Inspiration SKRIV UD

Offentligt-privat partnerskab gør cirkulært byggeri lettere at gå til

af: Cecilie Holm Arentoft, 20-01-2021
Fotokredit: Colourbox

For at øge den cirkulære og bæredygtige økonomi har Gladsaxe Erhvervsby og Gladsaxe Kommune sammen startet et partnerskab om at genbruge flere byggematerialer i byggebranchen.

Det har de gjort ved at etablere platformen bygcirkulært.dk, som gør det lettere at skabe kontakt mellem professionelle byggeaktører, som tilbyder eller søger brugte byggematerialer. På den måde skabes der en online markedsplads for brugte byggematerialer, som ellers kan være svære at finde og sælge videre.

Et skridt i den rigtige retning

Og det giver rigtig god mening at gøre det nemmere at udnytte især byggematerialer.

Byggeaffald udgør vægtmæssigt hele 40 procent af alt affald, vi producerer, og det har en stor miljømæssig påvirkning at producere mange af de materialer vi bruger i byggebranchen. Dermed har en bedre udnyttelse af byggeaffald et stort potentiale for at vi kommer tættere på en cirkulær økonomi.

Alligevel spilder vi hver dag ufatteligt mange gode ressourcer, fordi vi bare gør som vi plejer. Og det er noget bygcirkulært.dk kan være med til at gøre op med.

Med platformen kan vi begynde at betragte byggeaffaldet som en ressource, der kan udnyttes i deres oprindelige form.

Sådan fungerer platformen

Sammen med den nye portal følger et katalog med idéer, som skal inspirere til at bruge flere genbrugsmaterialer i byggeriet.

Fra erhvervspartnerskabet Gladsaxe Erhvervsby har virksomhederne Bam, Casa, Freja Ejendomme, Moe, MT Højgaard, NCC, Novo Nordisk og PensionDanmark deltaget i arbejdet med den nye portal.

Freja Ejendomme, statens ejendomsselskab, er glade for at være en del af partnerskabet.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at byggeindustrien spiller en central rolle, når man ser på CO2-udledningen, og derfor støtter vi selvfølgelig op om samarbejdet om bygcirkulært-portalen,« siger Lisbeth Nørskov Poulsen, udviklingschef i Freja Ejendomme, i pressemeddelelsen.

Virksomhederne opretter selv opslag på portalen og fastsætter prisen, og det er sælger og købers ansvar at overholde lovgivningen på området, skriver kommunen i pressemeddelelsen.

Virksomhederne opretter selv opslag på portalen og fastsætter prisen, og det er sælger og købers ansvar at overholde lovgivningen på området, skriver kommunen i pressemeddelelsen. 

Se bygcirkulært.dk her 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.