Klima og ressourcer SKRIV UD

Netværk i bæredygtig forretningsudvikling i byggeindustrien

af: Kasper Elton Jensen, 08-07-2016
Foto: Colourbox

Med fokus på økonomien i bæredygtighed har netværket til formål at skabe et forum, der på højt niveau drøfter aktuelle temaer og problemstillinger for dig, som er ansvarlig for forretningsudviklingen i virksomheden.

Building Green har gennem længere tid vundet frem i byggebranchen og er nu for alvor på agendaen på direktionsgangene, da flere og flere virksomheder ser forretningsmulighederne i at udvikle, udføre og markedsføre sig på bæredygtige løsninger.

Gitte Krusholm Nielsen, underdirektør ved Kalk- og Teglværksforeningen, og John Sommer, salgsdirektør ved MT Højgaard, leder netværket og er dermed med til at sætte rammerne for et netværk med fokus på lige netop bæredygtig forretningsudvikling. Her får du viden om, hvordan du kan udvikle bæredygtige projekter, produkter og forretningsområder, som bidrager positivt til din bundlinje, jeres image og samfundet omkring jer.

Emnerne vil bl.a. være:

  • Totaløkonomi: Trends & Tendenser (lokalt og globalt) 
  • Byggetekniske løsninger 
  • Cirkulær økonomi 
  • Genanvendelighed 
  • Energioptimering
  • Materialevalg 
  • CSR
  • Udvikling af fremtidige løsninger 
  • Business Case analyser 
  • Certificeringsordninger

Netværket har kørt i et år og har vist sig at samle folk fra hele byggebranchen med samme agenda og give dem værktøjer til at komme i mål hermed. Gennem fire målrettede møder bliver du en del af et forum, som du året rundt kan trække på til sparring og vidensdeling på konkrete udfordringer. Samtidig skaber du et godt netværk gode forretnings- og karrieremæssige muligheder. Som medlem af netværket kan du påvirke emner og indhold så det faglige indhold udvider dine kompetencer optimalt.

JUC har den tilgang, at netværkene er et forum, hvor deltagerne mødes, udveksler erfaringer, får input til professionelle udfordringer og møder andre aktører på området. Hos JUC lægger vi en ære i, at hjørnestenen i JUCs netværk er den praktiske tilgang, som sikrer dig relevant og brugbar viden, som kan implementeres med det samme.

Kilde: JUC

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.