SKRIV UD

El-forbrugere kan tjene penge på at være aktive på elmarkedet

af: Kasper Elton Jensen, 06-09-2016
Foto: Colourbox

En ny undersøgelse foretaget af Energitilsynet viser, at danske el-forbrugere kan tjene, hvad der svarer til en pæn timeløn, hvis de er aktive på elmarkedet og vælger et godt tilbud på strøm. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af priserne fra 2015 på i alt 190 el-produkter, som er blevet solgt i de i alt 40 danske el-butikker fordelt over hele landet.

Undersøgelsen viser, at en typisk parcelhuskunde bestående af to voksne og to mindre børn i gennemsnit kunne spare op til 500 kr. på den årlige elregning ved at være aktiv og skifte til en billigere leverandør. En typisk parcelhuskunde med to forældre, to børn og en varmepumpe til opvarmning af boligen kunne derimod i gennemsnit spare op til 1.600 kr. om året ved at skifte til en billigere leverandør. I Danmark er der ca. 60.000 boliger med varmepumpe.

Energitilsynets faktatjek af 2015-elpriserne er sammenfattet i gennemsnitstal for fire typiske kategorier af forbrugere, og derfor kan besparelserne i konkrete tilfælde være større eller mindre for den enkelte.

Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er:

  • Forbruger i lejlighed med årligt elforbrug på 1.800 kWh (én voksen) kunne i 2015 spare fra 160 til 270 kr. i gennemsnit om året ved at være aktiv og vælge et billigt produkt med fast pris eller et billigt produkt med variabel pris.
  • Forbruger i parcelhus med et årligt elforbrug på 4.900 kWh (to voksne og to børn) kunne i 2015 i gennemsnit spare fra 190 til 510 kr. om året ved at være aktiv og vælge et billigt produkt med fast pris eller et billigt produkt med variabel pris.
  • Forbruger i parcelhus med et årligt forbrug på 15.000 kWh (to voksne, to børn og f.eks. eldrevet varmepumpe som opvarmningsform) kunne i 2015 i gennemsnit spare fra 330 til 1.600 kr. om året ved at være aktiv og vælge et billigt produkt med fast pris eller et billigt produkt med variabel pris.
  • En mindre næringsdrivende med et forbrug på 50.000 kWh kunne i gennemsnit spare fra ca. 1.100 til ca. 4.900 kr. om året ved at være aktiv og vælge et billigt produkt med fast pris eller et billigt produkt med variabel pris.

”Undersøgelsen dokumenterer, at der kan være penge at spare for forbrugerne ved jævnligt at bruge en halv time eller mindre på at undersøge de aktuelle priser på strøm på hjemmesiden elpris.dk, siger Mads Lyndrup, kontorchef i Energitilsynet i en pressemeddelelse.

Den nye undersøgelse indeholder også en samlet oversigt over priserne på strøm på elprodukter udbudt på det danske marked i 2015. Undersøgelsen kan hentes via Energitilsynets hjemmeside her.

Kilde: Energitilsynet 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.