Inspiration SKRIV UD

Dansk ESCO-projekt kåret til Europas bedste energirenoveringsprojekt

af: Ulrik Blaabjerg, 06-06-2017
Foto: Bjarke Oersted/Hvidovre Hospital

Europas bedste energirenoveringsprojekt for bygninger blev for nylig kåret ved en gallaaften i Berlin. Vinderen blev det ambitiøse ESCO-projekt på Hvidovre Hospital, en kåring der understreger Danmarks europæiske førerposition inden for energirenoveringer. 

Danmark er et af de lande i verden, der er længst fremme med at gennemføre de store energirenoveringsprojekter. For nylig blev det så underbygget da ESCO-projektet med Hvidovre Hospital, blev kåret til Europas bedste energirenoveringsprojekt.

40 procent af al energi bruges i bygninger, og det er derfor et af de mest effektive steder at sætte ind, hvis man vil overflødigt energiforbrug til livs. Erfaringer viser desuden, at der med en effektiv energirenovering kan spares mellem 25-30 procent af forbruget til gavn for driftsudgifter, klimaet og bygningens indeklima.

Det 245.000 m2 store Hvidovre Hospital er med sin investering på 165 mio. kroner et af de europæiske sværvægtere og projektet skal sikre hospitalet en årlig energibesparelse på 33 procent. Besparelsen på energiregningen finansierer renoveringen, der både tæller solceller og vindmøller, og dermed påvirker det store projekt ikke driftsbudgettet for hospitalet. 

ECCO-direktør i Siemens, Lars Nielsen, der står bag projektet er da også glad for anerkendelsen: "Jeg er virkelig glad for det skulderklap, vi får med prisen. Danmark er langt fremme i energibesparelser i bygninger, og hver eneste gang vi laver et nyt projekt, reducerer vi det overflødige energiforbrug. Det er afgørende for, at vi i Danmark kan nå de ambitiøse klimamål, vi har sat", lyder det fra den stolte ESCO-direktør. 

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) er ligeledes begejstret for at et dansk ESCO-projekt modtager en sådan pris: "Jeg har besøgt Hvidovre Hospitals energirenoveringsprojekt og mener, det er et rigtig fint eksempel på, hvordan man i det offentlige kan gå foran med energirenovering af bygningsmassen. Jeg så gerne, der kom mange flere ESCO-projekter, der kan spare penge og samtidig drive den danske grønne omstilling", fortæller ministeren.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.