Energibesparelser SKRIV UD

Boligforeninger tester batterier som del af nyt solcelleprojekt

af: Kasper Elton Jensen, 16-03-2017
Foto: Colourbox

Ti boligafdelinger, der deler bygning hos Hedelyngen i Herlev, indgår som pilotprojekt, til test af et nyt hybridanlæg. Anlægget har tilknyttet batterier, der fungerer som et add-on til solceller, hvor strømmen fra solcellerne kan lagres og videre sælges.

Boligforeninger energirenoverer i stigende grad deres bygninger, og nu kan de endda få mulighed for en økonomisk håndsrækning i form af støtte til demonstrationsprojekter, der har et energimæssigt perspektiv. Det er Landsbyggefonden, som med en samlet pulje på 350 mio. kr. kan yde støtte til finansiering af demonstrationsprojekterne i årene frem til 2020.

Der er, ifølge Landsbyggefonden, tale om en ”ydelsesstøtte” til finansieringen og dermed ikke et direkte tilskud. En af de løsninger, der skal testes i forbindelse med demonstrationsprojekterne, er udviklet i regi af Dansk Energis ELFORSK-pulje. Det drejer sig om at etablere solcelle- og batterianlæg – og styre disse hybridanlæg intelligent i forhold til prisudsving på elmarkedet.

”Fonden har fået mulighed for ved siden af den traditionelle renoveringsordning at afsætte midler til projekter, der kan inspirere boligafdelinger til reduktion af deres energiforbrug", siger byggeteknisk konsulent Mads Gudmand-Høyer fra Landsbyggefonden til ELFORSK Nyt og forsætter:

”De projekter, fonden vælger at støtte med denne demonstrationspulje, skal give økonomisk mening i sig selv, eller også skal det være sandsynligt, at de via markedsmodning kan danne inspiration for andre. Løsningerne skal være skalérbare i et u-støttet perspektiv og kunne leve videre andre steder”.

I Herlev har ti boligafdelinger med fællesbygning hos Hedelyngen fået mulighed for at indgå i et pilotprojekt, som skal teste det nye hybridanlæg. Pilotprojektet i Herlev har fået ydelsesstøtte for op til 17,5 mio. kr. fra demonstrationspuljen.

Kilde: ELFORSK Nyt

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.