Klima og ressourcer SKRIV UD

Er klimamærker vejen frem?

af: Soffi Hildebrand, 06-11-2018
Kilde: Colourbox

Regeringen har forslået et frivilligt klimamærke til fødevarer i deres klimaudspil, som skal gøre det lettere for forbrugerne at træffe de rigtige klimavalg ud fra et oplyst grundlag.

Forslaget har skabt forskellige reaktioner i branchen. Dansk Erhverv mener ikke, at klimamærkninger er vejen frem, grundet risikoen for at skabe større forvirring blandt forbrugerne. Concito mener dog, at simple klimamærker vil kunne hjælpe forbrugerne.

Regeringens forslag som en frivillig klimamærkningsordning på fødevarer har medført en række forskellige reaktioner i branchen. Ideen om at skabe større bevidsthed blandt forbrugerne omkring fødevarernes klimabelastning, er i udgangspunkt en god ide, eftersom fødevareproduktionen står bag 20 til 30 procent af den menneskeskabte globale opvarmning. Men er klimamærker er vejen frem?

Det mener Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver i Concito. I Altinget forslår han en præcis og detaljeret mærkningsordning, men anerkender samtidig, at det vil kræve, at vi er længere fremme i udviklingen inden for big data, kunstig intelligens og machine learning. Imellem tiden forslår Torben Chrintz tre simple mærkningsordninger.

Jeppe Rønnebæk Kongsbæk, politisk konsulent i Dansk Erhverv, mener dog, at frivillige klimamærker kan skabe mere forvirring blandt forbrugerne. I stedet forslår han i Altinget at sætte mere fokus på forbrugernes kostvaner, da sund kost og klimavenlig mad hænger sammen.

Tre simple klimamærker
Så længe udviklingen inden for big data, kunstig intelligens og machine learning ikke er længere fremme, så forslår Torben Chrintz tre simple metoder til klimamærker på fødevarer, som vil kunne skabe større bevidsthed blandt forbrugerne omkring deres udledning af CO2.

Den første metode handler om at lave en rangordning på tværs af produktkategorier med farverne rød, gul og grøn, hvor farven grøn indikerer en klimavenlig fødevare. Jeppe Rønnebæk Kongsbæk fra Dansk Erhverv mener ikke at denne løsning er anvendelig. Han mener, at det vil blive for dyrt at administrere et klimamærke på produktniveau, ligesom forbrugerne kan risikere blandt andet at skulle vælge mellem klima og økologi samt klima og dyrevelfærd.  

Den anden metode, som Torben Chrintz forslår, er at lave en rangordning inden for hver produktkategori, hvilket er en mere udvidet metode end den ovennævnte.

Den sidste metode går ud på at lave en randordning baseret på arealforbruget og den specifikke fødevare. Jo større areal der anvendes til at producere en fødevare, desto større belastning er produktet for klimaet. Læs mere om de tre metoder her.

Fokuser anderledes på adfærden
I stedet for at anvende simple klimamærkningsordninger, så mener Jeppe Rønnebæk fra Dansk Erhverv, at vi bør ændre forbrugernes adfærd på en anden måde.

Han forslår blandt andet at fokusere på forbrugernes madvaner, fordi ny forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem sund kost og klimavenlig mad.

Kilder: Altinget

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.