Nyt fra Energiforum Danmark SKRIV UD

EnergyLab Nordhavn nomineret til Energi og miljøprisen 2018

af: Soffi Hildebrand, 26-01-2018
Af: ABB

EnergyLab Nordhavn er sammen med Coop og Bygningsstyrelsen blandt de tre nominerede til Energi og miljøprisen 2018. De tre kandidater har alle formået at illustrere, hvordan bygningen kan bidrage til den grønne omstilling. Vi vil løbende bringe en række artikler om de nominerende, her er den første i rækken. 

Boligen som en aktiv medspiller i energisystemet

I et antal lejligheder i Århusgadekvarteret og på Sundmolen i Københavns Nordhavn har ABB installeret intelligent bygningsautomation, som en del af virksomhedens partnerskab i EnergyLab Nordhavn.

”Boligen er ved at undergå samme udvikling, som vi har set med telefonen. Den bliver i stigende grad digital, koblet til internettet ved hjælp af bygningsautomation. Dermed åbnes der for løbende at tilføje nye funktionaliteter, som øger komforten. Samtidig åbner vi op for at boligen bliver en aktiv medspiller i vores energisystem, der i stigende grad forudsætter mere fleksibilitet i energiforbruget”, fortæller Allan Andreasen forretningsdirektør i ABB’s Electrification Products’ division.

Bygningsautomation rummer uanede muligheder for at skabe stemning og atmosfære med automatisk styring af lys, el og varme. Fx bliver CO2-niveau og temperatur målt i lejlighedernes rum, og systemet skaber så den rette komfort efter hvor mange, der opholder sig i rummet.

Bygningsautomation er bindeled mellem forbruger og energisystem

Århusgadekvarteret i Nordhavn udvikles af By & Havn med sigte på at skabe en bæredygtig bydel. By & Havn har givet grøn lys til, at kvarteret også kan fungere som storbylaboratorium for udvikling og demonstration af fremtidens energiløsninger. Det sker i form af det 4-årige EUDP-støttede projekt ”EnergyLab Nordhavn”, hvor en lang række aktører, herunder ABB, i samarbejde med DTU og Balslev demonstrerer fremtidens energisystemer.

Her spiller bygningsautomation, som integrerer alle tekniske installationer i lejligheden, en vigtig rolle som kommunikationsled mellem forbruger og energisystem.

”I de kommende år vil energiproduktionen i stigende grad svinge pga. større mængder sol- og vindenergi. Forbrugsmønstrene vil også ændre sig, da bygninger i stigende grad vil være automatiseret med kommunikationslinje til det øvrige energisystem, og dermed er der åbent for mere fleksibilitet, forklarer Allan Andreasen og fortsætter.

”Når vi indsamler forbrugsdata på el og fjernvarme, er det for at finde modeller for, hvordan vi kan skabe det dynamiske energimarked, hvor produktion, distribution, forbrug og ikke mindst lagring af energi kan inddrages i ét sammenhængende system uden at nogen mærker nogen forandringer eller selv skal gøre noget aktivt”.

Om EnergyLab Nordhavn

”EnergyLab Nordhavn – nye energiinfrastrukturer i byer” er et fireårigt projekt, der udvikler fremtidens energiløsninger. Projektet bruger Nordhavn som et levende storbylaboratorium og demonstrerer, hvordan man kan sammentænke el, varme, energieffektive løsninger og elektrisk transport i et intelligent, fleksibelt og optimeret energisystem.

​Projektet ledes af Center for El og Energi på DTU, og de øvrige partnere er Københavns Kommune, By & Havn, HOFOR, Radius, ABB, Balslev, Danfoss, Clean Charge, METROTHERM, Glen Dimplex og PowerLabDK-faciliteterne. Projektet er støttet af EUDP og løber fra 2015-2019.

Kilde: EnergiLab Nordhavn 

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.