Forsyning og VE SKRIV UD

Nye retningslinjer for grøn strøm er et godt første skridt

af: Pressemeddelelse: Rådet for grøn omstilling, 24-01-2020
Foto: Colorbox

Rådet for Grøn Omstilling byder forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for markedsføring af grøn strøm velkomne, idet de vil sikre større gennemsigtighed og hjælpe forbrugerne i deres valg af grønne strømprodukter. Det er et første skridt i retning af langt bedre og grønnere produkter fra elhandlernes side, men man bør dog som forbruger stadig være på vagt.

Vi er overordnet set glade for at de nye retningslinjer, der kan gøre det lidt lettere for forbrugerne at navigere i de mange forskellige produkter på markedet. Samtidig vil det forhåbentlig også sætte en bevægelse i gang i branchen, hvor der i højere grad bliver konkurrence om at tilbyde de grønneste produkter, siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Retningslinjerne baserer sig bl.a. på det europæiske system for grønne certifikater, hvor udbydere af bl.a. sol og vind kan opnå ekstra indtægter ved at sælge certifikaterne til elhandelsselskaber. Når elhandelsselskaberne opkøber certifikater svarende til enkelte kunders forbrug, er de således med til at fremme den grønne omstilling. Men man skal som forbruger stadig være på vagt, mener Claus Ekman.

Det er forkert at tro, at et nyt grønt strømprodukt betyder, at ens elforbrug ikke påvirker klimaet og miljøet. Så man bør som klima og miljøbevidst elforbruger altid spare på strømmen. Derudover vil vi anbefale forbrugerne at undersøge hvilke certifikater elhandlerne har købt og selvfølgelig gå efter den bedste kategori i de nye retningslinjer.

I 2018 blev der udledt 306 gram CO2 per solgt kWh og elforbruget er derfor stadig ikke en uvæsentlig del af en almindelig elforbrugers CO2-aftyk. Dette ændrer sig ikke selv om man køber strøm, som efter de nye retningslinjer, kan kaldes grønt. Dertil kommer at CO2-udledninger fra afbrænding af biomasse ikke tælles med i CO2-opgørelserne, mens biomasse godt kan udløse certifikater i det europæiske system. Dermed er der risiko for, at certifikaterne er baseret på afbrænding af ikke-bæredygtig biomasse.

Retningslinjerne vil blive evalueret og revideret om senest to år og det er ifølge Claus Ekman positivt, da det ikke er givet, at de er langtidsholdbare.

Der er både en fare for at certifikaterne bliver så billige at de reelt ikke gør den store forskel. Det kan ske hvis efterspørgslen ikke følger med den meget hastige vækst i udbygningen med vedvarende energi. Dertil kommer at strøm produceret fra biomasse er med i certifikatsystemet, som dermed understøtter vores uhensigtsmæssige anvendelse af biomasse. Så der er rum for forbedring og forbrugerne bør stadig undersøge hvad der ligger bag de det grønne stempel på deres elprodukt.

Læs Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for markedsføring af grøn strøm klik her

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.