Inspiration SKRIV UD

Energistyrelsen giver 9,4 mio. kroner til projekter om energiledelse og energidata

af: Rebecca Holck Rosenberg, 27-03-2019
Kilde: Colourbox

Energistyrelsen har uddelt tilskud på i alt 9,4 mio. kroner til i alt 14 projekter, som skal skabe erfaring om databaseret energiledelse og udvikle den intelligente anvendelse af data til energibesparelser.

Tilskuddene går fra ca. 200.000 kr. til ca. 1,5 mio. kr. og dækker mellem 25 og 60 pct. af projekternes samlede omkostninger. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilskudsrammen lå på 10,4 mio. kr. og er del af energireserven, som er del af et politisk initiativ, der mellem 2016 og 2018 skulle fremme energieffektivisering i bygninger gennem brug af data.

Optimale haller gennem energiforbrug, vejrdata og bookingsystem

Tolv af projekterne bliver udført af kommuner og regioner afprøver databaseret energiledelse i institutioner og ejendomme, bliver udført af ti kommuner og to regioner, som afprøver databaseret energiledelse på et hhv. hospital og sygehus.

Når projekterne er udført, skal de danne erfarings- og inspirationsgrundlag for udbredelse af databaseret energiledelse i kommuner og regioner. Det skriver Energistyrelsen.

Et af de projekter, som skal være til inspiration, er i Hørsholm Kommune med Kuben Management som samarbejdspartner.

Projektet går ud på at skabe en energioptimal drift og forbedre indeklimaet i fire haller i Hørsholm Idrætspark gennem databaseret energiledelse.

I hallerne bliver der indsamlet data om energiforbrug, vejrdata og fra hallernes bookingsystem, som i et overvågningssystem af energiforbruget kan sammenholdes med det forventede energiforbrug.

Hørsholm Kommune forventer med projektet at kunne reducere omkostningerne til energiforbruget med 10 pct. Energistyrelsen har givet ca. 850.000 kr. i tilskud til projektet.

Ny algoritme skal finde mere kvalificerede energispareløsninger

Udover de tolv energiledelses-projekter har Energistyrelsen også givet tilskud til to projekter, som skal udvikle anvendelsen af energibaserede data.

De to projekter arbejder begge på at kunne identificere energibesparelsespotentialer i bygninger, uden at det kræver fysisk tilstedeværelse.

Et af projekterne, som er udviklet af EnergiData A/S, vil udvikle en algoritme kaldet ”SKYNJA”, som med data målt på et mere præcist og lokaliseret niveau kan give et mere kvalificeret skøn af energisparepotentialet.

– Projektet skal finde en måde, hvor vi kan finmåle på de specifikke anlæg og energisystem, som lige nu kun kan gøres ved fysisk tilstedestedeværelse i bygningen. Formålet er at digitalisere og automatisere det, vi lige nu gør ved håndkraft ved ejendomsbesøg, siger adm. direktør i EnergiData A/S Morten Dysted Dahl til Energiforum Danmark.

En del af projektet består også i at kategorisere virksomheder, bygninger og tekniske anlæg, så algoritmen benchmarker energiforbrug med sammenlignelige virksomheder, bygninger og anlæg. Det skriver Energistyrelsen på deres hjemmeside.

Du kan læse mere om de tolv demonstrationsprojekter i energiledelse på Energistyrelsens hjemmeside.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.