Energibesparelser SKRIV UD

Nyt dialogværktøj til energirådgiveren og virksomheder i handels- og servicebranchen

af: Pressemeddelelse fra Energistyrelsen
Foto: Colourbox

Energistyrelsen har udviklet en nøgletalsdatabase, så virksomheder inden for handel og service kan tjekke deres energiforbrug og se, hvor de befinder sig i forhold til andre inden for samme branche.

Energirådgivere og små og mellemstore virksomheder i Danmark har fået en ny database til at demonstrere, hvor deres energiforbrug er placeret i forhold til tilsvarende virksomheder i branchen. Nøgletalsdatabasen omfatter 33 brancher til brug for konsulenten, som rådgiver sine kunder om energiforbrug i handels- og servicebranchen.

Nøgletalsdatabasen bygger på en række oplysninger om energiforbrug, som det fordeler sig inden for handels- og servicebranchen. Værktøjet kan hjælpe rådgiveren til at nå slutbrugeren og informere om, hvorfor – og hvordan – de bør skifte deres lyskilder til mere energibesparende løsninger. I skemaet kan den enkelte branche sammenligne sit elforbrug med lignende virksomheder samt tre typer af varmekilder.

Med databasen vil energirådgiveren have et stærkt kort på hånden, når det skal videreformidles, hvordan en virksomheds energiforbrug placerer sig i forhold til en tilsvarende branche. Forhåbningen er, at værktøjet kan være et middel til at fremme en god dialog mellem energirådgiveren og energiforbrugeren.

Ved blot at indtaste få informationer om virksomheden – herunder erhvervsareal, omsætning i tusinde kroner og type af varmekilde – kan værktøjet illustrere kundens energiforbrug.

Det viser skemaet:

• Energiforbrug pr. kvadratmeter, pr. årsværk/ansat og pr. omsætningskrone
• Sammenligning af branchens energiforbrug
• Kommentar til energiforbruget

Som virksomhedsejer kan man ligeledes bruge værktøjet til at undersøge virksomhedens energiforbrug. Energistyrelsen anbefaler, at virksomheden efterfølgende kontakter en energirådgiver for professionel vejledning om energieffektive løsninger for el- og varmekilder.

Kilde: Energistyrelsen

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.