Forsyning og VE SKRIV UD

Bornholm som potentielt testcenter for ny energiteknologi

af: Soffi Hildebrand, 20-06-2018
Af: Colourbox

DTU vil gøre Bornholm til et nationalt testcenter for fremtidens energiløsninger. Her skal digitale løsninger testes sammen med bæredygtige energikilder, med målet om at finde frem til de bedste løsninger for Danmark fremadrettet. 

Der mangler en hel del viden på området og test af løsninger i praksis, hvorfor netop Bornholm som nationalt testcenter, kan give svar på den manglende indsigt, forklarer Frida Frost, COO for PowerLabDK, DTU, i en pressemeddelelse: 

- "Vi står lige nu med et mylder af nye muligheder, men det kan være svært at vurdere, hvilke valg der er de rigtige at træffe. Vi mangler ganske enkelt indsigten i, hvordan vi bedst skruer energiløsningerne sammen, så de bliver stabile og langtidsholdbare. Den viden har vi til gengæld alle forudsætninger for at få i Danmark ved at teste og demonstrere de forskellige teknologier og energiløsninger i samspil indenfor et afgrænset område. Det vil være en enorm styrke for danske teknologivirksomheder og deres muligheder for at udvikle løsninger til globale markeder med forskellig regulering".

Frida Frost forklarer i pressemeddelelsen, hvordan der er planer om at oprette en national testzone for fremtidens energiløsninger, i regeringens nye udspil til en energiaftale. I denne sammenhæng foreslår hun Bornholm som mulig testzone: 

- ”Bornholm er både en kommune og har status som en region, ligesom den har sin egen forsyningsvirksomhed. Det kan lyde som uinteressant i forhold til at løse udfordringen med fremtidens energi. Men en væsentlig brik i at finde den mest optimale løsning er også at kunne tænke i inddragelse af myndigheder både nationalt og lokalt”.

Claus Madsen, adm. direktør i ABB i Danmark, forklarer i pressesmeddelsen, at det er vigtigt at afprøve teknologierne i praksis, da det er med til at sikre Danmark som foregangsland: 

”Det er helt afgørende, at vi har mulighed for at afprøve teknologierne i den virkelige verden, hvis Danmark fortsat skal sikre sin rolle som energiteknologisk pionerland. Bornholm som testzone for smart energi vil derfor være af stor betydning, da det vil give os mulighed for at teste nye markedsmodeller i et eksisterende miljø. Dette kan desuden bidrage væsentligt til at skabe forudsætningerne for en fortsat vækst af grønne teknologier for den danske energibranche”.  

Kilde: DTU og EnergiWatch 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.