Energibesparelser SKRIV UD

Bygninger bør spille en aktiv rolle i energisystemet

af: Ulrik Blaabjerg, 14-03-2017
Foto: Colourbox

Bygninger står for cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, og da 90 procent af den eksisterende bygningsmasse stadig vil stå i 2050 sætter Branchefælleskab for Intelligent Energi samt andre centrale aktører i og omkring energisektoren nu fokus på området.

Da 90 procent af den eksisterende bygningsmasse stadig vil stå i 2050 er det derfor ifølge disse aktører nødvendigt, at eksisterende bygningers energiforbrug fortsat reduceres gennem krav til energirenovering. Efterhånden som mere og mere el kommer fra vedvarende energikilder, vil det desuden være samfundsøkonomisk fornuftigt at indtænke værdien af elektrificering og et fleksibelt forbrug. 

Netop denne løsning kan Siemens eksempelvis tilbyde, der kan være med til at opnå energibesparelser i bygninger og dermed understøtte både energibesparelser og energifleksibilitet, forklarer salgsdirektør i Siemens, Lars Nielsen: "Vores ESCO energirenoveringsprojekter har udviklet sig, siden vi introducerede det i Danmark i 2008 og det i en grad, så man nu kan tale om ESCO vision 2.0. Nu kan vi for eksempel indarbejde nye muligheder, der er kommet med smartgrid og fleksibelt elforbrug i vores ESCO-projekter. Vores bygningsautomation understøtter det fuldt og helt, og vi har allerede erfaringer fra bl.a. EcoGrid-projektet. Det betyder, at vores projekter bliver endnu mere effektive – til gavn for både bygningsejeren og miljøet". 

I Intelligent Energi understreger branchechef Helle Juhler-Verdoner, at bevidstheden skal højnes når det gælder fremtidssikiringen af bygninger der renoveres, så bygninger bliver en energi-effektiv og fleksibel energiforbruger i fremtiden. Hun fastslår at hvis energieffektivisering og mulighed for fleksibilitet ikke tænkes ind nu, vil det blive alt for dyrt, hvis bygningen senere skal gøres smart grid klar.

Netop dette fokusområde var også på programmet på årets Energiforum hvor en debatbod faciliteret af Dominus og Siemens tog emnet op. 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.