Koldt vejr, varmt vejr, bølger og korrosion fra salt havvand er klimaforhold, som kan slide på infrastrukturen i blandt andet havmølleparker, solcelleanlæg og bebyggelser som broer.
Det norske forskningsinstitut Sintef har derfor startet et udviklingsprojekt, som skal gøre betonen til energikonstruktioner og industri mere holdbare og samtidigt mindske CO2-udledningen.
Udviklingsprojektet, LORCENIS, vil blandt andet gøre betonens levetid op til dobbelt så lang og mindske udslip fra betonproduktionen og derved mindske CO2-udledningen. Ifølge projektets hjemmeside vil de også styrke holdbarheden i vedvarende energikonstruktioner for på længere sigt at flytte energiproduktionen til de vedvarende energikilder.
Navnet LORCENIS står for ’Long Lasting Reinforced Concrete for Energy Infrastructure under Severe Operating Conditions’. Projektet omfatter styrkelse af beton i køletårne, broer, vandkraftdæmninger, solcelleanlæg, biogasanlæg, havne, olieplatforme og havmøller.
Beton, der kan fikse sig selv
Ved et øget elektrisk netværk kan betonen give præcis information om dens tilstand. På den måde kan betonen diagnosticere sig selv. Samtidigt giver nanomaterialet betonen et selvreparationssystem til at bekæmpe de første sprækker.
– Både Sintef og flere af vores partnere har nanomateriale, som kan bidrage til, at betonen kan modstå vandindtrængning, og som selv kan opdage revnedannelser, hvilket kan føre til, at betonen reparerer sig selv. Der er på ingen måde tale om sci-fi og vilde drømme, siger forskningsleder fra Sintef Christian Simon til det norske tekniske ugeblad TU.
Nanomaterialerne er både organiske og uorganiske. Den hybride egenskab gør, at betonen får nye egenskaber, når nanomaterialerne binder sig med betonen. Blandt andet kan denne teknologi standse vandindtrængning, som forhindrer frostskader.
Ikke nok med det skal betonen også kunne holde til ekstrem varme for eksempel i ørken-solanlæg og bølger og vibrationer i for eksempel off shore-vindmøller. LORCENIS-projektets beton skal også kunne holde op til 200 år.
– Vi startede ikke fra ‘scratch’, men har meget viden og erfaring fra laboratorier at bygge vores arbejde på. Vi har et ‘proof of concept’, som vi skal teste i en opskaleret version under virkelige forhold, siger Christian Simon til TU.
Særligt udstyr hos Sintef/NTNU i Trondheim simulerer de påvirkninger fra vind og vejr, som betonen kan udsættes for over 200 år. På denne måde testes den nye betonens evner.
En del af EU’s Horizon 2020-program
Udviklingsprojektet med forskningsleder for Sintef Christian Simon i spidsen består af i alt 16 partnere fra otte lande. Blandt andet er det svenske energiselskab Vattenfall del af LORCENIS. Projektet har et budget på 8 millioner euro, hvilket svarer til cirka 16 millioner kroner, og er 100 procent finansieret af EU.
– Jeg tog initiativ til at bringe en masse institutioner og virksomheder sammen og søge midler fra EU’s Horizon 2020-program, fortæller Christian Simon til TU.
EU’s Horizon 2020-programmet er et innovationsprogram, som mellem 2014 og 2020 finansierer projekter, som kan bidrage til Europas globale konkurrenceevne med fokus på videnskab og sociale udfordringer.
LORCENIS-projektet fra Sintef er planlagt at være afsluttet i marts 2020.
Kilde: TU.no
Kilde: LORCENIS-projektet/Sintef