktober lå spotprisen omkring 90 euro pr. MWh. Europa er stadig afhængig af russisk gas, som udgør 11 procent af EU’s gasforsyning.

Samtidig er brændstofpriserne usædvanligt høje – over 2,08 euro pr. liter – på grund af geopolitisk uro.

Elpriserne følger trop. De drives af gas- og oliepriserne, men i stigende grad også af vejret, udbuddet og flaskehalse i elnettet. Der er ingen udsigt til fald – snarere til større udsving og flere peak-priser.

For den enkelte virksomhed er pointen enkel: Energi er ikke længere en stabil driftsudgift, man kan budgettere med og glemme. Det er en risiko, der skal styres.

Arbejd med energi på tre niveauer

Den bedste måde at imødekomme udfordringerne på er at arbejde med energi på tre niveauer:

1. Strategisk: Hvor skal vi hen? Her kortlægges rammer og vilkår, risici og muligheder, valg af energikilder og indkøb, forsyningssikkerhed og nybyggeri.

2. Taktisk: Hvordan kommer vi derhen? Her handler det om indkøbsaftaler, investeringer, fleksibilitet, produktionsplanlægning og tilskud.

3. Operationelt: Hvad gør vi hver dag? Her ligger driften og styringen – og medarbejdernes vaner.

Mange virksomheder arbejder med energi ad hoc og kun på det operationelle niveau. Uden det strategiske niveau mangler den røde tråd, og så bliver energiarbejdet til enkeltstående tiltag, der ikke gør virksomheden mere robust.

Fire strategiske greb, der afdækker risici

På det strategiske niveau handler energi lige så meget om risikoafdækning og robusthed som om besparelser. Start med at kortlægge jeres rammer og vilkår, og beskriv risici og muligheder. Derefter er der fire greb, som alle virksomheder bør se på.

1. Energiindkøb. Jeres indkøbsaftaler afgør, hvor udsatte I er, når priserne svinger. Det er et ledelsesvalg, ikke kun en indkøbsopgave.

2. Energikilde. Gas og olie er langt mere udsat for geopolitiske forhold end el. Konvertér fx til varmepumper, udnyt jeres egen spildvarme, og reducer spildet. Det gælder også transporten: Business casen for at skifte køretøjer fra brændstof til el er blevet væsentligt bedre.

3. Fleksibilitet. Reducer forbruget i spidsbelastningen. Det kan ske med et batteri, ved at udskyde forbrug – fx opladning af trucks – eller gennem produktionsplanlægningen.

4. Selvforsyning. Udbyg solceller kombineret med batteri. Det sænker regningen og kan samtidig give forsyning, hvis strømmen går.

Se på alle muligheder – ikke kun teknik

Energieffektivisering handler ikke kun om reduktioner og tekniske tiltag. Nogle af de største gevinster ligger i, hvordan virksomheden planlægger og driver sin hverdag.

1. Gør forbruget variabelt: Forbruget bør i så høj grad som muligt følge produktionsvolumen. Det gør virksomheden mere robust i nedgangstider og ved faldende efterspørgsel – og det sænker udgifterne. Skær derfor ned på standby, grundlast og produktionsuafhængigt forbrug. Hos et produktionsafsnit i en større dansk industrivirksomhed kunne vi for eksempel se, at en stor del af elforbruget var konstant, uanset om fabrikken producerede nul eller 1.000 enheder – og energiforbruget på natholdet var på samme niveau som dagholdet men produktionsvolumen var væsentlig mindre!

2. Planlæg produktionen med energien for øje. Produktskift i serieproduktion koster ikke kun kapacitet, men også energi.

3. Kend den dyreste medarbejder. Det er den, der møder ind nogle timer før alle andre eller bliver efter alle andre. Så står lys, ventilation og trykluft tændt for én person. Har I flere holdskift, fx et mindre nathold, så analyser udgifterne.

4. Involver medarbejderne. Synliggør forbrug og omkostninger, og inddrag medarbejderne i jagten på de lavthængende frugter: trykluftlækager, åbne porte der tømmer hallen for varme på få sekunder, og varme og lys, der står tændt i fx lagerområder.

5. Tænk fremad: Strategisk energiarbejde handler også om de beslutninger, der rækker flere år frem. Stil jeres effekt til rådighed for Energinet via systemydelser. Tænk forsyningssikkerhed ind, og undersøg netkapaciteten tidligt, hvis I vil elektrificere eller vokse.

Og når I bygger nyt, så se på mulighederne fra starten: Kan lysbehovet dækkes af dagslys alene i dagtimerne? Ja – hvis bygningen designes korrekt. Endelig er der penge at hente. Undersøg mulighederne for tilskud hos både Energistyrelsen og erhvervshusene.