Politik og regler SKRIV UD

"Energimærkning er ikke pengene værd"

af: Kasper Elton Jensen, 11-05-2017
Foto: Colourbox

I de kommende år skal alle offentlige bygninger og en stor andel privatejede bygninger i Danmark energimærkes for anden gang. En procedure der ved lov skal gentages hvert tiende år. Men med en pris på mellem en halv og en hel milliard kroner er flere parter i branchen ikke sikker på, at det er pengene værd. Sådan lyder kritikken i fagbladet Ingeniøren torsdag.

Det er kommunerne og ejerne af de private bygninger, der retter deres kritik mod den nuværende energimærkningsordning. Københavns Kommune forventer eksempelvis at skulle bruge op imod 12 mio. kr. på at energimærke offentlige bygninger i kommunen de kommende år. Spild af penge lyder det fra Anders Christian Lyngtorp, der er projektleder i Københavns Ejendomme.

”Vi har et af de mest avancerede systemer i verden, hvor vi kan overvåge energiforbruget time for time. Samtidig har vi screenet alle vores ejendomme i forhold til mulige energibesparelser, og fordi vi sælger energibesparelser, er vi nødt til at have rigtig god dokumentation for besparelserne”, udtaler Anders Christian Lyngtorp til Ingeniøren.

Tanken bag energimærkningerne er, at identificerer de steder, hvor der kan opnås energibesparelser. Problemet er bare, at hverken konsulenter, kommuner eller ejere af større private ejendomme kan se, at de får værdi for pengene. I stedet for at kaste pengene efter energimærkninger i håbet om at kunne identificere mulige energibesparelser, så efterlyser flere i branchen konkrete handlinger, hvor pengene bliver brugt direkte på energiforbedringer og energibesparelser.

Energimærkningsordningen har i flere år været et omdiskuteret emne, og sekretariatsleder i Energiforum Danmark, Dorte Nørregaard Larsen, udtrykker i dagens udgave af Ingeniøren ligeledes utilfredshed med ordningen, og det ærgrer hende, at man ikke har brugt tiden siden sidste mærkning til at forbedre ordningen, så bygningsejerne får mere værdi for pengene.

Energi-, Forsynings- & Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) er opmærksom på kritikken, og har lovet at sagen bliver undersøgt nærmere af en arbejdsgruppe.

Du kan læse hele historien fra Ingeniøren, hvor Energiforum Danmarks sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen udtaler sig her. Derudover følger DR op på sagen i Radioavisen på P4, hvor Energiforum Danmarks formand, Lars Thygesen, giver sit input til debatten og svarer på ministerens udtalelse. Endeligt bliver sagen dækket af DR Nyhederne på DR1 torsdag aften kl.18.30.

Kilde: Ingeniøren

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.