Klima og ressourcer SKRIV UD

Lilleholt ser gerne, at Danmarks CO2-mål var mindre

af: Kasper Elton Jensen, 19-10-2016
Foto: Colourbox

Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), mener, at CO2-reduktionsmålet på 39 pct. som EU-Kommissionen foreslår, at Danmark skal tildeles, er højt sat og burde være mindre. Det skriver dagbladet BT.

EU-Kommissionen har på baggrund af Paris-aftalen fra 2015 foreslået en række CO2-reduktionsmål, som skal fordeles blandt EU’s medlemslande. Her er det blevet foreslået, at Danmark skal reducere CO2-udledningen med 39 pct. inden for transport, landbrug og individuel opvarmning, som er de sektorer, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem, men i stedet er nationalt reguleret. Den danske energi-, forsynings- og klimaminister finder de 39 pct. højt sat, da han mener, at Danmark allerede har gjort rigtig meget for at reducere CO2-udledningen, og er nået langt med den grønne omstilling.

”Derfor bliver det relativt dyrt, for vi har allerede høstet de lavthængende frugter”, siger Lilleholt til BT mandag, og påpeger, at der er andre medlemslande, hvor der kan opnås en større reduktion for et billigere beløb.

Hvorvidt Danmark ender med, at skulle gennemføre de planlagte mål, skal besluttes gennem forhandlinger mellem klimaministrene fra medlemslandende, der mødtes første gang i går for at drøfte EU-Kommissionens forslag.

Hos Dansk Energi er man enige med ministeren om, at målene er ambitiøse, men understreger samtidig, at de ikke er umulige.

”Vi producerer masser af vedvarende energi, så hvorfor så ikke også anvende den til opvarmning af bygninger i stedet for at anvende fossile brændsler”, siger Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi til BT, i forhold til målet om den individuelle opvarmning.

Kilde: BT

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.