Energibesparelser SKRIV UD

Danmark glipper et stort grønt potentiale

af: Ulrik Blaabjerg, 17-11-2016
Foto: Colourbox

Et notat fra CONCITO om "Grønne offentlige indkøb" viser, at Danmark glipper et stort grønt potentiale når det handler om de 310 mia. kroner, som der hvert år bruges på offentlige indkøb. 

Beregningerne viser nemlig, at Danmarks samlede udledning af af drivhusgasser fra offentlige indkøb er ca. 20 mio. tons CO2e pr. år, svarende til 4 tons pr. indbygger. Ydermere viser beregningerne, at hvis man vedtog et krav om 10 pct. reduktion af udledningen fra de offentlige grønne indkøb, ville man kunne spare 2 mio. tons CO2e pr. år, svarende til 650.000 biler væk fra vejene, eller ca. en fjerdedel af den danske bilpark. 

Der er derfor et stort klimapotentiale ved de offentlige indkøb og Charlotte Fischer, chef for CONCITO Bæredygtigt Erhverv mener blandt andet, at man bør se på den totale økonomi ved et indkøb og ikke blot tænke kortsigtet ved at kigge på anskaffelsesprisen:

"Danmark mangler ambition i sine offentlige indkøb. Vi skal i langt større omfang se grønne offentlige indkøb som en god forretning for Danmark. Lige nu skader vi klimaet og miljøet og spilder penge, fordi vi alt for ofte kun køber ind kortsigtet efter anskaffelsespris - og ikke totaløkonomi", fortæller Charlotte Fischer.

Udover at påpege problemet ved de nuværende grønne indkøb er CONCITO samtidig klar med en række anbefalinger til, hvordan Danmark bedre udnytter det grønne potentiale i offentlige indkøb. Her fokuserer man blandt andet på hvordan Danmark bør sætte skarpere fokus på de tunge sektorer med stor betydning for klima og miljø, herunder fødevarer, bygge/anlæg og transport. 

Herudover påpeger man hvordan Danmark bør have klare mål for de offentlige indkøb samtidig med en fast monitorering, ligesom at man desuden bør være mere konsekvente med at bruge total- og livscyklusomkostninger, som giver såvel grøn som sort bundlinje. 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.