Politik og regler SKRIV UD

Christiansborg-politikere enige om betydningen af energieffektiviseringer af bygninger

af: Ulrik Blaabjerg, 15-02-2018
Foto: Colourbox

Snart ventes forhandlingerne om en ny energiaftale indledt, og på Christiansborg synes der bred politisk opbakning til at energieffektivisering af bygninger skal indgå i en ny aftale. 

Det er en rundspørge som BygTek har foretaget, som viser, at der blandt politikerne på Christiansborg er bred enighed om at lade energieffektivisering af bygninger indgå i forhandlingerne om en kommende energiaftale. 

Hos regeringspartiet Venstre, fortæller Thomas Danielsen til BygTek, hvordan energieffektiviseringer er blandt de håndtag der skal drejes på i en kommende energiplan.

Socialdemokraternes energiordfører, Jens Joel, er ligeledes enig i, at byggeriet er en vigtig komponent i en generel satsning på energieffektivisering fortæller han til BygTek: "Vi vil sende det signal, at energieffektivisering af bygninger selvfølgelig skal være en del af planen. Der er både penge og energibesparelser at hente, men også mange arbejdspladser. Indsatsen for energibesparelser skal tages alvorligt, og heri indgår energieffektivisering af bygningsmassen".

Op til jul blev man i EU enige om hovedtrækkene i et stort energidirektiv, der blandt andet skal sikre, at nyt byggeri er tæt på energineutralt i 2020, og at eksisterende byggeri frem mod 2050 skal renoveres, så det også kan opfylde kravene. I spidsen for direktivet er EU-parlamentariker Bendt Bendtsen fra De Konservative, og til BygTek fortæller han hvordan der nu er et stort flertal i Industriudvalget for udkastet: "Vi har nu forhandlet rapporten og indgået en foreløbig aftale med EU’s energiministre, hvorefter den skal behandles videre af Parlamentet og ministerrådet inden det bliver til et direktiv, der skal implementeres i alle EU-landene". 

Signalet med den nye aftale kan ikke undervurderes fortæller chefkonsulent hos Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen: "Den nye aftale sender et klart og vigtigt signal til de danske politikere, når de skal forhandle en ny energiaftale på plads i det nye år. Energieffektivisering af vores bygninger er ikke til at komme uden om i omstillingen af energisystemet frem mod 2050 og ikke nok med, at omstillingen bliver billigere, så er der et kæmpe potentiale for eksport af energieffektive løsninger til resten af EU", forklarer hun.

Kilde: BygTek

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.