Energibesparelser SKRIV UD

Grøn matchmaking skaber nyt samarbejde, der giver lavere varmeregning

af: Rebecca Holck Rosenberg, 18-07-2019
Kilde: Dansk Celleglas A/S

Vækstvirksomheden Dansk Celleglas A/S i Slagelse og Næstved Fjernvarme kendte ikke hinanden, før projektet Bæredygtig Grøn Byudvikling i Næstved førte dem sammen i 2018.

Men efter matchmakingen af virksomheden og forsyningsselskabet gennem Bæredygtig Grøn Byudvikling startede de et samarbejde, der nu viser lovende muligheder for at reducere varmetabet i fjernvarmerørene, der transporterer varme til husstandene.

Det fortæller en pressemeddelelse fra Erhvervsstyrelsen

Opstarten af samarbejdet takker virksomheden og forsyningsselskabet projektet Bæredygtig Grøn Byudvikling, der med EU-støtte arbejder på at finde nye løsninger i grønne virksomheder, der kan sænke energiforbruget i Næstved mellem januar 2018 og 2020.

– Samarbejdet (mellem Dansk Celleglas A/S og Næsted Fjernvarme, red.) er et godt eksempel på, at der kan opstå en spændende synergi, når producenter af bæredygtige produkter føres sammen med den rigtige samarbejdspartner, siger Anette Moss fra Bæredygtig Grøn Byudvikling i pressemeddelelsen.

Bæredygtig Grøn Byudvikling er støttet af EU’s Regionalfond, som frem til 2020 investerer i projekter, der fremmer blandt andet grøn omstilling, iværksætteri og innovation.

Varmebesparelse med bæredygtig isolering

Samarbejdet mellem Dansk Celleglas A/S og Næstved Fjernvarme går ud på at bruge virksomhedens isoleringsproduktet Durapor, som består af 98 procent affaldsglas, til isolering af fjernvarmeledninger.

Næstved Fjernvarme tester nu og frem til februar 2020 Durapor på en 18 meter lang renoveret fjernvarmestrækning under en græsplæne ved et offentligt boligbyggeri i Næstved.

Og de foreløbige resultater viser, at Durapor kan reducere varmetabet i fjernvarmerørene langt bedre end for eksempel grus, som traditionelt bruges som isolering. Det kan give gevinst på varmeregningen.

– Produktet reducerer varmetabet langt bedre, end vi kunne med traditionelle produkter, og holder testresultaterne om et år, anslår vi besparelsen til ca. 4 mio. kr. årligt i vores dækningsområde. Den besparelse kan komme varmekunderne til gode, siger direktør i Næstved Fjernvarme Jens Andersen i pressemeddelelsen.

Ifølge pressemeddelelsen kan hver husstand under Næsted Fjernvarme, hvilket dækker ca. 5000 husstande, sparer omkring 800 kroner om året.

Den fulde gevinst vil dog først kunne mærkes, når affaldsglas-produktet indfases i hele fjernvarmenettet, men før det kan ske, skal materialet grundigt testes og kan først komme i værks, når der skal lægges nye varmerør. Det fortæller fjernvarmedirektøren i Næstved i pressemeddelelsen.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.