Nyt fra Energiforum Danmark SKRIV UD

Energiforum Danmark set med medlemmernes øjne – Morten Dysted Dahl

af: Mikkel Nielsen, 10-11-2017
Foto: Colourbox

Energiforum Danmark arbejder konstant på at gøre foreningens fokus skarpere i forhold til vores medlemmer. Det har blandt andet resulteret i en redefinering af foreningens vision og berettigelse. I den forbindelse har vi givet et udsnit af vores medlemmer ordet, for at høre, hvordan de gør brug af Energiforum Danmark, og hvad de får ud af det.

Vi vil i de følgende uger bringe en række interviews med henholdsvis en bygherrer, en leverandør, en rådgiver og en underviser. Her i første interview har vi spurgt leverandøren Morten Dysted Dahl, som er administrerende direktør i EnergiData, og som hele sin professionelle karrierer har beskæftiget sig med energi og energibesparelser i bygninger, hvad han mener om Energiforum Danmark og hvorfor han er medlem.

Det var et oplagt valg for EnergiData at blive medlem af Energiforum Danmark, fortæller Morten, da det fælles interesseområde for både EnergiData og foreningen er energi og energibesparelser i bygninger. ”Så det er spot-on i forhold til vores fokusområder og det vi beskæftiger os med” siger Morten. Han påpeger også, at en anden grund til deres medlemskab, ligger i styrken af det store netværk, som man bliver en del af gennem Energiforum Danmark, hvilket EnergiData fra tid til anden drager nytte af.

Flere af Mortens medarbejdere deltager jævnligt til Energiforum Danmarks arrangementer og EnergiData har hvert år en stand til årsmødet, hvor de præsenterer noget af det nyeste de har lavet inden for deres felt. Her erfarer Morten, at det både er muligt at få et talerør til, at fortælle om hvad EnergiData kan inden for branchen, samtidig med at de altid får noget med hjem, om hvad kollegaer i branchen laver, og om hvad der rør sig.

Morten ser Energiforum som en del af puslespillet, da de i deres søgen efter viden, bruger mange forskellige kilder, til at danne sig overblik. Her ser Morten absolut Energiforum Danmark som et sted hvor der findes inspiration og viden. Til hvorvidt Morten mener at Energiforum Danmark er med til at udfordre vanetænkning siger han: ”Ja det synes jeg jo egentligt hele tiden der forsøges gennem Energiforum Danmark. Jeg betragter det ikke som verdens mest innovative forening. Men den har jo fundet sit fokus, ikke? Skulle jeg pege på noget som jeg synes der godt kunne være mere af, så var det her inden for det her krydsfelt mellem software, data og energiforbrug.”

Det sidste arrangement Morten deltog i, var strategimødet d. 5. oktober, hvor han fik en genopfriskning omkring foreningen, og kunne konstatere at der var sket en del positivt, siden sidst han havde deltaget. ”Jeg fik styrket mit netværk igen, og mødt nogle som jeg jo ikke har mødt i mange år. Jeg kan godt lide det her fornyet fokus, hvor man ligesom siger; det er dét her snævre fokus, altså energibesparelser i bygninger, vi beskæftiger os med her. Vi er ikke en lobbyorganisation, men vi er et vidensnetværk, sådan set, som deler viden. Så jo jeg synes faktisk det var en ganske inspirerende dag.”

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.