Nyt fra Energiforum Danmark SKRIV UD

Ungeklimarådet giver regeringen tæt på dumpekarakter - mød forperson Monika Skadsborg på Energiforum 21Live

af: Dorte Nørregaard Larsen, 28-01-2021
Foto: Ungeklimarådets facebook side

Ungeklimarådet giver i et debatindlæg på Altinget.dk regeringen tæt på dumpekarakter for klimaindsatsen. Kritikken går på kadancen og ambitions-niveuaet.

Ungeklimarådet skriver bl.a. i Alntinget.dk:

"Det handler ikke kun om at gøre det bedre end tidligere, men om at gøre det nødvendige for fremtiden. Og der er regeringen desværre langt fra ambitiøs nok. Med den nuværende kadence, så dumper I til eksamen"

Det er bl.a. hockey-stav-metoden der vækker kritik:

" -3 i idræt og matematik: Hockeystaven er at misforstå opgaven
Det er ikke ligegyldigt, hvor hurtigt vi knækker kurven. At udlede drivhusgasser er som at hælde vand i et badekar: Det er ikke nok at sætte det mål, at hanen skal være slukket i morgen. Det betyder meget, hvor hurtigt du skruer ned.

Den såkaldte hockeystav-model, hvor vi udskyder reduktionerne indtil tættere på 2030, svarer til at lade vandet løbe hele dagen og først skrue ned i aften. Måske nås målet om en slukket hane, men i mellemtiden bliver badeværelset oversvømmet, og underboen klager over en vandskade."

Der er også roser til den internationale indsats men alt i alt er den samlede karakter tæt på dumpekarakter og advarslen er utvetydig:

"Men det er en standpunktskarakter, og der følger en streng advarsel med: Med den nuværende kadence, så dumper I til eksamen. For Moder Natur er en streng censor, og hun er ikke til at forhandle med. Hun har ingen sympati for, at det bare er rigtig svært at være politiker. Hun hverken flytter deadlines eller slækker på læringsmålene, uanset om de andre lande i klassen gør det værre end Danmark. Det håber vi bliver husket i det kommende år."

I kan møde Monika Skadborg fra ungeklimarådet på Energiforum 21Live torsdag 11/3 - hvor hun kommer med sine kommentarer til vores vej mod 70%-målsætningen.

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.