Inspiration SKRIV UD

Når energiforbruget i historiske bygninger skal reduceres

af: Carina Hedelund, 12-02-2020
Fotokredit: Wikimedia / Orf3us

30 procent af bygningsmassen i Europa består af historiske bygninger. Disse bygninger bruger mere end en tredjedel af boligsektorens samlede energiforbrug. Den nyligt lancerede onlineportal HiBERATLAS giver god inspiration til, hvordan fredede og bevaringsværdige bygninger kan renoveres, uden at det går ud over den æstetiske og historiske værdi.

Arkitekter og bygningsejere mangler ofte information om, hvordan historiske og fredede bygninger kan renoveres, samtidig med at den æstetiske værdi bevares. Det skriver Solrico i en pressemeddelelse.

Det internationale forskningsprojekt ’Renovating Historic Buildings Towards Zero Energy’ har oprettet onlineplatformen ’HiBERATLAS’ (Historic Building Energy Retrofit Atlas). Her præsenteres gode eksempler på vellykkede renoveringsprojekter, som alle har til formål at reducere energiforbruget væsentligt.

”Historiske bygninger er en selvfølgelig del af vores by- og landdistrikter, men hvis de fortsat skal kunne bruges, skal de tilbyde brugerne komfort og lave energiudgifter,” siger Alexandra Troi, koordinator for forskningsplatformen Renovating Historic Buildings Towards Zero Energy også kendt som Task 59 under Det Internationale Energiagenturs program ”Solar Heating and Cooling”.

HiBERATLAS omfatter forskellige bygningstyper, bl.a. en italiensk villa, en schweizisk kulsilo og et bindingsværkshus i Frankrig. Målet med platformen er, at den skal vokse fra de nuværende 15 til mere end 50 eksempler i løbet af 2020.

Osramhuset i København:

Renoveringsprojektet i det nuværende kulturhus er et eksempel fra Danmark, hvor varmeforbruget er reduceret til en fjerdedel. I den fredede, tidligere kontor- og lagerbygning måtte der ikke gøres noget ved facaden, og vægge og vinduer blev derfor isoleret indefra. Nye tagvinduer gav øget dagslys, og mængden heraf er med til at styre det elektriske lys automatisk.

HiBERATLAS – god navigation og illustrationer:

Navigationen i HiBERATLAS følger planlægningsprocessens 4 trin, hvilket kan hjælpe bygningsejere med at udarbejde analyser, fastlægge mål og udvælge de rigtige tiltag for deres eget renoveringsprojekt. For at vise bygningernes fremtoning - både før og efter renoveringen - er alle projekter rigt illustreret med billeder og tegninger.

Portalen skiller sig ud ved at formidle oplysninger i to niveauer. Læseren, som har brug for et hurtigt overblik over projektet, kan finde alle relevante oplysninger på én side. Til den detaljeorienterede bruger findes figurer, tegninger og fotos under hvert enkelt projekt – disse er beskrevet så detaljeret, at fx arkitekter og entreprenører nemt kan få afklaret, om de kan gøre brug af en bestemt løsning til netop deres projekt.

Besøg HiBERATLAS og få inspiration fra ind- og udland her: https://www.hiberatlas.com/

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.