Energibesparelser SKRIV UD

Intelligent energistyring kan nedbringe forbruget

af: Ulrik Blaabjerg, 06-07-2017
Foto: Colourbox

Kontorbygninger og andre store bygninger er blandt de største energislugere i verden. Ifølge Energistyrelsen, bruges 30-40 procent af den danske energi på varme, køling og el i bygninger. Smart energistyring er en løsningerne til at nedbringe forbruget. 

Det er både dyrt, ineffektivt og skadeligt for miljøet, når varme-, køle og el-systemerne på kontoret eller fabrikken, ikke taler sammen. Det er anslået at bygninger er ansvarlige for cirka 40 procent af den samlede CO2-udledning i verden. Det er derfor en god ide at indtænke intelligent energistyring, når man fremtidssikrer forretningen. Energistyringsekspert hos Schneider Electric, Michael Thode, forklarer om den nuværende situation: "I dag findes der i langt de fleste virksomheder flere forskellige systemer til styring af varme, køling og el, som ikke kan tale sammen – og det er hverken godt for forbruget eller miljøet"

Løsningen kan derfor være nutidens intelligente energisystemer der sammenkobler alle relevante dele, så de er integrerede, altså at de kan læse og forstå hinanden. Ifølge Michael Thode er der flere gode grunde til, hvorfor man bør tænke intelligent energistyring ind i forretningen. For det første, er det et spørgsmål om effektivisering. Det anslås at man kan skære op mod 30 procent af energiforbruget ved at skifte til intelligent energistyring. Det skyldes, at virksomheden, med afsæt i data, kan beslutte, hvor der skal effektiviseres. Samtidig skal der bruges færre ressourcer på at aflæse forbruget på de enkelte systemer manuelt.

Denne type software kan samtidig være med til at skåne miljøet. Flere og flere virksomheder sætter mål om at blive helt eller delvis CO2-neutrale, men mange har svært ved at vælge de rigtige virkemidler. Det viser en undersøgelse fra det Økologiske Råd. Denne type energistyringssoftware kan således være med til at give virksomhederne den viden, de har brug for til at nedbringe deres CO2-udledning.

 

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.