Nyt fra Energiforum Danmark SKRIV UD

Fra affald til byggemateriale

af: Dorte Nørregaard Larsen, 07-11-2019
Foto: Julius Bjørneboe Petersen

 

Energiforum Danmarks innovationspris går til Søren Jensen A/S´s mycelliumsmateriale, et byggemateriale dyrket på affald og svampesporer

Byggematerialer koster meget energi at producere og transportere og efter brug kan de være svære at genbruge eller genanvende. Med andre ord er CO2-aftrykket og ressourcetrækket enormt, på langt de fleste byggematerialer. Derfor er der store perspektiver i at Søren Jensen A/S og udviklingsteamet bag ”Fra affald til biomateriale”, er ved at udvikle et cirkulært byggemateriale med lavt CO2-aftryk af affald. Materialet kan fx erstatte træbeton, mineraluld og spånplader og bruges som isolering, indervægge og akustikpaneler. Materialet dyrkes ved at lade myceliet vokse i et tætpakket netværk i bioaffald (f.eks. ubehandlet og behandlet træ, have-park affald og tekstil). I denne proces nedbrydes og omdannes affaldet, inkl. giftigt indhold. Slutproduktet er et bionedbrydeligt, stærkt, let, isolerende, formbart, samt vand- og brandafvisende materiale. Løsningen er et resultat af innovationskonkurrencen ”Circular Construction Challenge”, som Realdania udskrev i 2018.

Formand for Energiforum Danmark Lars Thygesen udtaler begejstret:         

Når man hører om mycelliummaterialet første gang, bliver man overrasket og skeptisk. Kan det virkelig lade sig gøre og giver det mening? Svaret på begge spørgsmål er heldigvis ja. Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, skal vi finde andre metoder og andre materialer end dem vi plejer. Det er mycelliummaterialets store kvalitet, at det både er energilet at fremstille og bionedbrydeligt og dermed har en meget positiv livscyklus”.

Der var tre nominerede til innovationsprisen, og Mycelliummaterialet blev valgt af et dommerpanel bestående af Mads Lyngby Petersen fra EUDP-programmet, Lisbeth Valther fra Next Step Challenge, Nicklas Christian Funk fra DTUs forskningsgruppe for bæredygtige produkter/servicesystemer, samt deltagerne på Energiforum Danmarks Netværkskonference.

Dommer Mads Lyngby Petersen udtaler

”Innovation er at adressere et problem, på en helt ny måde. Og det må man sige at mycelliummaterialet gør. I stedet for at forfine eller optimere allerede eksisterende materialer og koncepter, starter man forfra og udvikler noget helt nyt.”


Løsninger der letter arbejdet med den grønne omstilling

Da Energiforum Danmark, sidste år, indstiftede Innovationsprisen, var formålet at skabe opmærksomhed på produkter og projekter, der bringer os ind i en bæredygtig og intelligent fremtid og som gør medlemmernes arbejde med den grønne omstilling lettere. Der kom mange spændende bud ind og de tre nominerede var LivingBetter´s kombination af et ventilationsvindue og en varmepumpe, der sikrer godt og energieffektivt indeklima, Søren Jensen A/S´s mycelliummateriale, et byggemateriale dyrket på affald og svampesporer og endelig IT-løsningen AI-styret indeklima, der ved hjælp af bygningsdata, sensorer og kunstig intelligens løbende optimerer bygningsdriften til lavere et energiforbrug og klimaaftryk med et godt indeklima.

Dommer Lisbeth Valther udtaler:

”Det har været et spændende felt af finalister, der alle adresserer nogle af de udfordringer, vi står med i den grønne omstilling, og de adresserer to trends i branchen: Dels indeklimadebatten som fylder mere og mere i bygningsdriften og energioptimeringen, og dels behovet for at finde byggematerialer med lavere CO2-aftryk og mere bæredygtige kredsløb”

Og hun suppleres af dommer Nicklas Christian Funk:

”Det her er tre koncepter, der har potentiale til stor udbredelse og det har bestemt ikke været nemt at udpege en vinder”

Hos Søren Jensen A/S er man glade for at løbe med æren i så stærk et felt. Andreas Castberg fra Søren Jensen A/S udtaler

” Det er fantastisk at myceliummaterialet, der er udsprunget af vores overordnede vision om at skabe næste generations byggeri, er blevet kåret til vinder af innovationsprisen. Vi har taget de første skridt på vej mod at udvikle et af fremtidens byggematerialer, der ikke forbruger af vores fælles ressourcer, men rent faktisk afhjælper en stigende affaldsproblematik. Vi er stolte over, at vi med innovationspris kan være med til at sætte cirkulærmaterialeudvikling på dagsorden.”  

Med Innovationsprisen og kåringen af mycelliummaterialet håber Energiforum Danmark at have inspireret branchen til at kigge efter de mange nye løsninger der er på vej.

 

Kontakt:

Energiforum Danmark: Lars Thygesen, tlf. 24 98 86 69

Søren Jensen A/S: Andreas Castberg, tlf. 24298450, info@sj.dk

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.