Klima og ressourcer SKRIV UD

Klimatopmødet i Madrid endte i et flop

af: Cecilie Holm Arentoft, 16-12-2019
Fotokredit: Unsplash

Oven på de store klimaforhandlinger under FN i Madrid er parterne ikke kommet frem til en tilfredsstillende aftale.

Det stort anlagte møde i Madrid snublede og endte i noget nær en historisk fiasko: Flere vigtige emner er udskudt til næste år og den endelige erklæring var vag på bindende mål om at bringe udledningerne af klimaskadelige gasser ned.

Det vil blive husket som et møde, der svigtede videnskaben, ungdommen og verdens fattigste. Her kommer en oversigt over tre af de vigtigste punkter, hvor topmødet fejlede:

CO2-kvoter

Et af de vigtigste punkter på dagsordenen, var at få gennemført en klar aftale for handlen med CO2-udslip. Det skete så ikke.

Selve ideen med CO2-kvoter er ellers ret smart. Når lande udleder færre klimaskadelige gasser end forventet, kan de med kvotesystemet sælge de overskydende kvoter til andre lande eller virksomheder. Markedet vil på den måde automatisk sørge for, at pengene søger hen mod de mest effektive projekter til at sænke udslippet.

Men indbyggede fejl i kvotesystemet gør, at det stadigvæk langt fra fungerer som det burde. For eksempel får de samme CO2-reduktioner lige nu lov til at tælle dobbelt, fordi de får lov til at tælle for både afsender og modtager af CO2-kvoten.

Desuden udløber kvotesystemet i 2020, og man aftalte derfor ved den store Paris-aftale i 2015 at oprette et splinternyt system for alle verdens lande uden disse fatale systemfejl. Det haster dermed at få et nyt system i hus inden deadline udløber, og det var da også derfor, at det var altafgørende, at det blev gennemført på mødet.

Men især Brasilien og Australien stillede sig i vejen for arbejdet på at forny systemet:

Australien ville have lov til at få overført sine gamle, opsparede CO2-kvoter til det nye system. Brasilien ville bruge sine enorme skovområder til finurlige regnskabsløsninger, på en måde som langt de fleste klimaeksperter betegnede som urealistiske.

Krisediplomati fra topmødelederen Chiles side resulterede i, at man til slut i mødet søndag aften formåede at få samlet en tekst, der blot udsatte spørgsmålet om kvotesystemet til næste år. For andet år i træk.

På den måde er man til næste års klimatopmøde i Glasgow bundet på hænder og fødder til at få kreeret et nyt system, som alle kan blive enige om, inden deadline udløber selvsamme år.

At systemet skal bygges op på ny i allersidste øjeblik, er stærkt beklageligt, da det af eksperter kaldes for et af de vigtigste værktøjer i global klimapolitik.

Mere ambitiøse Klimamål

Da Paris-aftalen blev underskrevet i 2015, var det med et løfte om at man ved 2020 senest skulle aflevere nye og langt mere ambitiøse klimaplaner. Derfor var dette også et vigtigt punkt på mødet.  

Alligevel lykkedes det langt fra for verdens lande at blive enige om en tekst som lægger op til det ambitionsniveau, som en reel håndtering af klimakrisen kræver.

Slutteksten endte i en lidt vag og tøvende erklæring, som omtalte, at emnet er ”presserende”.

At blive enige om at kalde krisen for presserende, kan virke som en absurd banalitet for os herhjemme. Men på topmødet var det et punkt, der endte med at trække tænder ud og give anledning til et af de største skænderier på topmødet.

Brasilien var tilsyneladende sur over ikke at have fået sin vilje til forhandlingerne om kvotesystemet, og rygterne begyndte hurtigt at sprede sig om, at Brasilien fra da ville gøre alt for at modarbejde resten af punkterne på topmødet.

Og ganske rigtigt nedlagde Brasilien da også veto mod rosende omtale fra FN’s klimapanel IPCC og modsatte sig alle forslag for slutteksten som ville beskrive alvoren af de udmeldinger IPCC har kommet ud med i deres seneste klimarapporter.

Dette skabte en kraftig røre på sig, og Brasilien fik kraftig kritik af lande som Indonesien, Canada, Rusland, EU og sågar Saudi-Arabien. Efter et hårdt pres fra disse lande, opgav Brasilien til sidst sit veto, og salen brød ud i jubel.

At bølgerne kan gå så højt, og at man skal gå så vidt i forhandlingerne for blot at få anerkendt klimaforskernes arbejde i en sluttekst viser, hvor afkoblet og konfliktfyldt klimatopmødet i Madrid har været.

Retfærdighed til verdens fattigste

Store dele af dette emne måtte også udskydes til året efter. De fattige lande har fået løfter om store beløb fra de rige for at kompensere for den klimaskade og enorme ødelæggelser, der kommer fra global opvarmning skabt af de rige landes CO2-udslip.

Det endte med en erklæring, der ikke kom med løfter om nye penge. De fattige lande står endnu en gang forladt og fortabt, vi har kort sagt vendt dem ryggen.

Det er et forløb, hvor det er, som om, at det ikke er gået op for en række lande, hvor alvorlig en situation verden står i.

Alt i alt må topmødet i Madrid mildest tale siges at være en skuffelse i samme kaliber som klimatopmødet var det i København for 10 år siden. Det viser, at vi lige nu har et FN-system, der ikke kan blive enige om selv beskedne forbedringer.

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.