I en bygning, der er bygget efter 2006, kan man i gennemsnit komme ned på et varmebehov på 63 kWh per kvadratmeter med en energirenovering efter Byggereglementets krav.

Energirenoveringer viser besparelser i nybyggeriet på mellem 20 og 24 procent sammenlignet med energibehovet før en renovering. Det viser tal fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Energibesparelserne i nybyggeriet skal dog ikke tages for givet. Ifølge tal fra Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) har nye bygninger et merforbrug på i gennemsnit 60 procent i forhold Bygningsreglementet. Det oplyser de i et debatindlæg på Altinget.dk.

På denne måde står det lave energibehov i nybyggeriet i kontrast til det egentlige energiforbrug. Energibesparelserne er derfor ikke nødvendigvis lig med mindre energi, selvom potentialet er der.

Forskningschef fra SBi Søren Aggerholm er klar over, at i nybyggeriet især er der anledning til, at folk tillader sig at bruge mere energi end gennemsnittet.

– I nye bygninger er varmeregningen ikke så stor. Derfor er fokus på at holde den nede meget lille. Det kan være svar på, hvorfor forbruget i nybyggeriet er større end forventet, fortæller forskningschef i SBi Søren Aggerholm.

Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut

Forskellige mål giver forkerte målsætninger

Analyserne fra SBi peger på, at man ved at følge Bygningsreglementets energikrav kan reducere det samlede danske energiforbrug med 33 procent i 2050.

Især er energibesparelsespotentialet højest i ældre bygninger med en energibesparelse på op til 53 procent efter en energirenovering i overensstemmelse med Bygningsreglementet.

HOFOR’s tal viser derimod, at ældre bygninger forbruger 30 procent mindre energi, end SBi har taget udgangspunkt i.

Hvis Folketinget vælger at lave energipolitik ud fra energibehovets potentialer frem for det egentlige energiforbrug, kan det blive svært at opnå målet for 2050. Det mener HOFOR.

– Umiddelbart er det vores vurdering, at det vil være ganske vanskeligt at spare de 33 procent i ejendomme, som allerede bruger 30 procent mindre, end SBI-tallene tilsiger, skriver koncernkundechef hos HOFOR Gorm Elikofer i debatindlægget, og fortsætter:

– For at sige det med procenttal, så giver 33 procent af et 30 procent mindre tal jo 30 procent færre sparede kWh i faktiske tal.

Forbrug og behov er to sider af samme sag

SBi’s rapport er udført efter en opgave fra Energistyrelsen, som efterspørger en analyse af energibesparelsespotentialet ud fra, hvilke tekniske besparelser, der er mulige. SBi og Energistyrelsen er selv opmærksomme på det problem, HOFOR stiller op. 

– Besparelserne er udregnet ud fra, at forbrugeren fortsætter med det indeklima, de har. Men ofte er det sådan, at forbrugeren efter en energirenovering øger deres komfort. Derfor er det væsentligt at fokusere på både energirenovering og energivaner, og det er Energistyrelsen også klar over, siger Søren Aggerholm.

HOFOR har udført analysen ud fra varmeforsyningen i deres område inden for Storkøbenhavn, men mener, at tendensen er gældende i de andre store byer i Danmark. Det er SBi ikke enige i.

– HOFOR’s analyse tager udgangspunkt i Københavnsområdet. Der er der mange store, ældre etagebygninger. I SBi’s analyse er etagebygninger alle bygninger med mere end to boliger. Derfor kan forbruget i ældre bygninger være mindre i deres undersøgelse, forklarer Søren Aggerholm.

Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut