Inspiration SKRIV UD

Arrangement om spildevand på den internationale toiletdag

af: Kasper Elton Jensen, 04-11-2016
Foto: Ingeniører uden Grænser

WTO (World Toilet Organization) blev stiftet i 2011 med det formål at arbejde for gode toiletforhold overalt i verden, og den 19. november er udråbt til World Toilet Day. Denne dag er der overalt i verden fokus på toilettet og dets betydning for folkesundheden.

Toilettet er nemlig den opfindelse i verden, der har reddet flest menneskeliv. Det gælder også i Danmark, hvor toilettet og de tilhørende kloakker gradvist blev indført efter koleraepidemien i 1853. Epidemien, der i løbet af få måneder slog næsten 20 procent af københavnerne ihjel, skyldtes dårlig hygiejne: kloakvand og latrinrester flød i gaderne og forårsagede forurening af drikkevandet. Koleraepidemien blev derfor startskuddet til, at man byggede kloakker i København og andre byer, og herved højnede hygiejnen og sundhedstilstanden betydeligt.

Der er derfor god grund til at hylde toilettet som den bedste og vigtigste sundhedsopfindelse i nyere tid. For selvom vi i bl.a. Danmark sikrer, at borgerne kommer sikkert af med deres kloakvand, og at det bliver renset, så lever 2,5 milliarder mennesker på verdensplan uden adgang til ordentlige toiletforhold. Det medfører sygdom, dødsfald og utryghed i stort omfang.

Organisationen ”Ingeniører uden Grænser” markerer sammen med HOFOR den internationale toiletdag med et arrangement om de sanitære forhold i et udviklingsperspektiv og toilettets evne til at redde menneskeliv. Arrangementet byder også på et mega­size toilet, som alle får mulighed for at kravle ned i for ved selvsyn at se, hvor spildevandet ender.

Arrangementet finder sted tirsdag d. 22. november kl.17.00-19.30 i Valby Vandværk ved Damhussøen.
Du kan læse mere om arrangementet her, hvor du også finder program og tilmeldingsmuligheder.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.