SKRIV UD

Over 200.000 bygninger har et ”dårligt” energimærke

af: Rebecca Holck Rosenberg, 19-06-2019
Kilde: Colourbox

I dag har 225.000 bygninger et energimærke E eller dårligere. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse.

Det betyder, at en stor del bygninger har utætte vinduer, mangelfuld isolering eller lignende mangler, der sætter omkostningerne til varme og el i den høje ende.

Særligt parcelhuse tager de ”dårlige” energimærker, og det kan forklares af husenes byggeperiode.

– Cirka 78 procent af vores parcelhuse er fra før 1980, hvor der endnu ikke var fokus på energiforbruget, så der er en god grund til, at der er så mange parcelhuse, der er i en mindre god energimæssig stand, siger Camilla Damsø Pedersen, der er energipolitisk chef i Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

Men det betyder ikke, at energimærket ikke kan flytte sig, hvis boligen optimeres gennem en energirenovering.

Lad energimærket vise vejen for energirenovering

I dag kan boligejere trække udgifter på op til 12.200 kroner til arbejdsløn til grønne investeringer fra i skat via håndværkerfradraget. Samtidigt kan energiselskaberne også give tilskud til visse energibesparende tiltag.

Men for de husejere, der ikke er eksperter på området, kan det være svært at vide, hvad der skal til for at løfte niveauet for bygningens energimærkning, mener Camilla Damsø Pedersen.

– Det er for de fleste, der ikke er eksperter på området, næsten umuligt at vide, om det er bedst at isolere husets yderskal, eller om det er loftet eller noget helt tredje, man skal starte med, og hvorvidt det kan betale sig eller ej, siger hun i pressemeddelelsen.

Dansk Byggeri mener, at hvis energimærket kunne vise vejen for boligejerne gennem en handlingsplan for den enkelte bolig, ville flere husejere motiveres til at energirenovere.

Dansk Byggeris Energianalyse viser desuden, at antallet af energimærker er steget med 110.000 på to år. Det betyder, at der i dag er 650.000 bygninger med et energimærke.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.