Inspiration SKRIV UD

Hvor skal ladestanderne stå?

af: Dorte Nørregaard Larsen, 15-06-2022
Foto: Colourbox

Danske Bilimportører har samlet data fra BBR og Danmarks statistik, for at udpege områder hvor der særligt er behov for offentlig tilgængelige ladestandere til el-biler, fordi folk ikke bor et sted med egen indkørsel/p-plads. Det er blevet til et interessant interaktivt Danmarks Kort

Du kan finde kortet her

Det interaktive kort viser de familier med bil, der bor i boligtyper som ikke nødvendigvis har mulighed for egen ladeboks samt har en indkomst i den højere ende. Indkomsten er valgt, da vi af data kan se, at det er disse familier, der i langt overvejende grad anskaffer sig elbiler.

Kortet viser således 100m kvadratnetceller som et heatmap dækkende hele landet, der indeholder en vægtning af antal af familier med bopæl i kvadratnetcellerne ud fra informationer om boligtype, bilejerskab og indkomst. Vægtning af antal familier i hver celle beregnes ud fra de 3 nedenstående kriterier.

  • Familier skal bo i boligtyperne: Etagebolig, rækkehus, kædehus eller dobbelthus
  • Familier skal eje mindst 1 bil
  • Familier skal have en indkomst der ligger i de 4 øverste deciler beregnet ud fra landsniveau, dvs. familierne skal være blandt de 40% af alle familier i landet med den højeste indkomst.


Danske Bilportører skriver således om kortet:

Det er afgørende, at bilejere har nem adgang til opladning, hvis vi for alvor skal have elbilerne udbredt i Danmark. Heldigvis bor de fleste danske familier med bil i parcelhus, hvor mange nemt kan sætte sin egen ladestander op i garagen og dermed få fuld fleksibilitet. Dog er der stadig over 730.000 danske familier med bil, der bor i enten etagebolig, rækkehus eller lign, der ikke nødvendigvis har samme mulighed for egen ladeboks. Hvis disse bilejere reelt skal have muligheden for at vælge en elbil næste gang, der skal købes bil, så er det helt afgørende med god mulighed for opladning så tæt på bopælen som muligt – evt. i kombination med mulighed for opladning på arbejdspladsen samt lynladning tæt på.

Landets kommuner fik med AFI-lovens vedtagelse d. 6. april 2022 mulighed for at lave udbud for opsætning af ladestandere. Det er helt afgørende, at disse udbud geografisk placeres bedst muligt, så de giver den største effekt for den grønne omstilling af bilparken. Til brug for dette har De Danske Bilimportører med data fra Danmarks Statistik lavet et interaktivt kort som inspiration til kommunerne til hvor disse udbud først bør fokuseres.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.