Forsyning og VE SKRIV UD

Kan vindmøllestrøm lagres som grøn ammoniak?

af: Soffi Hildebrand, 28-08-2018
Af: Colourbox

Siemens Gamesa Renewable Energy og Energifonden Skive samarbejder om et pilotanlæg i GreenLab Skive, hvor der skal testes, om vindmøllestrøm kan lagres til grøn ammoniak.

Senior Key Expert Jens Schiersing Thomsen fra Siemens Gamesa fortæller om tankerne bag pilotprojektet her: 

- I fremtidens grønne og bæredygtige energiforsyning er lagring og omdannelse af energi og ressourcer en af de helt store udfordringer. En af løsningerne kan være at anvende overskudstrøm fra vindmøller til produktionen af grøn ammoniak. Den løsning vil bidrage dobbelt positivt. Dels ved at udnytte den overskudsstrøm, der produceres, når vinden blæser rigtig meget, og dels får vi skabt et nyt, bæredygtigt produkt; grøn ammoniak.

I dag anvender en konventionel ammoniakproduktion fossil energi, men hvis pilotprojektet i GreenLab Skive formår at lagre energi fra både havvindmøller og landbaserede vindmøller, vil det betyde, at produktionen af grøn ammoniak fremover vil udlede langt mindre CO2. Siemens Gamesa og Energifonden Skive vil derfor undersøge, hvordan der kan etableres et pilotanlæg til produktion af grøn ammoniak, i løbet af de kommende år. 

Ammoniak kan anvendes på flere måder, men bliver især anvendt i kunstgødning til landbruget. 

- Vi glæder os utroligt meget til dette samarbejde, som tager fat på netop en af de store udfordringer i vores energisystem med overskudsstrøm og lagring, forklarer kommerciel direktør i GreenLab Skive, Christopher Sorensen og fortsætter:

- Det bliver også en løsning, som er et godt match for vores industrielle symbiose og det fælles interne net til udveksling af energi og ressourcer. Dels spiller ammoniak en vigtig rolle i landbruget, men der er også potentiale for yderligere anvendelse som brændstof til forbrændingsmotorer. 

Kilde: Energy Supply DK

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.