Inspiration SKRIV UD

ELFORSK Prisen 2018: Belysning styret efter brugernes behov

af: Soffi Hildebrand, 08-06-2018
Af: Colourbox

ELFORSK Prisen 2018 er netop blevet uddelt til lektor Kjell Yngve Petersen fra IT Universitet og erhvervs ph.d. studerende Nina Rask, for deres projekt omhandlende belysning styret efter brugernes behov. Projektet illustrerer, hvordan LED-pærer kombineret med internet-opkobling og intelligent software kan skabe bedre lysforhold og en bedre anvendelse af energi. 

Projektet fordrer til mere frihed blandt brugerne, eftersom at disse selv kan vælge den belysning, som er passende for det enkelte klasseværelse eller kontor. Det står i modsætning til måden elektrisk lys anvendes på i dag, hvor brugeren typisk kun har mulighed for at tænde og slukke lyset på en kontakt. Nogle gange har brugeren dog mulighed for at regulere lysstyrken i lamperne, men mere avanceret bliver det heller ikke. Det ønsker projektet at ændre på, og her skal fremtidens belysning i højere grad tage udgangspunkt i brugernes behov.

Kjell Yngve Petersen forklarer tankerne bag projektet her: "Næste generation af styring af lys i bygninger inddrager brugere på en ny måde og kan give en mere effektiv brug af el for familier og virksomheder"

Gode resultater
It Universitet har undesøgt en masse løsninger både med internetopkoblede LED-lyskilder, sensorer og den software, som fremover skal afhjælpe brugerne med at skabe den rette belysning. De testede resultater har været så gode, at de allerede er en del af undervisning hos arkitekter og lysdesignere på IT Universitet og på Det Kongelige Danske Kunstakademi for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). 

Det skaber glæde hos den viceadministrerende direktør Anders Stouge fra Dansk Energi, at projektets resultater allerede er implementeret i virkeligheden: "Der er ingen tvivl om, at det projekt, IT Universitetet har gennemført sammen med en række partnere, sender et stærkt lys ind i fremtiden. Vi ser allerede nu, at unge studerende bliver undervist i de nye muligheder, digitaliseringen og den teknologiske udvikling frembringer. Det vil give bedre og mere energieffektivt lys for eksempel på skoler og kontorer".

Kilde: ELFORSK 

 

 

 

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.